Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard

Fodnote: 2 Kriterium 4 – tværgående temaer •Har vi tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på de strategiske aspekter af ressourcestyring eller håndterer vi det i realiteten mere et som administrativt anliggende? •Risk Management – hvad kan gå galt? -I forhold til partnere/leverandører – fx konkurser -Økonomisk (Københavns Amt og Hafnia-aktier) -Bygninger og materialer (brand, asbest, skimmelsvamp….) -Teknologisk (Amanda) -Miljø (diverse forurening, vandspild …) -Information og viden (hackere, fortrolige data)

Fodnote: 3 4a Eksterne partnerskaber styres •Hvad er vores strategi forhold til samarbejdspartnere, herunder leverandører? •Hvor i vores nøgleprocesser kan samarbejdspartnere bidrage til at skabe værdi? •Hvilken relation vil vi udvikle med vores forskellige samarbejdspartnere, herunder udvikling af og sammen med samarbejdspartnere Typer af partnerskaber Partnerskabskontrakt med fælles risici og løbende gensidig kvalitetsplan Valgt ud fra kriterier som fx ISO 9000 certifikat mv. hvis muligt Årlig assessment og indsamling af ideer til innovation og kreativitet Essentielle partnerskaber (fx forsikringsselskaber) xxx Underleverandører (fx læger, advokater og psykologer) xx Simple leverandører (fx transport og kontorudstyr) xx Forsikringsmægler EQA Prize Winner 2002

Fodnote: 4 Partnerskab case: St. Mary’s College, Londonderry •Partnerskab som værdi – en tankegang, der gennemsyrer alle interne og eksterne relationer, og som giver en enorm forøgelse af de ressourcer, skolen råder over •Som led i udarbejdelse af den årlige handlingsplan for skolen, identificeres nøglepartnere for det kommende år, ud fra bl.a. følgende kriterier: -Partnernes betydning og indflydelse på skolens nøgleprocesser -Partnernes relation til skolens vision og værdier -Partnernes niveau for viden og færdigheder – i lyset af hvilken betydning det får for skolens elever -Resourcemæssige implikationer The European Quality Award 2001

Fodnote: 5 4b Finansielle ressourcer styres – ABC & ABM •I traditionelle regnskabssystemer fordeles indirekte, fælles omkostninger (f.eks. til administration og bygninger) oftest efter mere eller mindre arbitrære fordelingsnøgler, der ikke tager hensyn til det aktuelle ressourcetræk. På dette grundlag kan offentlige organisationer ikke leve op til loven om frit valg. •Activitity Based Costing – ABC - som er grundlaget for Activity Based Management, kan bruges som metode til en mere korrekt opgørelse af de fulde omkostninger ved at levere en ydelse/service. ABC-regnskaber bygger på to principper: -Omkostninger (ressourcer) opfattes som en følge af, at der udføres aktiviteter - f.eks. planlægning, varemodtagelse, rengøring og indkøb. -Aktiviteter udføres for at levere ydelser, produkter m.v., de såkaldte cost objekter. •Derfor fordeles alle omkostninger først til aktiviteter og derefter til cost objekter ud fra, hvor meget et cost objekt belaster aktiviteterne. Fordelingen sker ud fra anvendelse af fordelingsnøgler, også kaldet ressource- og aktivitetsdrivere. Kilde: Frit efter SAS Institute - hjemmeside

Fodnote: 6 4c Bygninger, udstyr og materialer vedligeholdes •Har vi en strategi/plan for vedligeholdelse af bygninger og materiel (sikre det offentliges værdier!)? •Har vi styr på inventar, udstyr, lagre – dvs. har vi processer til at sikre effektiv udnyttelse? •Har vi styr på forbruget af energi mv? -Iflg. Elsparefonden er den offentlige sektor generelt sløset med sit elforbrug! •Har vi en miljøpolitik – og følger vi den?

Fodnote: 7 4d Teknologi styres og 4e Information og viden styres •Har vi en IT strategi – og har vi tilstrækkeligt ledelsesfokus på IT? •Udnytter vi mulighederne i web-teknologien (internet og intranet)? •Hvordan håndterer vi sikkerhed i forbindelse med bl.a. personfølsomme oplysninger? •Hvordan deler vi viden?