22. Produktionsstyring Produktionsstrategi Produktionsfunktionens hovedopgave Omdanne råvarer til færdigvarer: I de rigtige mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige omkostninger Produktionsstrategi Udspringer af virksomhedsstrategien, herunder konkurrencestrategi Eksempler på konkurrenceparametres indflydelse: Konkurrenceparametre Produktionsmål Hvis kunderne lægger vægt på: Leveringsevne Lave priser Høj kvalitet Miljørigtige produkter Fleksibilitet Så skal produktionsfunktionen: Være pålidelig og driftssikker Kunne producere med lave omkostninger Kunne producere med høj, ensartet kvalitet Være miljøvenlig Kunne reagere hurtigt på ændringer i efterspørgslen

22. Produktionsstyring Produktionsformer Produktionsformer Styk- og projektproduktion Serieproduktion Masse- og procesproduktion Kundetilpasset masseproduktion Produkt- variation Styk- og projekt- produktion Kundetilpasset masseproduktion Serie- produktion Masse- og procesproduktion Produktions- omfang

22. Produktionsstyring Igangsætning af produktionen Ordre Ordre a. Ordrestyret produktion Leve- randører Kunde Produktion Leveringstid Ordre Ordre Ordre b. Lagerstyret produktion Leve- randører Kunde FVL Produktion Leveringstid Ordre Ordre Ordre c. Kombination af ordre- og lagerstyret produktion Leve- randører Kunde RVL Produktion Leveringstid

22. Produktionsstyring Produktionslayout Produktionslayout Positionslayout Funktionslayout Linjelayout Gruppelayout Flytter materialer, maskiner og arbejdspladser hen til det sted, hvor produktet fremstilles f.eks. bygning af en ny bro Fordele Skræddersyes til opgaven Fleksible enheder Ulemper Lange transportafstande for materiale mv. Involvere mange forskellige fagfolk Kompliceret styring

22. Produktionsstyring Funktionslayout Produktionslayout Samler alle opgaver af samme art på samme sted. Materialer passerer de forskellige arbejdssteder alt efter, hvilken bearbejdning der skal foregå. Fordele Høj udnyttelse af kapaciteten f.eks. maskiner Fleksibilitet Ikke følsom overfor maskinnedbrud Let at erstatte medarbejdere ved ferie og sygdom Ulemper Flaskehalse og kødannelser – længere gennemløbstid, større kapitalbinding og store transportomkostninger Kræver planlægning Ansvaret for produktionsgennemløbet er delt ud på flere afdelinger

22. Produktionsstyring Produktionslayout - funktionslayout 2 1 4 Rå- vare Færdig- vare 3 6 5

22. Produktionsstyring Linjelayout Produktionslayout Arbejdspladserne indrettes og forbindes efter det enkelte produkt. Hvert produkt har sin egen bestemte produktionslinje. Fordele Høj produktivitet og kort gennemløbstid Lille kapitalbinding i lagre Ansvaret samlet hos lederen af den pågældende linje Ulemper Investeres i flere maskiner mv. Rutinepræget arbejde Sårbar overfor nedbrud Ufleksibelt

22. Produktionsstyring Produktionslayout - linjelayout 1 2 3 4 5A 6A vare Færdig- vare 1 2 3 4 5B 6B

22. Produktionsstyring Gruppelayout Produktionslayout Gruppelayout Kombination af funktionslayout og linjelayout. En eller flere grupper af medarbejdere står for fremstillingen af et eller flere produkter Fordele Jobudvidelse og jobberigelse medfører øget motivation og ansvarsfølelse Fleksibelt og let at overskue Korte transportafstande og gennemløbstider Ulemper Ikke alle er indstillet på at påtage sig et kollektivt ansvar Svært at bruge individuelle aflønningsformer som f.eks. akkord.

22. Produktionsstyring Produktionslayout - gruppelayout Rå- vare 1 2 3 Færdig- vare 6 5 4

22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer MRP I (Materials Requirements Planning) Prognosestyret MRP II (Manufacturing Ressource Planning JIT (Just in time) Ordrestyret

22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer MRP I Formål Styring af materialer og komponenter Systemet kan beregne Hvilke materialer og komponenter man skal bruge Hvor mange materialer og komponenter man skal bruge af hver slags Hvornår man skal bruge de forskellige materialer og komponenter Fordele Forbedre leveringsevnen Begrænset kapitalbinding Godt grundlag for kapacitetsstyring Ulemper Manglende fleksibilitet Kræver stor datadisciplin

22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer - MRP I Kunde- ordre Salgs- prognose Produktionsplan Styk- lister Bruttobehov Lager- behold- ninger Plan- lagte ordrer Nettobehov Indkøbs- ordrer Produk- tions- ordrer

22. Produktionsstyring MRP II Produktionsstyringssystemer Videreudvikling af MRP I Koordinere materialeplanlægningen med planlægningen af kapacitetsudnyttelsen på afdelinger, maskiner og arbejdssteder Sikre en optimal kapacitetsudnyttelse

22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer - MRP II Nej Ja Kunde- ordre Salgs- prognose Nye produk- ter Hovedplanlægning Styk- lister Opera- tions- struktur Materiale- styring Kapacitets- styring Lager- behold- ninger Reali- stisk Nej Ja Indkøbs- ordrer Produk- tions- ordrer

22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse Omstillingsomkostninger Løn- og maskinomkostninger, rengøring af arbejdspladsen samt prøvekøring af maskinerne Lageromkostninger Rente af investeret kapital Løn til lagerpersonale, lokaleomkostninger samt svind Optimal seriestørrelse Den mængde, hvor summen af omstillingsomkostninger og lageromkostninger pr. år er lavest.

