Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

En læseindsats der virker!.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Faglig læsning i naturfagene
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Faglig læsning Dagsorden
Elsker DU også at læse lektier?
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Undervisningsplanlægning
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
LæseUdviklingsSkemaet
Ledelse i Praksis – 4. aften
Evaluering.
Kladde til informationsdias
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
Gymnasielektionen screening i dansk
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Læsestrategikurser i 1g/1HF Hvorfor? Hvad? Hvordan? 3. juli 2014 Margrethe Mørch - NG1.
Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Uddannelsesparathed - hvad er det
En kompleks opgave for dansklæreren
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
IT i undervisningen.
Inspiration til reformarbejdet
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Kompetencegrupper i Danske Bank’s Koncernkundelinje Kompetenceudvikling i en hektisk hverdag v/Sannie Friis.
Gymnasielektionen screening i dansk
Projekt ”Læsevejlederen som kamæleon” 2014
© Jakob Fischer Jørgensen / VUC
Bedre faglig læsning og skrivning i den faglige undervisning Ansøger EUC Nord og EUC Nordvest Har gennemført tiltag i den faglige undervisning for implementering.
Læring, kommunikation og samarbejde
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Planlægning, proces og evaluering
Uddannelse af Akutsygeplejersker i Region Hovedstaden
Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Faglig læsning 1. Oversigt  Hvad er læsning, og hvad er faglig læsning og skrivning?  Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  Hvad er.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Matematik med læse/skrive teknologi
BADMINTON Netværksmøde foråret
WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
Hvorfor dansk på GF1?.
Vi læser for livet – en introduktion til genrepædagogik på Jægerspris skole Susanne Karen Jacobsen, Metropol, Institut for skole og læring.
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Velkommen til fagligt samspil
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Hvordan kan vi selv lave trylledrikken? Implementering af forskningsbaseret viden i praksis Elisabeth Arnbak Institut for Pædagogik og Uddannelse Århus Universitet

Indhold Hvad skal der i trylledrikken? Ingredienser i faglige læsefærdigheder Hvordan kan vi selv lave trylledrikken? Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder - et tværfagligt skoleprojekt Projekt VIS: implementering af forskningsbaseret viden i praksis

Faglig læsning – en svær cocktail! ‘Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst’ I faglig læseundervisning er der 3 faktorer i spil: Faget (viden) Hvad ved eleven allerede, og hvad skal eleven lære om emnet og faget (de faglige mål)? Fagets tekster (læsning af tekst) Hvor godt matcher elevenernes forudsætninger fagtekstens sproglige og indholdsmæssige kompleksitet? Elevernes faglige læreprocesser (tilegnelse) Hvilke aktiviteter og strategier motiverer og understøtter elevernes faglige læse- og læreprocesser?

Trylledrikken: faglig læseundervisning? Målet God faglig læseundervisning fører til, at eleverne udvikler en målrettet, fleksibel og selvreguleret læseadfærd. Vejen derhen Vi sikrer, at eleverne rent faktisk kan læse Vi overvåger og evaluerer elevernes læseudvikling gennem hele skoleforløbet Vi sørger for, at eleverne udvikler deres bevidsthed om læsning som en aktiv meningssøgende proces – et tænkearbejde Vi har et fortsat fokus på, at eleverne undervises i og aktivt bruger læsning i alle skolens fag.

Danskfagligt ansvarsområde Faglig læsning og skrivning – i brændpunktet mellem skolens læse- og fagundervisning Færdighedsniveau Skriftsproglige komponenter i læsning og skrivning Basisfærdigheder (forudsætninger) ‘At lære at læse og skrive’ ordafkodning og stavning flydende læsning og skrivning meningskonstruktion under læsning meningsproduktion i skrivning Funktionel brug af færdigheden ‘At læse og skrive for at lære’ aktivere/udnytte relevant forhåndsviden i læseprocessen bruge læseformål til at identificere/udvælge informationer forstå, kombinere og omsætte viden monitorere egen forståelse udnytte viden om faglige teksttypers formål, struktur og sprog i læsingen af teksten. Faglig læsning kræver, at eleven kan anvende effektive forståelsesstrategier i læsningen af fagets tekster Undervisning i, hvordan eleven mest hensigtsmæssigt læser fagets tekster og tilegner sig et godt fagligt ordkendskab, er et fagligt anliggende. Danskfagligt ansvarsområde Ansvarlig faggruppe?

Trylledrikkens ’Hvad’: Effektive faglige læse- og skriveprocesser Før tekstlæsning og skrivning Eleverne skal bruge nyttige strategier og redskaber til at aktivere/få overblik over deres egen viden og tekstens indhold Eleverne skal være bevidste om deres læseformål, så de kan styre læsningen af teksten efter dette. Hvad ved jeg allerede? V Hvad ønsker jeg at vide? Ø Hvad har jeg lært? L

Trylledrikkens ’Hvad’: Effektive faglige læse- og skriveprocesser Undervejs i læse/skriveprocessen Eleverne skal bruge effektive strategier og redskaber til at fastholde, bearbejde og strukturere deres viden. Elevene skal arbejde bevidst og målrettet med faser i den faglige læsning/skrivning og evaluere udbyttet af deres læse- og skrivearbejde.

