--- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Nørremarkskolen 30. oktober 2013
At forholde sig professionelt Anne Skov
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Kommunikation i almen praksis
Motivation Motivationsspørgsmålet er det mest grundlæggende spørgsmål i arbejdet med mennesker. Hvad skal vi forstå ved motivation? Tre hovedtyper indenfor.
Trivselspolitik på Løsning Skole
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Workshop almene boligdage
I dag er temaet Visualisering
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Psykoedukation til unge i OPUS
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Den motiverende samtale
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
deltagere - Styret interview - Afgrænset emne - 1 til 2 moderatorer timer - Optages på lyd eller video.
TERM modellen Introduktion til øvelse
Darum skole 4. november 2013.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Motivation i stomiplejen
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Undersøgende. Indkredser situationen: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan.? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvad sagde hun? Var alle der? Hvem var.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Projektlederens rolle(r)
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Relationen i institutionen – MI på MultifunC V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Empowerment og sundhed
Nye metoder i misbrugsbehandling
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Procesværktøjer.
Den Motiverende Samtale Maj 2007
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Workshop Motivation og fokus på målet
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Motiver, motivation og barrierer.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
DEN GODE LEDER FTF REGION NORDJYLLAND Aalborg den 2. november 2009
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.1 – Forventninger og motivation Anders.
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
Målrettet kommunikation
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
At motivere til forandring
Den motiverende samtale
Præsentationens transcript:

--- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. Tlf.: 33242486

Program Ændring som proces – Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker

Litteratur og evidens Miller og Rollnick: ”Motivations samtalen”, Hans Reitzels forlag 2005 Dalum og Sonne m.fl.:”At tale om forandring”, Tobaksskaderådet 2002. www.sst.dk Motivational interviewing in intensive treatment of Type 2 diabetes…: ”Sune Rubak PhD thesis, Århus Universitet 2005 Motiverende samtale: ”Månedskrift for læger”, januar 2006, Sune Rubak et. Al.

Stages of Change Model lavet på baggrund af et større empirisk studie af Prochaska og DiClemente Så på mennesker, der med held havde ændret en central livsstil: Alkohol, rygning, kost eller fysisk aktivitet Kaldes ofte: Ændringsprocessen eller ændringscirklen

Stages of Change Selvom modellen oprindelig er udviklet indenfor misbrugsområdet kan den anvendes på en lang række andre problemtyper, hvor ambivalens er et tema.

Bygger på følgende centrale antagelser Motivation er flydende og forstås bedst som en persons aktuelle tilstand eller stadium i forhold til forandringsparathed Motivation kan påvirkes af en lang række faktorer Bevægelsen mellem motivationsstadierne kan ske hurtigt Det er normalt at mennesker bevæger sig rundt i cirklen flere gange før de opnår en stabil forandring

Førovervejelse og overvejelse Fire mulige undergrupper: Den ureflekterede Den magtesløse Den benægtende ”Die Hard” Den enkelte kan indeholde dele af alle grupper i forskelligt forhold.

Klient stadie Rådgivers opgave Førovervejelse Skab de første overvejelser - opfattelse af risiko ved aktuel adfærd udfordres - muliggør en dialog om emnet. Overvejelse Vip balancen - udbyg årsager til ændring og konsekvens ved ikke at ændre - øg håbet - vær i dialog om emnet. Beslutning Handling Tilbyd konkret støtte og hjælp Vedligeholdelse Tilbagefald Støt til at recirkulere gennem stadierne uden demoralisering

Motivation Motivation er en tilstand af parathed eller ønske om forandring, som kan skifte fra et tidspunkt til et andet og fra situation til situation. Denne tilstand kan påvirkes. Motivation kan defineres som sandsynligheden for, at en person vil indgå i, fortsætte og gennemføre en specifik forandringsstrategi

En kommunikationsmetode Motiverende samtale: En klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Hensigten er at frigøre personen til at starte forandringsprocessen, som så kan foregå med lille eller ingen yderligere støtte. En kommunikationsmetode – ikke et sæt teknikker

Motivation ”Motiverede” Enig med rådgiveren Accepterer diagnose Udtrykker behov for hjælp Virker ulykkelig over sin situation ”Ikke parate” Uenig med rådgiver Nægter at acceptere diagnose/vurdering Udtrykker intet ønske om hjælp Forekommer uberørt af sin tilstand/situation Følger ikke råd og anvisninger (nonkompliant)

Motivation Hænger sammen med: Hvor vigtig forandringen anses for at være, troen på egen evne til at kunne gennemføre en forandring, samt, en vurdering af om tidspunktet er rigtigt. ”Ready, willing and able”

Oplevelse af vigtighed ved ændring 10 X 10 Oplevelse af egen handlekompetence

Motiverende metoder Feed-back - BT, kondital, vægt, lungefunk. mm Personligt ansvar - anerkend eget ansvar Giv konkrete råd - din professionelle holdning Skab valgmuligheder - alternative handlemuligheder Fjern barrierer/aktiv hjælp - praktisk hjælp med materialer, henvisning m.v. Konkrete meningsfulde aktiviteter – kunne handle selv, møde mennesker osv.

