Vi læser for livet – en introduktion til genrepædagogik på Jægerspris skole Susanne Karen Jacobsen, Metropol, Institut for skole og læring.

Præsentationer af emnet: "Vi læser for livet – en introduktion til genrepædagogik på Jægerspris skole Susanne Karen Jacobsen, Metropol, Institut for skole og læring."— Præsentationens transcript:

1 Vi læser for livet – en introduktion til genrepædagogik på Jægerspris skole
Susanne Karen Jacobsen, Metropol, Institut for skole og læring

2 Overordnet plan for forløbet
År 1: - Introduktion til genrepædagogik og faglig læsning/ skrivning - Afprøvning af forløb År 2: Arbejde, planlægning og sparring i faggrupper, inkl. yderligere oplæg fra selvvalgte ressourcepersoner

3 Formål med forløbet Grundlæggende viden og fælles sprog på skolen
Lærere oplever sig selv som mere kompetente Eleverne bliver dygtigere

4 Vigtige pointer Sproget er en vigtig vej ind til FAGET
Læsning er ikke bare læsning Skriftlighed er en generator for læring Fra hverdagssprog til skolesprog Samarbejde mellem alle lærere i teamet Læreren tager ansvar for faglig målsætning Det er meget lettere sagt end gjort!! Dæk ikke indhold – men afdæk faget!

5 Hvad er genrepædagogik?
Genrepædagogikken stammer oprindeligt fra Australien. Her har lærere og sprogforskere arbejdet med sammenhængen mellem sprog, stilladsering og læring for at sikre sig, at alle børn skulle have mulighed for at opnå succes i skolen, uanset social baggrund. Genrepædagogikken er en meget eksplicit pædagogik: Eleverne bliver kun bedt om at producere teksttyper i skolen, som de på forhånd har arbejdet indgående med gennem fire faser: Opbygning af feltet, dekonstruktion af modeltekst, dialogisk konstruktion og endelig individuel konstruktion. Nøglen til dette arbejde er både bevidsthed om fagenes sprog og sproget i fagene.

6 Læringscirklen

7 Opbygning af feltet – building field
Udvikling af klart formål med forløbet Sæt konteksten for eleverne Aktiver forforståelse, viden og erfaring Giv eleverne strategier til udforskning og læsning

8 Modellering – text deconstruction
Læreren skal Tilrettelægge det sociale og uddannelsesmæssige sigte med forløbet Udvælge model-tekster Eleven skal Undersøge hvordan den konkrete teksttype er konstruret for at leve op til sit formål. ldentificere de sproglige træk

9 Fælles konstruktion – joint construction
Fortsat indsamling af viden (udvikling af felt) om det pågældende emne. Gennemgang af tekstkonstruktionens faser – inkl. research, noter and brug af diagrammer. Revision og udvikling af sprolig viden. Med afsæt i en dialog udarbejdelse af den fælles tekst.

10 Selvstændig konstruktion – independent construction
Fortsat opbygning af viden om emnet (felt) Støtte i skriveprocesserne: Organisering af information Planlægning Udkast Makker- feedback Omskrivning Redigering Offentliggørelse

11 Sproget i faget og fagets sprog
Sproget spiller en helt central rolle i forbindelse med tilegnelse af viden. Ikke kun som medium for denne viden, men som en størrelse, der internaliseres og derved konstruerer og former tænkning. I undervisningssammenhæng bliver den sproglige interaktion kernen om hvilken alting drejer sig (Vygotsky) At lære indholdet er at lære sproget Med andre ord er sproget læringens rod mere end bare et biprodukt af intellektuel udvikling, hvorfor den sproglige interaktion elever imellem og mellem lærer og elever er helt central (Gibbons, 2006: 23). Læreren skal sørge for at skabe kontekster, hvor eleverne kan producere netop det sprog, der fremmer læring. (Derewianka, 2004) For undervisningen betyder dette, bl.a at ’negotiation of meaning’, altså det at de kommunikerende parter forhandler om betydning i opgaver, der lægger op til denne form for kommunikation genererer læring bliver en væsentlig ingrediens.

12 5 vigtige udsagn fra lærerne
Elevernes muligheder for indlæring øges gennem synlige læringsmål og arbejdet med den fælles forforståelse. Vi skal være opmærksomme på, at ”mentale billeder er en forudsætning for faglig kommunikation” (Michael Wahl Andersen) Vi skal konkret vise eleverne, hvad vi forventer, de skal gøre (fx ved hjælp af modeltekster). Vi skal skabe undervisning, hvor eleverne bringes til aktivt at anvende faglige begreber (mundtligt og skriftligt). Vi kan se, at det virker, når eleverne anvender og forstår fagsprog og begreber.

13 workshops Dansklæreren på arbejde En læsevejleders bekendelser…
med drama og billedeanalyse om stort og småt

14 Workshops -desværre aflyst pga lockout…. 
Fokus på begreber i naturfag Tværfagligt samarbejde med lokalmuseet Færgegården Fra hverdagssprog til matematiksprog

15 Links og litteratur Danmarks Lærerforenings særnummer, Vi læser for livet. Foråret 2011: (Masser af spændende og inspirerende artikler om faglig læsning og skrivning I fagene) Derewianka, Beverly, Rocks in the Head: Children and the language of geology, Hodder & Stoughton, 1990 (rigtig god artikel om et geografiforløb for mindre børn I Australien. Har ’snegle’-modellen) Gibbons, Pauline, 2002, Scaffolding language, Scaffolding Learning, Heinemann (rigtig god og praksisnær med masser af forslag til aktiviteter, men på engelsk) Gibbons, Pauline, 2009, English Learners, Academic Literacy and Thinking, Heinemann Hermansen, M & Susanne Jacobsen, 2011, Sprog og naturfag hører jo sammen! I: Udvikling 2011, Metropol. Læreruddannelserne ( Nationalt Videnscenter for Læsnings tidskrift: (masser af gode artikler om faglig læsning) (om genrepædagogik på den svenske skole, Knutbyskolan med små videoklip)