Benthe Fogh Jensen Videncenter for Professionspædagogik UCSyddanmark

 Kursisters input og diskussion af evalueringsformer i praksis  Evaluering – paradigmer og historie  Diskussion af artikel  Udarbejdelse af katalog med ideer til hvordan man kan differentiere undervisning

 At opnå indsigt og forståelse for nødvendigheden af at have en systematisk, veldokumenteret og eksplicit evalueringskultur i skolen, bl.a. ud fra historie og paradigmer indenfor evaluering.  At opnå handlekompetence med hensyn til at blive endnu bedre til at bruge målsætning og evaluering som et middel til at differentiere undervisningen igennem udarbejdelsen af et fælles katalog.

 Læring og undervisning internt på skoler.  Uddannelsesplanlægning på det politisk administrative niveau.  Legitimitet igennem forskellige eksterne eksamenssystemer og eksternt tilsyn

 Det nye er systematisk programevaluering af uddannelsernes effekt på bl.a. samfundsøkonomi og samfundsudvikling.  Resultater anvendes af politikere og andre beslutningstagere.

Teknisk PolitiskKulturelt

Det tekniske paradigme

 Evaluering drejer sig om teknik og metoder.  En systematisk og rationel handling.  Tiden frem til midt i 70’erne  Lærere kunne bedømme elevers præstationer objektivt.  Læring = en lineær proces, stoffet bliver overført til eleverne uden forandringer.  Vurdering: Hvor nøjagtigt kunne stoffet gengives.

 Den moderne enhedsskoles grundlag.  Udelt skole med 7 års undervisningspligt.  Den blå betænkning’s forventninger til undervisning og læring bryder med datidens opfattelse af skolen (side 188)

 Standpunktbedømmelser, i underskolen 6- trinsskala afløser den ørstedske skala.  Efter overvejelser blev det fastholdt som en bedømmelse af det faglige niveau.  Teknik var hævet over moral og holdninger, den skulle bare være tilstrækkelig god og effektiv.

 I 1963 blev 13-skalaen indført i overbygningen som afløser for den ørstedske skala.  Forventninger til elever gik videre end reproduktion, kritisk tænkning fik en samfundsmæssig anerkendelse.  Eksamen – stadig stikprøvekontrol på trods af indførelse af forberedelsestid

Det politiske paradigme

 Evalueringsmetoder og evalueringsresultater en del af samfundsmæssige konflikter og interessekampe.  Magt og autoritet er forhold man skal tage stilling til.  Karaktergivning giver social slagside.  Daværende prøver sidestilles med ”termometer”.

 Fx konstitutive virkninger: evalueringer øver formende og skabende indflydelse på den virkelighed der skal evalueres, nogen gange hinsides det planlagte, tilsigtede og gennemskuelige.  Fx ”washback effekt”, eller ”så kan de lære det”.

 Afgangsprøver i stedet for eksamen – ingen kan dumpe.  Ingen sanktionsmuligheder undervejs i skoleforløbet.  Karaktergivning i underskolen blev opgivet som evalueringsform, erstattedes af ”underretningspligt”. Op til den enkelte lærer, hvordan man skaffede sig et validt bedømmelsesgrundlag.  En svagere samfundsmæssig anerkendelse af lærerprofessionen

 Faglige diskussioner omkring bedømmelse og evaluering forplumres af politisering af uddannelsesdebatten.  Derfor svært at udvikle valide og nyskabende interne evalueringsredskaber.

Det kulturelle paradigme

 Løbende forhandlinger i lokale fællesskaber.  Autonomi.  Evaluering er noget i sig selv, historie, faglige traditioner og idealer.  Politisk decentralisering.  Brug for både intern og ekstern dokumentation.

 1980’erne: evaluering som forskningsobjekt.  Formative og summative evalueringsformer.  Kravene til videnskompleksitet har udviklet sigbredere evalueringsbegreb, der både kan fange proces og produkt.  Fx den obligatoriske projektopgave

 Modernitetens samfund efterspørger kreativitet i modsætning til industrisamfundets efterspørgsel på gode kundskaber og selvstændighed.  Skolen må indrettes på det moderne barns præmisser og involvere barnet i flere beslutningsprocesser.  Modernisering af pædagogiske metoder: projektorienteret undervisning, processkrivning mm.

 Undervisningsdifferentiering  Løbende evaluering  Obligatorisk projektarbejde.  Eleven får indflydelse også for vurdering af egen læring.

 Klare Mål  Fælles Mål  Fælles Mål II  I 1993loven blev den formative evaluering styrket, men hvordan, hvornår og hvorfor var stadig overladt til den enkelte lærer og klasse.

 Elevplaner overordnet begrundelse: ”at man til brug for den løbende evaluering af den enkelte elev skal have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen” (Egelund, 2007)  Ti nationale test i skoleforløbet  En national præstationsprofil  Obligatoriske afgangsprøver  Kvalitetsrapporten  Etablering af ”Rådet for Evaluering og Kvalitetsudviklng af Folkeskolen  Ændring af formålsparagraf: ”Give eleverne kundskaber og færdigheder” – forpligtelse ikke kun skabe forudsætninger for.

 Elevplaner.  Nationale obligatoriske test.  Obligatoriske afgangsprøver.  Hvilket paradigme har fået styrket legitimitet igennem denne lov?

”Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik på at nå såvel individuelle som fælles mål”. ”Undervisningsdifferentiering er et princip, ikke en metode” (Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen i Egelund 2007)

 Diskuter de 6 påstande/forslag fra rapporten ”Inspiration til undervisningsdifferentiering” fra 1998 (side i artiklen)  Er de 6 påstande/forslag stadig aktuelle?  Retorik eller virkelighed, side 22 i artiklen. Diskuter påstanden i første afsnit

 Hvilke muligheder ligger der i at have forskellige former for skriftlig dokumentation i forhold til den enkelte elev?  Hvilke farer ligger der i at dokumentation kræves skriftliggjort og eksplicit?  Diskuter: ”en inkluderende skole, er en skole, hvor individers forskelligheder skal ses som en ressource og ikke som en belastning”. Er det utopi, eller er det muligt at arbejde henimod?  Diskuter Gilian Fulcher’s fremstilling af professionalisme, nederst side 45.  Diskuter hvilke barrierer og hvilke drivkræfter, der findes i skolen i forhold til at opbygge en systematisk evalueringskultur som et middel til differentiering og en mere inkluderende undervisning.

Evalueringsfaglighed på flere niveauer: (+ kopi af p )