”Den røde tråd gennem hele eksponatet” Landsforeningen for Norske Motivsamlere NORDIA 2008, Stavanger 25. oktober 2008 kl 10.00 Jørgen Jørgensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overordnet målsætning:
Advertisements

Portfolioeksamen Studieområde 2
Alexander V. Breum, Emil Rotzler og Christian Peter Berg.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Kaskelotten.
Analyse af kvalitative data
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Projektarbejde – fra en positiv indgangsvinkel
Det Internationale Område Studieområde 3/
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Nyborg Strand, 26. september 2011
DANSK-HISTORIE-OPGAVE
Den nationale faggruppe
1 Erfaringer med at indtænke handicapaspektet i sagsfremstillinger v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune.
© Finanssektorens Uddannelsescenter - grobund for vækst og udbytte Velkommen til orientering om Finansuddannelsen.
(I bedes sætte jer gruppevis) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Kvantitative metoder
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv BLÅ FLAG OKTOBER 2011 Brian Samuelsson.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
v. Birgit Kjærside Storm Folkeskolelærere Den
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Frontermetroen Klik Klik på de indrammede felter og pile - og få en forklaring på indholdet Peder Ohrt  4 grundlæggende funktioner på Fronter Klik her.
Nanna Højlund, FOA, formand for PASS
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
Drejebogen til eksamen på idræt B
BA-projekt 2014 Krav før I går i gang Tidsfrister Eksamensbestemmelser
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Synopsis VIP3/2012.
1 Arbejdet med frednings-, planlægnings- og miljøopgaverne.
Kommunikativ sprogfærdighed
Repræsentantskabsmøde 2008 Foreningudvikling. Foreningsudvikling - Repr. møde Baggrund- Udvikling ”En naturbestemt, indefra betinget eller.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Eksamen.
Samrådenes Temamøde Velkommen Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune – v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen Tema: Fysisk Udvikling.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Synopsis VIP13 HH3.
1 PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Klik på et af kapitlerne nedenfor for at få flere oplysninger eller klik på knappen Næste side for at starte Selvstudie. 1.Navigation på hjemmesidenNavigation.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Temaplan for vindmølleplanlægning i Norddjurs Kommune Workshop om vindmøller den 3. juni 2010.
DBU Fyn DBU Fyns Formandsklubber. DBU Fyn Historik : Fodboldpatruljer : Fodboldråd i kommunerne 2007: Formandsklub for udvalgte formænd.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Øvelser Usability Metoder. I dag Evaluering af opgaver.  Aflevering.  Strukturen – (se senere). Aftenens øvelse: Usability plan.
Indledning Resultater fra spørgeskema undersøgelsen 374 har svaret på spørgsmålene Svaret på spørgsmålet: Hvem vil til den tid være i gang med at bruge:
GIS Geografiske Informations Systemer. 2 GIS Defineres som IT-systemer til indsamling, opbevaring, vedligeholdelse og analyse af geografiske data samt.
 Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal.
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Location-based Scheduling En gennemgang af fordele og forskelle V/Erik Jung
Limfjorden Hvor lang tror du Limfjorden er? Hvor dyb tror du den er?
Præsentationsteknik Hvorfor skal I lære præsentationsteknik? Hvad kan I bruge det til i hverdagen? Det med præsentationer, er det ikke bare noget man kan.
SRP Høje-Taastrup Gymnasium 2017
KNÆK KODEN.
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave
Politik og organisation
Studieretningsprojektet!
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
SSO - Større skriftlig opgave
Den analyserende Artikel
Velkommen til Metode i DIO.
SSO - Større skriftlig opgave
Kjeld Resen Projektarbejde og PowerPoint
[Projektnavn] Post mortem
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave (IBO)
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Præsentationens transcript:

”Den røde tråd gennem hele eksponatet” Landsforeningen for Norske Motivsamlere NORDIA 2008, Stavanger 25. oktober 2008 kl Jørgen Jørgensen

Den røde tråd PLAN TITEL DEN RØDE TRÅD GÅR FRA TITEL IGENNEM, PLANEN OG DE ENKELTE PLANCHER. DET ER DEN DER BINDER HISTORIEN SAMMEN. © Damian Läge

Guidelines Planen •Det forventes at planen viser en logisk rækkefølge der tillader studiet af hele eksponatet uden forstyrrende afbrydelser mellem de forskellige kapitler. •Idealet er, at begyndelsen af et nyt kapitel har en logisk forbindelse med det foregående. Dette er med til at skabe en interessant historie i stedet for en ”indholdsfortegnelse” uden forbindelse fra kapitel til kapitel.