Trylledrikkens ‘hvordan’ Fra noget, eleven kan (en færdighed) til noget, eleven gør (en strategi) Direkte eksplicit undervisning i effektive forståelses- og skrivestrategier (fx i kursusforløb). Eleverne bruger læse- og skrivestrategier i den daglige fagundervisning (tydeliggørelse af strategiernes nytteværdi). Læreren er en positiv rollemodel (synliggørelse af den nødvendige tænkning – modellering af nyttige læse- og skrivestrategier). Særlig støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder (fx via læsevejlederen).

Hvordan bliver vi selv ‘masterchefer’? Implementering af forskningsbaseret viden i praksis

Vi må have involveret faglærerne! Hvad plejer vi at gøre? Ministeriet: Nye trinmål, eksamen og nationale tests i læsning! Kommunen: Læsning i fagene skal skrives ind i skolens læsepolitik! Skolen: Vi får en ekspert ud og holde foredrag om faglig læsning, så kan lærerne ’gå ud og gøre ligeså’! ‘Læsefolket’: Vi giver eleverne et fagligt læsekursus, så ved vi, at de kender nyttige strategier og redskaber. Faglærerne: Vi gør fagundervisningen sjovere, fx bruger noget IT – så skal læsningen nok glide ned hos eleverne! Eleverne: Vi gør det kun, når I siger, at vi skal!

Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder – et tværfagligt skoleprojekt God faglig læseundervisning forudsætter praksisudvikling lokalt på den enkelte skole: Et kursus i faglig læsning sikrer, at eleverne har færdigheder i at bruge effektive forståelses- og hukommelsesredskaber. MEN Faglæreren er den faglige ekspert: hvad skal eleverne lære om faget? Hvilke faglige sammenhænge og informationer skal stå i mindmappet, ordkendskabskortet, eller 2-kolonnenotatet? DERFOR udvikler eleverne kun gode faglige læsefærdigheder, hvis de dagligt ser nytten af forståelsesredskaber og metoder i hverdagens fagundervisning.

Faglærere er ikke uddannet til at at vurdere fagtekstens sproglige og indholdsmæssige sværhedsgrad (ekspertens indforståethed) at medtænke undervisning i læsestrategier og redskaber i fagundervisningen at vise elevernes læsearbejde respekt (fx afsætte tid til at samle op på læsningen og afhjælpe forståelsesproblemer) at modellere brugen af forståelsesstrategier at udvikle bevidsthed om egen læsemåde og egne strategier.

Hvordan får vi integreret undervisning i faglige læse-strategier i skolens fagundervisning? Svar Skolens læsevejleder(e) er det oplagte omdrejningspunkt for praksisudvikling i skolen, når det gælder elevernes arbejde med fagets tekster i fagundervisningen. Det kræver En engageret ledelse, der målrettet sikrer ressourcer (uddannelse og timer) til det tværfaglige samarbejde.

Udvikling af gode faglige læsevaner – hvem har ansvaret for hvad? Læsevejleder Faglærer Hvilke redskaber og strategier skal eleven benytte i læsningen af teksten? Hvad skal eleven lære om faget i teksten? Hvordan skal læreren undervise eleverne i faglig læsning? Hvilke hjælpemidler bør elever og faglærer have til rådighed i undervisningen?

Projektets vision Undervisning i faglige læsestrategier er en naturlig, integreret del af skolens fagundervisning. Projektets parter MBU, DLF, DPU og Hvidovre kommune. Projektets undersøgelsesområde Hvordan kan faglærere integrere undervisning i læsestrategier i fagundervisningen? Projektets metoder Praksisudvikling lokalt på den enkelte skole. 2 forskellige metodiske tilgange.

Formål, indhold og struktur Projekt VIS har fokus på læsevejlederen som central ressourceperson i elevernes faglige læseudvikling. Vi uddanner læsevejlederen til at kunne coache kolleger og støtte dem i deres praksisudvikling gennem et 20 timers kursusforløb og en 14 ugers praksisperiode. Læsevejlederprojektet resulterer i en vejledning til læsevejledere om vores erfaringer med arbejdsmetoden og redskaberne.

Formål, indhold og struktur VIS-rutinen har 3 fokusområder: - Fokus på emnet i faget - Fokus på fagets tekster - Fokus på elevernes læreprocesser Projektlærerne uddannes til at planlægge undervisning ved hjælp af VIS-rutinen i en 3 dages workshop, som de efterfølgende gennemfører i en 14 ugers praksisperiode. Historieprojektet resulterer i en vejledning til faglærere om VIS-rutinen, redskaberne og vores erfaringer med denne.

God faglig læseundervisning kræver planlægning og koordinering på tværs af faggrupper i grundskolen Udvikling af gode læserutiner kræver motivation og bevidsthed om nytten ved at bruge forståelsesstrategier før, under og efter tekstlæsningen Eleverne investerer kun energi i tekstlæsningen, hvis vi tydeligt signalerer, at det er vigtigt og kan nytte. Faglærere må derfor være gode rollemodeller for eleverne og vise, hvordan de bør tænke undervejs i opgaveløsningen. Fortsat god arbejdslyst – og held og lykke med trylledrikken!