Forældre Skødstrup Skole sept. 2013

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Ny Skolereform Sådan gør vi i Vonsild
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Oplæg om skolereform på Kalbyrisskolen
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Information om den ændrede skoledag Komme- og gåtider m.m. for elever Juni 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Opmærksomhedspunkter
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
En længere og mere varieret skoledag
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Malling Skole - så langt er vi nu 14. maj 2014.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereform Forældremøde nr maj 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
Præsentationens transcript:

Forældre Skødstrup Skole sept. 2013 Den nye folkeskolelov Forældre Skødstrup Skole sept. 2013

Mål Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

3 indsatsområder: Længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få mål og regelforenklinger

Elementer der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer. Alsidige læringsstrategier. Bedre undervisningsmiljø og trivsel. Tilegnelse af viden og kreativitet, motivation, refleksion. Kobling af teori og praksis. Bevægelse og motion. Mulighed for lektiehjælp. Samarbejde mellem lærere og pædagoger. Åbning mod samfundet.

Længere skoledag – formål Dansk og matematik styrkes. Styrke klasseundervisningen. Varierede og differentierede læringsformer. Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet. Understøttende læringsakt./lektiehjælp Fysisk aktivitet i gennemsnit 45 min. dagl.

Længere skoledag 0. – 3. Klasse 30 timer 4. – 6. Klasse 33 timer

Dansk 4. – 9. Matematik 4. – 9. Engelsk Idræt Musik Tysk/fransk Natur/teknik Valgfag (bl.a. 3 sprog) +1 lek. ugtl. +1 lek. i 1. + 2. klasse +1 lek. i 1. klasse +1 lek. i 1. + 5. klasse +1 lek. i 5, + 2 lek. i 6 +1 lek. i 2 + 4. klasse indføres på 7. kl. trin med 2 lektioner Håndværk og design: erstatter håndarbejde og sløjd. Madkundskab erstatter hjemkundskab.

Mere tid til: Fagopdelte timer. Understøttende undervisning: Motion, lektielæsning, projekter, kreativitet, udeliv, praktiske læringsformer?  

Pædagoger Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer.

Skolen skal åbne sig i forhold til det omgivende samfund Inddragelse af idræts-, kultur- og foreningsliv Musik- og billedskoler Erhvervsliv..f.eks. deltagelse i skolebestyrelsen

Præcisering og forenkling af Fælles Mål Understøtte skolens arbejde med målstyret undervisning. Understøtte arbejdsformer for fremtidens skole. Sammenhæng med dagtilbuddenes læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål. Øget brug af IT.

Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser: Valgfag fra 7. klasse. Valgfag obligatorisk. Åbning for nye valgfag (godkendes af skolebestyrelse og kommune). Valgfag eleven har skal indgå i projektopgaven. Eliteklasser: Musik Idræt

Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser: 95% målsætningen. Øget fokus på at eleverne bliver uddannelsesparate. Elevplan – uddannelsesplan lægges sammen (samme dokument fra 0. – 9.). Arbejde med UEA styrkes.  

Afgangsprøver Mål: Alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik Afgangsprøverne får øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Fag/kurser fra Ungdomsskolen indgår i 9.klasse prøvebevis. Idræt indgår som prøvefag til udtræk. Videreudvikling af afgangsprøverne , hvor fokus bl.a. vil være på det tværfaglige-, projekt- og produktorienterede. Skal understøtte og motivere en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden udenfor skolen.

Inklusion Mål: Flere elever skal inkluderes Nationalt rådgivningsteam Mulighed for dispensation for klasser på skolen har kortere skoledag..men to lærere.

Styrket forældresamarbejde Skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem skole og hjem, skal omfatte principper for forældreansvar. (s.16). Kompetenceudviklings-indsats i forhold til skolebestyrelser. Mulighed for afdelingsrepræsentation i skolebestyrelsen.  

Styrket elevinddragelse Inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. Generelt øge elevernes inddragelse på skolen. Elev- til elevaktiviteter.

Bedre undervisningsmiljø: Ro i klassen, gode kammeratskaber, god klasserumsledelse..etc. Lærere, pædagoger og leder skal klædes bedre på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel. Der udvikles klare, obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. Måltal og løbende digitale målinger. Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse, mindske uro.

Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Lærere, kompetencer svarende til linjefag i de fag de underviser i (opnås i 2020). 1 mia. afsættes til efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Ny struktur – Skødstrup Skole Pædagoger og lærere følger generelt børnene fra 0. – 4. klassetrin. Generelt er lærerne enten lærer på 0. – 4. klassetrin eller 5. – 9. klassetrin. En af lærerne kan følge klassen videre op på ældste trin, det vil så være muligt at afgive klassen f.eks. efter 6. kl. Der kan være forhold, der gør, at lærere kan få eller afgive klasser på andre trin end efter 4.kl.

Fokus på årgangssamarbejde Der er fagligt, pædagogisk og socialt vægt på årgangssamarbejdet. Lærerne lægger deres timer primært på årgangen, og søger at have så mange timer som muligt her.

Hvad er årgangen sammen om? Undervisningsprojekter Holddeling/undervisningsdifferentiering Fællesskab Godt læringsmiljø Børn med særlige behov Erfaringsudveksling Udvikling af pædagogik og faglighed