Fire generelle principper Udtryk empati Gør ambivalens tydelig Undgå argumentation og gå med modstand Støt self-efficacy

Empati Evnen til at leve sig ind i andres tanker, følelser og oplevelser. Indebærer indlevelse og indføling. Rådgiveren bør ikke have en styrende rolle og fremsætte løsninger, forslag eller analyser. Der kan være dramatiske forskelle mellem frafald og succes hos rådgivere, der arbejder samme sted. De kendetegn, der forudsiger et stort frafald kan være noget så uhåndgribeligt som rådgiverens tonefald.

Rådgiverens personlighed Højere drop-out, hvis du er: Kold. Konfronterende. Bebrejdende. Mistænkeliggørende. Fjendtlig i tonen. Aggressiv. O.lign. Mindre modstand, hvis du er:Interesseret, Engageret. Varm. Støttende. O. lign.

Rådgiveren føler sympati når klienten… gør som vi siger har verbaliseringsevne har frustrationstolerance er soigneret og pæn er intelligent (gerne moderat)

Rådgiveren føler mindre sympati når klienten…. er aggressiv er uefterrettelig mangler verbalisering er letvakt og impulsiv er usoigneret og ikke pæn

Empati 1. princip: udtryk empati Udtryk løbende interesse ved små nik og hmm-lyde Brug aktiv og refleksiv lytning

2 princip: Ambivalens: For og imod Fordele ved aktuel situation Ulemper ved ændring Fordele ved ændring Ulemper ved aktuel situation Før overvejelse og overvejelse

3 princip: Undgå argumentation og gå med modstanden Diskussioner er modproduktive Forsvar skaber forsvar Modstand er signal til at skifte strategi Momentum kan bruges godt Nye perspektiver tilbydes men påtvinges ikke Patienten er en værdifuld ressource for at finde løsninger på problemer

Undgå argumentation og gå med modstanden Dette kan forklare hvorfor Miller og Rollnicks undersøgelse viste, at jo mere ”modstand” der opstod under en rådgivningssamtale med en person, der havde et alkoholprobleme, jo mere drak han eller hun et år efter.

Strategier for håndtering af modstand Simpel refleksion/spejling Svar på modstand med ikke-modstand Anerkendelse af patientens opfattelse kan fører til videre udforskning FX: Patient: ” Det er nu bedst, når man hælder det fra panden med i!” Rådgiver: ”Du savner den fede mad” eller: ”Du føler der mangler noget i din mad nu” eller ”Du er en livsnyder, der kan lide god mad” eller ”Det bekymrer dig om du kan ændre dine vaner”

Strategier for håndtering af modstand Dobbelt-sidet refleksion/spejling Anerkendelse af klientens udsagn og tilføjelse af udsagn fra den anden side af ambivalensen (forudsætter materiale fra klienten) FX Patient: ”Jeg arbejder ikke hårdere end de fleste. Jeg skal kunne løfte” Rådgiver: ”På den ene side synes du ikke at du løfter mere end rimeligt er. På den anden side er du bekymret over, hvad det gør ved din ryg.

Strategier for håndtering af modstand Understreg personligt ansvar og kontrol Modstand er nogle gange en reaktion på klientens oplevelse af, at hans personlige frihed gåes for nær. ” Der er ingen der skal fortælle mig, hvad jeg må og ikke må!!” Rådgiveren kan støtte retten til - og opfattelsen af selvbestemmelse med udsagn som: ”Det er op til dig selv, om oplysningerne kommer til at føre til en ændring” Ingen kan leve dit liv for dig. Det er din beslutning.

Strategier for håndtering af modstand Skift af fokus Ret opmærksomheden mod et andet emne, som ikke er blokeret, eller skift fra indhold til forhold. FX Patient: ”Jeg har ikke tid til at dyrke motion” Rådgiver: ”Måske du kunne fortælle lidt mere om din hverdag” eller: ”Prøver jeg at presse dig til noget du ikke vil?”.

4 princip: Styrk self-efficacy Definition: "Menneskets bedømmelse af egen evne til at organisere og udføre handlinger, som kræves for opnåelse af bestemte præstationer” (Bandura 1986)

Self-efficacy vurderes udfra: Egne erfaringer/tidligere præstationer Andres erfaringer/adfærd Støtte – rådgivning Støtte - netværk

Styrk self-efficacy Tro på mulighed af forandring er en vigtig motivator (normaliser og vær vikarierende håb) Patienten er ansvarlig for at vælge og udføre personlig forandring Mulige erstatninger af fordele Måder til at overvinde forhindringer Søg ressourcer: Hvad ville fungere for dig? Mulige støtter i netværket Hvordan ville det være når målet er nået? Opfølgning – tilbud om hjælp og støtte

Øvelse med beslutningsbalancen - rådgivning 1. Undersøg fordel- og ulempebalancen, brug spørgsmål og refleksioner 2. Kig på erstatning af fordele, måder at overvinde forhindringer mm. 3. Opsummer 4. Afslut hvis ikke kl. tager en beslutning Hvor er du nu i forhold til det vi har talt om Vil du gøre noget ved det? Hvad vil du gøre? Er det nu du skal gøre noget