Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Workshop Cooperative learning
Progression i de større skriftlige opgaver:
Ørestad Skoles værdier
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Cooperative learning på SOSU Nord, Vendsyssel
Faglig læsning Dagsorden
Når lærere samarbejder med forældre
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Undervisning med Storyjumper
Flipped Classroom IT-faciliteret omlagte undervisningsformer.
Lærersamarbejde i Aarhus september 2011 Aarhus Social- og Sundhedsskole.
Internet for børn & unge - nye formidlingsformer
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
Deltagerstyret undervisning
Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Det rullende universitet A A R H U S U N I V E R S I T E T Kommunikationsafdelingen Line Holdt Rude, phd.
Workstations.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Deltagerstyret undervisning
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Regional strategi og kompetenceudvikling
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Velkommen Lærersamarbejde i Aarhus august 2012 Aarhus Tech, Viby J.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Folkeskolereform Version 1.0
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Idrætseksamen 2006 Indledning Valg af emne, problemformulering..
Cooperativ learning - også kaldet CL
EUD-reformkonference 17 sep Talentarbejde i Praksis.
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Det Internationale Område DIO  En samling materialer – udarbejdet individuelt eller i gruppe -, der dokumenterer din læreproces, din faglige udvikling,
Det udvidet læringsrum En tentitativ beskrivelse af situeret læring i IDEATION som praxisfællesskab Martin Hesseldahl PBA Design & Business IDEATION 13.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Informationskompetence identificere informationsbehov og formulere spørgsmål på grundlag af behovet indse at relevant og dækkende information er basis.
Univeristy College Syddanmark, 23. marts 2015 – set fra evaluators perspektiv Dorthe Carlsen. Odense,
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Skriftlig opgave. Evalueringsmetoden ” skriftlig opgave”: I hvilke sammenhænge er det relevant? Er der specialer hvor det indgår som en del af det daglige.
Modersmålsgruppen Klassematch A, B og C Tværgående temaer Almendidaktiske vurderinger.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Pårørende er dem, som har den tætte relation til den sindslidende  Den nære familie  Far, mor, søskende og børn  Andre familiemedlemmer  Arbejdskollega.
INDUSTRIENS LEAN-KØREKORT
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Tasks.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Et undervisningsforløb med afsæt i genrepædagogik
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Unges uddannelsesvalg
Oplæg fra Evalueringsudvalget
Princip for kontaktforældre
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse Et undervisningsforløb udarbejdet af Christina, Lotte, Marit og Pernille, hold 2 årgang 04

Program for gennemgang af afløsningsopgaven Overordnet gennemgang af undervisningsforløbet - Pernille Gennemførelse af udvalgt undervisningssekvens – Christina og Marit Det refleksive hjørne. Fordele og ulemper ved valg af hjemmeside som slutprodukt - Lotte Spørgsmål og diskussion - Alle

Overordnet gennemgang af undervisningsforløbet Formål At udvikle skoleelevers informationskompetence gennem et aktivt samarbejde mellem lærere og folkebibliotekarer Målgruppe 9. klasses skoleelever Idé Undervisningssekvens som forløber til 9. klassernes tværfaglige eksamensprojekt

Design af undervisningsforløbet Undervisningen er struktureret efter vigtige faser i et informationssøgningsforløb: Erkende information Finde information erfaringsudveksling Evaluere information Anvende information Kommunikere information  Progression i undervisningen

Bærende principper for undervisningsforløbet (listet i tilfældig orden) Motivation Erfaringspædagogik (learning-by-doing princippet) Refleksion – både af fagligt udbytte og egenindsats Erfaringsudveksling Dialog – både lærer/elev og elev/elev Hensyntagen til elevernes forskellige læringstilgange

… og hvor og hvordan kommer det så til udtryk i vores undervisning?