De gratis point Behandling:35 Titel og plan15 Udvikling af temaet 15 Fornyelse 5 Kundskaber30 Tematiske15 Filatelistiske15 Kvalitet og sjældenhed30 Kvalitet15 Sjældenhed15 Præsentation 5 Point i alt 100

Planen må ikke være en indholds- fortegnelse!

Eksempler: Planens underopdeling

Eksempel – tæt på idealet!

En plan til 15 point!

SREV - tematisk behandling 3.2. Tematisk behandling •Ved den tematiske bearbejdelse forstås opbygningen af temaets struktur (titel og plan) og •behandlingen af hvert punkt i denne struktur (udviklingen).

4.1.2 Udviklingen bedømmes ud fra:  korrekt udvalg og anbringelse af objekterne i overensstemmelse med planen  forbindelse mellem objekterne og den tematiske tekst  dybde, vist gennem forbindelser, krydshenvisninger, forgreninger, årsager og resultater  balance, ved at tillægge hvert tematisk detalje, den vægt, den skal have i henhold til dens tematiske betydning  udarbejdelsen af alle planens aspekter. SREV - tematisk behandling

.. udvalg

.. forbindelser

. forgreninger

Udvis kreativitet i udformningen af plan siden.

Fiskeri - fra at være samler til at kunne føde verden! 1. Historien bliver til Dateringen af fiskeriets start hentes fra hulemalerier, køkkenmøddinger og afsmitning på stednavne. Føden samles på stranden ved lavvande. Fundet af enorme køkkenmød- dinger med østersskaller vidner specielt om østersens betydning som føde. Spyddet er det første fiskeredskab, der udvikles fra én fork til to, tre og flergrenede forke. Bue og pil udvider yderligere fiskerens aktionsradius Primitive spærringer og vidje ruser er næste skridt i udviklingen. I de mindre udviklede dele af verden benyttes disse redskaber fortsat den dag i dag. Nye materialer har erstattet de oprindelige vidjer. Krogen udvikles, de første formentlig af ben, efterfølgende af jern, modhagen udvikles for at holde fisken fast. Fiskeriets lokale betydning kan den dag i dag spores i stednavne, hvor såvel søer, floder som havet, har tiltrukket bosættelser hvor folk har levet i fiskesamfund

Fiskeri - fra at være samler til at kunne føde verden! 1. Fiskeriet er en vigtig kilde til at sikre det daglige brød Dateringen af fiskeriets start hentes fra hulemalerier, køkkenmøddinger og afsmitning på stednavne. Føden samles på stranden ved lavvande. Fundet af enorme køkkenmød- dinger med østersskaller vidner specielt om østersens betydning som føde 1.1 Den daglige føde samles på stranden  Helleristninger  Musselburg (stednavn)  Muslinger mm samles på stranden  Østers

1.2 De første primitive redskaber Spyddet er det første fiskeredskab, der udvikles fra én fork til to, tre og flergrenede forke. Bue og pil udvider yderligere fiskerens aktionsradius. Primitive spærringer og vidje ruser er næste skridt i udviklingen. I de mindre udviklede dele af verden benyttes disse redskaber fortsat den dag i dag. Nye materialer har erstattet de oprindelige vidjer. Krogen udvikles de første formentlig af ben, efterfølgende af jern, modhagen udvikles for at holde fisken fast.  Fiskespyd  Treforken  Mange grenede spyd  Bue og pil  Blokeringer af pæle  Flettede ruser  De første fiskekroge  Modhagen udvikles 1. Fiskeriet er en vigtig kilde til det daglige brød 1.1 Den daglige føde samles på stranden

Fiskeriets lokale betydning kan den dag i dag spores i stednavne, hvor såvel søer, floder som havet, har tiltrukket bosættelser hvor folk har levet i fiskesamfund  Bynavne ved søer, vandløb mm 1.3 Fiskeriet påvirker lokalsamfundene 1.Fiskeriet er en vigtig kilde til det daglige brød 1.1 Den daglige føde samles på stranden 1.2 De første primitive redskaber

Generel og specifik tema- tisk tekst

Struktureret tekstningen!

Enkelte objekter ”kræver” speci- fik tematisk tekst.

… og som start: