Samarbejdet mellem læger og forvaltning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lov om sygedagpenge Maj 2010 Tine Boesen Larsen Socialoverlæge
Advertisements

”Kan ledelse kurere sygdom?” Masterclass, tirsdag den 21. juni 2011
Kan ledelse kurere sygdom?
Attester Mulighedserklæringer har erstattet sygemeldinger
Den 16.august 2010 Regionsgården
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Langvarigt sygefravær
Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Satspuljeprojekt (6)
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Ny Førtidspension og fleksjob reform
Psykoedukation til unge i OPUS
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Handicap, idræt og social deltagelse
INUA – Arbejdsfastholdelse af personer med bevægeapparatsbesvær
Temadag Funktionelle lidelser.
Omsætning af viden til handling
Arbejdsglæde eller sygefravær
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 3. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sygeplejerskeuddannelsen
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Afdelingsleder Morten Freil
Flere og flere får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse? Hvad kan vi gøre for at standse og vende denne udvikling - og hvordan kan.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
hos sygemeldte patienter?
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Klinisk Socialmedicin Når læger involveres i sygemelding Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin.
Det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Mellem 3-10 %, ny undersøgelse i Århus 6,8 % Ikke forskel på køn Ikke forskel på alder Ikke forskel på speciale.
Lægekonsulentkursus Århus den 24. november 2009
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Tema 5 Hverdagsliv i familien
MØDE I ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 14. MAJ 2012 TEMA: SAMARBEJDE MED PSYKIATRIEN 1.
Temadag for repræsentanter i De Regionale Beskæftigelsesråd d Birgit Hagen, DH repræsentant I Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Regler og opgaver vedrørende sygefravær
Målrettet sygefraværsindsats Sag Målrettet sygefraværsindsats.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
3. februar 2010 Festival om arbejdsfastholdelse og rummelighed.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
Håndtering af Sygefravær
Arbejde for enhver pris? Hvordan kan man i kommunalt regi bruge lovgivningen til at sikre, at arbejdsliv og hverdagslivet i øvrigt hænger bedst sammen?
Hjerterehabiliteringsforløb i Nyborg Kommune Fase 2 B.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
Beskæftigelsesråd Syddanmark Ove Gaardboe ”Hvornår er man syg og hvornår er man rask?” Hvor lang tid varer en influenza? Hvorfor kom de mon i dag?
Kommunalt, Lægeligt samarbejde Claus Malta Nielsen Almen medicin 2001 Kommunallæge, Frederikssund.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
Det fremtidige samarbejde - kommune og sundhedsvæsen. Øksnehallen, 22/
Kommunalt, Lægeligt samarbejde Claus Malta Nielsen Almen medicin 2001 Kommunallæge, Frederikssund.
Styrket indsats på virksomheden  Samtale inden 4 ugers fravær og information til kommunen (2010)  Fastholdelsesplan ved fravær over 8 uger, planen indgår.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Arbejde, Trivsel og Helbred Merete Labriola
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Socialmedicin – den nye lovgivning og attesterne.
Seksualitet.
PSYKISK SÅRBARHED OG ARBEJDSMARKEDET VELKOMMEN!
Efterskoleforeningen
Hvorfor er diagnoser så vigtige for Kommunen……
Præsentationens transcript:

Samarbejdet mellem læger og forvaltning. Gruppeledertræf Praktiserende læger i Nordjylland 12/3-2009

Sundhedsbrøken individets ressourcer omgivelsernes krav Sundhed =

Peter Hjort

erstatningssag omgivelser (familie, venner, arbejdspladsen) patientforeninger patient klient menneske skadelidte offer forsikring advokat socialforvaltningen egen læge fysioterapeut kiropraktor psykolog alternativ beh. AMK sekundære sundhedsvæsen

”…nødværge, hvor borgerne tyr til eller flygter ind i sygdom, fordi de ikke ser anden udvej i en trængt situation.” (Torben Berg Sørensen: Sygeliggørende og sygdomsfremkaldende træk i dansk socialpolitik)

Sygeliggørelsens onde cirkel 1. Ængstelse blandt ledige/”syge” manglende motivation søgning mod et fristed 7. Foranstaltningerne søger at ”fratage de syge deres sygdom” konfrontationer systemet bliver ”ressourceorienteret” bagatelliserer sygdommen 2. Søger at undgå udfordringer, bliver ”syg” 6. Sygdomstilstanden bliver kronisk 3. ”Systemerne” passive misforstået hensyntagen til den syge manglende kapacitet 5. Sygdom og problemer priviligeres 4. ”Sygdommen” forstærkes - sociale, psykiske, helbredsmæssige problemer

Sprogblomster ”Pt. ser således umiddelbart mere rask ud, end han føler sig.”

Faktorer af betydning for sygefravær Tærskelniveau for belastninger Helbred Opvækstvilkår Belastninger: på arbejde, i fritid Generationsforhold: alder Køn Familieforhold: børnefamilier Geografiske/kulturelle forhold: holdning til fravær, lokale arbejdsløshedsprocent Ansættelsesforhold:stilling, risiko for afskedigelse Administrative forhold: karensdag, lægeattest fra første sygedag

Ydelser fra Socialmedicinsk Enhed, papirvurderinger samtaler med klienter virksomhedsbesøg socialmedicinske journaler psykologundersøgelser deltage i dagpenge-, revaliderings- og pensionsmøder

Attester/erklæringer ved sygemelding 4-dages erklæring til arbejdsgiver LÆ 255 Statusattest Specifik helbredsattest Generel helbredsattest Speciallægeerklæring

Tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Tilbage i sædvanlige, eller andet arbejde, evt. med skånehensyn Hjælp til indkøb af hjælpemidler eller indretning af arbejdspladsen Personlig hjælper (AF) §56-aftale Aftalebaseret skånejob Revalidering Fleksjob Pension Skånejob/ansættelse med løntilskud

Hvad mindsker muligheden for tilbagevenden til arbejde? køn (alder) fedme rygning arbejdet årsag til sygdommen diagnosen sygemeldt fra A-kasse tidligere sygemeldinger dårligt selvvurderet helbred

Nytildelte førtidspensioner pr. år.

Stor stigning i fleksjob Antal personer i 1.000 Kilde: Danmarks Statistik

Sygeliggørelse ”voldsom” årsagsforklaring og primærbehandling, vejledning, pjecer følelsesladede journalnotater forudsigelse om permanente funktionstab langvarig sygemelding uden kontrol/behandling stærk smertestillende medicin kursus i at lære at begrænse sig selv information om kompenserende ydelser og hjælpemidler

Faresignaler – eller hvornår må man undre sig? stort funktionstab – få kliniske fund ønsker ikke at tage smertestillende manglende effekt af stærk smertestillende medicin forværring efter arbejdsophør meget lavt timetal i arbejdsprøvning på trods af skånehensyn opfyldt

Samme funktionstab – forskelligt funktionsevnetab Sengeliggende Opgive arbejde arbejde Deltagelsesevnetab Sygemeldt

Nogle mennesker kan ikke tåle at være syge.

Sprogblomster …..mistænker stop ved det palp. hernie, men kan dog ikke udelukke, at livstilstanden skyldes adhærencer andetsteds.

Arbejdsevnemåling? Skånehensyn Work ability index Functional capacity evaluation Rapport fra arbejdsprøvning Klientens egen beskrivelse af funktionsniveau Lægens beskrivelse af do.

Work Ability Index Current work ability compared with the lifetime best 0-10 Work ability in relation to the demands of the job 2-10 Number of current diseases diagnosed by a physician 1-7 Estimated work impairment due to diseases 1-6 Sick leave during the past year 1-5 Own prognosis of work ability 2 years from now 1-7 Mental resources 1-4 Occupational Medicine 2007; 57: 160

Functional capacity evaluation FCE is a systematic method of measuring a patient’s ability to perform meaningfull tasks on a safe and dependable basis. Rom, editor: Environmental & Occupational Medicine, 3. udg. 1998. An important assumption for disability rating is that the functional limitations will be a consequence of the impairment.

…træne til smertegrænsen…

”Tilrådet at skrue sit arbejdstempo ned til det samme som de andre ansatte og tænke noget mere på at skåne sin krop.”

”…at hun ikke for at klare arbejds-prøvningen skal tage mere medicin, og at det er vigtigt, at hun giver et reelt billede af sin udholdenhed ved også at gå tidligere hjem de dage, hvor det er nødvendigt.”

Sprogblomster ”J… har en udpræget arbejdsidentitet. Dog vil det være hensigtsmæssigt for J…, at hun lærer at afstemme sit præstationsniveau med sin faktiske formåen.”

Arbejdsevnevurdering Skånehensyn ud fra lægelig beskrivelse af helbreds-forhold og funktionsniveau Lægmandsbeskrivelse af fremtoning og arbejdspræstation (virksomhedspraktik) Fører til: førtidspension Pres fra: fleksjob Klientens egen beskrivelse af helbred og funktion fagforening patientforening advokat

…. bruger rollator, efter han slog halebenet ….bruger rollator, efter han slog halebenet. Det er en god støtte – samtidig er det muligt at fragte øl i kurven.