Motivation – eksempelvis: Formålet med undervisningen fremstår klart fra starten og gennem hele forløbet Medbestemmelse Valg af underemner Valg af slutprodukt Forskellige typer af undervisere Lærere Folkebibliotekarer Skiftende læringsrum – i fysisk forstand  Skole Folkebibliotek Undervisningsforløbet munder ud i et slutprodukt

Erfaringspædagogik – eksempelvis: Begrænset katederundervisning Eksperimentel læring Gennem gruppearbejdet Besøg på folkebiblioteket Udarbejdelse af slutprodukt

Refleksion – eksempelvis: Ved erkendelse af informationsbehov Ved evaluering af fremfundne informationskilder Ved slutprodukt Ved slutevaluering af hele undervisningsforløbet

Erfaringsudveksling - eksempelvis På gruppeplan sammen med en bibliotekar i forbindelse med informationssøgeprocessen På klasseplan gruppevis sammen med en bibliotekar i forbindelse med informationssøgeprocessen På klasseplan inden fremlæggelse af slutprodukt

Dialog - eksempelvis Brainstorm ved valg af emner Gruppearbejdet Gennem refleksioner og erfaringsudveksling Fremlæggelse af slutprodukt

Hensyntagen til elevernes forskellige læringstilgange - eksempelvis Varierede undervisningsmetoder ”Forelæsning” - introduktionen Gruppearbejde Fremlæggelser Arbejdsmetoder Teoretisk Praktisk Gruppedannelse gennem læringsstiltest Er først og fremmest med til at skabe forståelse og opmærksomhed omkring forskellige læringstilgange blandt eleverne

Udvalgt undervisningssekvens Praktisk undervisningsforløb Brainstorm

Det refleksive hjørne. Fordele og ulemper ved valg af hjemmeside som slutprodukt Skal produktet fra elevernes projektopgave være et eksplicit krav fra lærernes/bibliotekarernes side? F.eks. En fælles hjemmeside (Vores elevers valg i 9.klasse) en fakta-artikel en quiz et live-rollespil Linksamling mv. At lægge op til en diskussion af, hvordan viden kan anvendes stiller krav til elevernes refleksivitet: Hvad er viden og hvordan kan viden kan præsenteres på forskellig måde.

Det refleksive hjørne. Fordele og ulemper ved valg af hjemmeside som slutprodukt Refleksioner ved valg af slutprodukt Vil et muligt slutprodukt som en fælles hjemmeside flytte fokus fra at søge information? Er det for svært for eleverne? Hvordan gør man det i et undervisningsforløb? Hvem skal styre? Hvordan kan man tage højde for at alle elever kommer til at arbejde med noget som de gerne vil? Hvordan sikrer vi at alle facetter er repræsenteret i slutproduktet, - så den viden som eleverne har fået også bliver brugt i produktet? Diskussion: hvilke fordele og ulemper er der ved at lave en hjemmeside?

Det refleksive hjørne. Fordele og ulemper ved valg af hjemmeside som slutprodukt Holdning 1: fordele Udfordring for eleverne og lærerne Styrke elevernes samarbejdsevner i projektform Fokus på at anvende kommunikation og skabe et fælles produkt Holdning 2: ulempe For svært at styre For svært for eleverne Fokus flyttes fra at søge information til at anvende information – kendskab til online systemer og databaser

Det refleksive hjørne. Fordele og ulemper ved valg af hjemmeside som slutprodukt Det vigtige spørgsmål er hvilken form for læring er der ved valg af fælles hjemmeside?

Det refleksive hjørne. Fordele og ulemper ved valg af hjemmeside som slutprodukt Lave hjemmeside Skabe refleksivitet i forhold til roller i gruppen Læreren er koordinator Skabe egen mening i forhold til informationskaos Skabe ejerskab i opgave Holistisk tankegang Tillid til elevers egen-styring Viden skabes udfra elevernes egen (interaktive) omdannelse af information (Dewey) Ikke lave produkt Traditionel informations-søgningskursus Læreren skal motivere eleverne Læreren har ejerskab til opgave Analytisk tankegang Læreren ved bedst Viden findes i databaserne