22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse f p Lagerstigningstakt = Lageret tømmes i løbet af de næste 150 dage ( 9.000 stk. : 60 stk. pr. dag) Der produceres 12.000 stk. pr. serie. Produktionstiden er 50 dage (12.000/240). I løbet af de 50 dage er brugt 50 x 60 (12.000/200) = 3.000 stk. Derfor er lageret på 9.000 stk. (12.000 stk. - 3.000 stk.) Lageret tømmes i løbet af de næste 75 dage ( 4.500 stk. : 60 stk. pr. dag) Der produceres 6.000 stk. pr. serie. Produktionstiden er 25 dage (6.000/240). I løbet af de 25 dage er brugt 25 x 60 (12.000/200) = 1.500 stk. Derfor er lageret på 4.500 stk. (6.000 stk. - 1.500 stk.) Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. Lagerstørrelse i 1.000 stk. Lagerstørrelse i 1.000 stk. 10 Maksimumlager = 9.000 stk. (12.000 stk. x 0,75) 10 8 8 Maksimumlager = 4.500 stk. (6.000 stk. x 0,75) 6 6 Gennemsnits lager = 4.500 stk. Gennemsnits lager = 2.250 stk. 4 4 2 2 Dage Dage 50 200 25 100 125 200 1 serie pr. år 2 serier pr. år f p Lagerstigningstakt = (1 - ) = (1 - 12.000 48.000 ) = 0,75

22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - tabelløsning Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. Gennemsnitslager i stk = Omstillingsomkostninger = Gennemsnitslager i kr. = Seriestørrelse i stk. = Lageromkostninger = 20% af gennemsnitslagerets værdi Årligt forbrug : antal serier pr. år Gennemsnitslager i stk. x 10 Seriestørrelse : 2 x (1- (12.000/48.000)) Antal serier pr. år x 1.000 Antal serier pr. år 1 2 3 4 5 6 Seriestørrelse i stk. Gennemsnitslager i stk. Gennemsnitslager i kr. Årlige omkostninger: Lageromkostninger i kr. Omstillingsomk. i kr. I alt i kr. 12.000 6.000 4.000 3.000 2.400 2.000 4.500 2.250 1.500 1.125 900 750 45.000 22.500 15.000 11.250 9.000 7.500 9.000 4.500 3.000 2.250 1.800 1.500 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 10.000 6.500 6.000 6.250 6.800 7.500

22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - tabelløsning Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. kr. 12.000 10.000 Lageromkostninger 8.000 6.000 4.000 2.000 Seriestørrelse 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000

22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - matematisk løsning Wilsons formel Forudsætninger Jævnt fordelt salg (ingen sæsonudsving) og produktion Konstante omstillingsomkostninger (uafhængig af seriestørrelse) Konstante VE (ingen kvantumsrabat ved indkøb af råvarer) Proportionale lageromkostninger 2 x F x O . P x R x (1-f/p) Optimal seriestørrelse Q =

22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - matematisk løsning = Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. 2 x 12.000 x 1.000 10 x 0,2 x (1-12/48) 2 x F x O . P x R x (1-f/P) Optimal indkøbsstørrelse Q = = = 4.000 stk. Optimal antal serier = Årligt forbrug Q 12.0000 4.000 = = 3 4.000 x 0,75 x 10 x 0,15 2 = kr. 3.000 Lageromkostninger = Q x (1-f/p) X VE x lagerrente 2 = Omstillingsomkostninger = Årligt forbrug x omstillingsomk. Q 12.000 x 1.000 4.000 = kr. 3.000 = I alt = kr. 6.000

22. Produktionsstyring Just in Time - JIT Produktionsstyringssystemer Formål Producere varerne I det nødvendige antal I den rigtige kvalitet I rette tid Systemet er især udviklet med henblik på at Tilpasse produktionen til ændringer i efterspørgslen Reducere varelagrene Idealmål for JIT: Intet spild/Ingen lagre/Ingen fejl/Ingen maskinnedbrud Ingen omstillingstid (SMED) Kort leveringstid/seriestørrelse på 1 stk.

Planlægningsafdeling 22. Produktionsstyring Produktionsstyring – Push og Pull A. Push- princippet Planlægningsafdeling Afkortning og høvlning Boring Pudsning MVL MVL MVL B. Pull- princippet Afkortning og høvlning Boring Pudsning Materialestrøm Informationsstrøm

22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer Sammenligning mellem typiske MRP- og JIT-systemer MRP-systemer JIT-systemer Levering fra et færdigvarelager Accept af fejl Store lagerbeholdninger Der lægges vægt på kapacitetsudnyttelse Lange produktionsserier Lange omstillingstider Lange gennemløbstider Specialiserede medarbejdere Funktionslayout Store indkøb ad gangen Push Mange leverandører Normale handelsrelationer til kunder og leverandører (forhandling) Levering direkte fra en montageafdeling Ingen fejl Ingen eller små lagerbeholdninger Der lægges vægt på fleksibilitet Korte produktionsserier Korte omstillingstider Korte gennemløbstider Multifunktionelle medarbejdere Gruppelayout Små indkøb ad gangen Pull Få leverandører Tæt samarbejde med kunder og leverandører (netværk)

22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer Fordele ved JIT-systemer i forhold til MRP-systemer er, at det giver: færre varer under produktion mindre varelagre færre ukurante varer en kortere gennemløbstid en hurtigere opdagelse af flaskehalse og kvalitetsproblemer en mere enkel driftsledelse