Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013 Sundhedspædagogik Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013

Det særlige ved sundhedspædagogik En særlig forståelse af sundhed Omsætning af sundheds-viden til sundheds-handlinger i menneskers hverdagsliv Handler om at styrke menneskers evne til at leve sundt  udvikling af kompetence Omsætning: En pædagogisk proces fra undervisning til læring, fra information til viden til handling, fra gribe  begribe  foregribe Udvikling af kompetence En kvalifikation, en viden, en færdighed Holdning og stillingtagen Kontekstuel forståelse Udfoldelse – på den måde også relationel forståelse

Sundhed Oplevelse af sammenhæng Det brede sundhedsbegreb Handlekompetence og handlerum SUNDHED Kigger på disse elementer – nogle nævnt i bogen, andet ikke Sundhedsfremme Sygdomsforebyggelse Sundhed – dynamisk og relativt

Fire vinkler på sundhed NEGATIVT - Fravær af sygdom POSITIVT - Livskvalitet og fravær af sygdom SNÆVERT Livsstil (alkohol, mad, motion, rygning, fritid etc) 1 2 BREDT Levevilkår (økonomi, kultur, forurening, bolig, arbejdsmiljø, fødevarer etc) 3 4 Bjarne Bruun Jensen, prof sundhedspæd Tænke det NEGATIVT (som fravær af sygdom) eller POSITIVT (som fravær af sygdom og tilstedeværelse af livskvalitet) Tænke det SNÆVERT (som livsstil) eller BREDT (som levevilkår) – snævert vil også sige individuelt, mens bredt er mere socialt bestemt Fx arbejde med alkoholvaner Snævert og negativt: fokus på alkoholssygdomsmæssige indvirkninger på mennesket. Fysiske problemer etc. Brugen af alkohol ses som det enkelte menneskes valg af livsstil. Stadig snævert for udtryk for det enkelte menneskes valg af livsstil. Men nu også fokus på de mere positive sider af alkohol i vores kultur, de sociale sammenhænge. Bredere – men fortsat negativ: de fysiske konsekvenser af alkohol – men det ses også i en bredere sammenhæng. Vores livsstil hænger sammen med vores levevilkår, den verden vi lever i, arbejde og familie etc. Alkoholforbrug ses både i en bred samfundsmæssig sammenhæng, vores levevilkår, og som noget der er såvel positivt som negativt. I visse situationer har det skadelige virkninger på vores krop, men i andre sammenhænge også en vigtig social og kulturel funktion. Hvad vi gør er ikke kun udtryk for vores eget valg af livsstil – vi påvirkes også af vores levevilkår.

Det brede sundhedsbegreb Fysisk Psykisk Livsstil Alkohol Mad Motion Tobak Sex Levevilkår Forurening Arbejdsmiljø Økonomi Kultur Sundhed – både fysisk og psykisk. LIVSSTIL – påvirker os både fysisk og psykisk (livsstil er mad, motion, adfærd, kulturelle vaner) LEVEVILKÅR – er de rammer, vi lever vores liv i. Har betydning for vores sundhed og påvirker vores livsstil. Handlinger Kollektive Individuel

Det brede sundhedsbegreb - handlemodel Fysisk Psykisk Livsstil Alkohol Mad Motion Tobak Sex Levevilkår Forurening Arbejdsmiljø Økonomi Kultur Familien Familiemønstre Roller Kommunikation samværsformer Handlinger Kollektive Individuel

Sidemandsdiskussion – og fælles Hvor er dit sundhedsbegreb (primært) placeret i figuren med de fire felter? Hvordan kommer dit sundhedsbegreb til udtryk i praksis. Giv eksempler. Hvordan harmonerer dit sundhedsbegreb med din organisations, formelt og uformelt? Fælles diskussion Del synspunkter. Hvordan tackler I eventuelle uoverensstemmelser mellem jeres eget og jeres organisations sundhedsbegreb.

Sundhedsbegreber Sundhed som … Fravær af sygdom Rigtig sundhedsadfærd Livskvalitet ‘Sundhedisme’ WHO’s definition Antonovskys sammenhængs-begreb

Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky (1) Kendt for teori om oplevelsen af sammenhæng som central, Udgangspunkt i hvordan mennesket tackler eller mestrer stressorer, fx sygdom, krise og krig, Vores tilgang til verden og vores tro på egne evner til at tackle stressorer har betydning for vores helbred. Jo større oplevelse af sammenhæng – jo sundere er vi.

Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky (2) Oplevelse af sammenhæng (OAS) Begribelighed Vi forstår, hvad der sker omkring os. Jo større grad af forudsigelighed, jo større grad af begribelighed. Forudsigelighed medvirker til begribelighed. Håndterbarhed Vi kan håndtere krav og stressorer. Vi har en vis grad af belastningsevne – jo større grad af belastning, jo vanskelige af håndtere. Belastningsbalance medvirker til håndterbarhed. Meningsfuldhed Vi skal opleve mening i det vi skal gøre. Når vi handler og engagerer os, så medvirker det til øget meningsfuldhed. Deltagelse skaber meningsfuldhed.

Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky (3) Oplevelse af sammenhæng Forudsigelighed  begribelighed Belastningsbalance  håndterbarhed Deltagelse  meningsfuldhed

Sundhedsbegrebet – dynamisk og relativt Sundhed – dynamisk og relativt Sundhedsbegrebet – dynamisk og relativt Sundhed… Et dynamisk begreb; sund nu er ikke sund altid, Et relativt begreb; man kan altid blive ‘sundere’; ikke noget slutmål. Handler mere om trivsel og livskvalitet end om at være sygdomsfri. Helbred er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man tar’ det. Piet Hein

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse En læreproces som gør os i stand til at forbedre vores sundhed Sygdomsforebyggelse Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Primær, sekundær, tertiær forebyggelse

Handlekompetence og handlerum Sundhed som ressource Handlekompetence Indebærer et beredskab til at kunne handle, nu eller i fremtiden, i forhold til særligt problemområde, som kræver Viden, holdninger og evne til at kunne handle Generel handlekompetence: lyst til at handle, tiltro til egen formåen Specifik handlekompetence: evne til at afdække konkrete handlemuligheder Handlerum Analyseberedskab til at afdække handlemuligheder og –barrierer Faktiske og oplevede handlemuligheder

Gruppemøde * case Situationen Erna Hansen på 84 bor i eget hjem på anden sal i en større provinsby. Hun er type 2 diabetiker og har fået problemer med fødderne. Hun har hjemmehjælp tre gange om ugen og får mad fra den kommunale madudbringning, men hun har også brug for mellem- måltider til at regulere sin diabetes optimalt. Det lokale supermarked ligger et par gader væk. Hun er ofte træt og modløs. Det sker en sjælden gang, at hun har energi til at tage ned i ældrecenteret og møde bekendte. Herudover ser hun kun meget få mennesker. En søn kommer på besøg af og til, men han bor langt væk og der kan gå lang tid mellem hans besøg.

Gruppemøde * opgave Situationen I er ansat i den kommunale hjemmepleje og på jeres gruppemøde diskuteres bl.a. borgeres sundhedstilstand og problemer. På dette møde taler I om Erna Hansens situation, og hvilken form for hjælp hun skal have. Det viser sig, at I er ret uenige, da I har HVER JERES FORSTÅELSE af sundhed. I skal bestemme en hjælp til fru Hansen på baggrund af ét sundhedsbegreb og kunne argumentere ud fra det i samtalen med de andre på mødet. Fra hver gruppe deltager en i mødet. Hver gruppe repræsenterer et sundhedsbegreb i fire-feltsfiguren.