1 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerinddragelse og udvikling af lokaldemokratiet i de ny kommuner Om udvikling af en demokratistrategi og eksempler på nytænkning i borgerinddragelsen i kommunerne Centerchef Tomas Therkildsen KL’s Konsulentvirksomhed

2 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Dispositionen  Hvad er borgerinddragelse?  Hvad er lokaldemokrati?  Hvad mener de nye kommuner?  Udvikling af en borgerinddragelsesstrategi i Lolland og Sorø  Tendenser i borgerinddragelse – hvad kan vi se?

3 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerinddragelse har mange former Formaliseret dialog med borgere Dialog med foreninger og virksomheder Brugerinddragelse og bruger- bestyrelser Borgermøder og borgerinddragelse Konkrete projekter Kommunal- bestyrelsen

4 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Hvad mener de ny kommuner?  55% af kommunerne har vedtaget en målsætning/vision for borgerinddragelse.  75 % mener at der med opgave- og strukturreformen er kommet større fokus på kommunernes inddragelsesformer  I 35% af kommunerne er samspillet mellem kommunalbestyrelse og råd/foreninger/borgere struktureret og indgår i kommunens strategi.  De fleste kommuner vurderer at deres fokus primært er på brugerne (alle kommuner benytter således brugerundersøgelser, tilfredshedsundersøgelser, brugergrupper m.v.)

5 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Hvad mener de ny kommuner?  Næsten alle kommuner vil sikre rammer for inddragelse ved at stille faciliteter eller puljer til rådighed.  75 procent mener, at det er lettere at engagere borgerne i korterevarende konkrete projekter frem for de mere formaliserede råd og udvalg.  Med hensyn til finansieringen af borgerinddragelse viser rundspørgen, at størstedelen af kommunerne forventer at bruge flere ressourcer på borgerinddragelse  I sammenlægningskommuner er en overvejende tendens til, at lokaldemokrati placeres i et selvstændigt sekretariat. I 16 kommuner er der oprettet et særskilt politisk udvalg,

6 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse i Lolland og Sorø Demokrati i praksis i Lolland og Sorø Fase 1 - Temperaturmåling Fase 2 - Demokratistrategi Fase 3 - Udmøntning Borgernes, foreningernes, bruger- bestyrelsernes og erhvervslivets syn på borger- inddragelse Politikernes holdning til:  Lokaldemokrati  Borger- inddragelsesformer Konkretisering af demokratistrategien:  Fra 1 og 2 til 3

7 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Stor interesse for at deltage i lokaldemokratiet

8 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerne har stor tillid til at de kan deltage!

9 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse ….men er ikke helt sikre på om politikerne tager hensyn til dem

10 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse …., og vil gerne svare på spørgeskemaer og deltage i arbejdsgrupper/borgermøder

11 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Tendenser i borgerinddragelse  Fra institutionaliseret til mere situationsbestemt, enkeltsagsorienteret deltagelse  Fra deltagelse sigtende mod påvirkning af politiske beslutninger til deltagelse mod at påvirke implementering og forvaltning af beslutninger  Fra ’den store politik’ til ’den lille politik’ i hverdagen  Fra kollektive til individuelle deltagelsesformer  Fra deltagelse med kollektivt sigte til deltagelse med individuelt sigte[1][1]  [1] Andersen, Jørgen Goul, Et ganske levende demokrati. Magtudredningen. Århus, Aarhus Universitetsforlag, 2004, side 301 [1]

12 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Succes  Formuler en vision/politik/strategi for borgerinddragelsen.  Saml ansvaret for at planlægge, koordinere og følge op på kommunens vision/politik/strategi eet sted eventuelt både politisk og administrativt  Betragt borgeren som medborger, der kan tage et bredt medansvar..  Sørg for at inddragelsesformerne harmonerer med målgruppen.  Sørg for at forventningsafstemme gennem klar kommunikation med borgerne.  Inddrag så tidligst som muligt i processen, det giver bedre beslutninger, forudsat at kommunen har kommunikeret klart til borgerne hvad inddragelsen går ud på.