Reform af førtidspension og fleksjob Hvor skal vi hen, og hvordan kommer vi derhen? Direktør Jakob Jensen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 06/03/2013

Hvorfor reform? - Udviklingen er løbet af sporet 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen i 2003 - 16.200 flere i fleksjob - 11.300 flere på ledighedsydelse - 26.800 flere på førtidspension Årlig ekstraudgift til de tre ordninger er godt 9 milliarder kroner (i alt 54 mia kr.) Der er ikke blevet ansat flere personer i uformelle eller aftalebaserede skånejob Figur 1. Antal personer i alderen 18-64 år på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse, 2004-2009 (1.000 personer) 50 100 150 200 250 300 350 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse

Baggrund for reformen Generelt flere personer på permanent forsørgelse. Flere visiteres til førtidspension på grund af psykiske lidelser. Psykiske lidelser udgør i alt i 2003 38 pct. I 2011 udgør de 49 pct. Psykiske lidelser udgør i alt blandt de under 40 årige i 2003 60 pct. I 2011 er det steget til 75 pct. Godt en femtedel af de personer, der tilkendes førtidspension på grund af psykiske lidelser, har ikke forinden deltaget i erhvervsafklarende aktiviteter Ustruktureret samarbejde i kommunen og mellem kommunen og sundhedsvæsenet. Borgeren oplever, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats For mange ender på permanent forsørgelse, fordi arbejdsprøvninger igangsættes for at finde ud af hvad borgeren ikke kan - og ikke for at udvikle deres arbejdsevne Fleksjobordningen kan ikke i tilstrækkelig grad rumme dem, der kan arbejde mindst, og intentionerne om, at flere skal i aftalebaserede skånejob, er ikke blevet opfyldt

Intentionerne med reformen Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt ender på varig passiv forsørgelse Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle arbejdsevnen Bedre mulighed for, at dem med færrest ressourcer kan komme i fleksjob Større incitament i fleksjobordningen til at øge arbejdstiden i takt med forbedringer i arbejdsevnen Begrænsning af adgangen til førtidspension, særligt blandt unge. I stedet skal de sikres en tidlig tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor beskæftigelse og helbred går hånd i hånd. Forløbene skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov. Bedre muligheder for, at førtidspensionister også kan være aktive

Hvordan kommer vi derhen? Ved at sikre en koordineret indsats over for de allermest udsatte ledige via rehabiliteringsteams og ressourceforløb Ved at afprøve alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet, før der kan tilkendes førtidspension Ved at udvikle arbejdsevnen i forløb og på virksomheder frem for at ”afprøve” den Ved at målrette fleksjobordningen og lægge tilskuddet om Ved at skabe flere fleksjob, særligt med få arbejdstimer Ved at lade Arbejdsmarkedets parter tage et større socialt ansvar og medvirke til at forebygge fleksjob (ansættelse efter de sociale kapitler/på særlige vilkår)

Særligt om initiativer på Finansloven (Flere fleksjob) Der skal skabes ca. 13.500 nye fleksjob over en 3-årig periode (465 mio. kr. i 2013-2015) Fleksjobbonus Virksomheder kan få en fleksjobbonus, hvis de ansætter en person i et fleksjob i ti timer eller mindre om ugen.   Engangstilskud på 25.000 kroner, som bliver udbetalt, når medarbejderen har været ansat i seks måneder. Der er afsat 35 mio. kr. årligt til ordningen i perioden 2013-15  Administreres af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse Fleksjobambassadører i alle kommuner, der skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere, opsøgende arbejde, opfølgning, fastholdelse

Flere fleksjob Virksomheder kan få rådgivning om fleksjobansatte med psykiske lidelser Forsøg med nye former for kommunale fleksjobansættelser. Kommunen ansætter en person i fleksjob og sørger for, at personen kan indgå i konkrete job på fx private virksomheder (afsat 10 mio. kr. i 2013) Forsøg med fleksjobværksteder. Kommunen indgår samarbejde med større virksomheder om etablering af fleksjobværksteder på virksomheden (afsat 10 mio. kr. i 2013) Arbejdsgruppe om flere fleksjob i den offentlige sektor (forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014 og frem) samt opfølgning på øvrige initiativer

Socialøkonomiske virksomheder Behov for at identificere og etablere arbejdspladser, der ansætter og har udsatte grupper i forløb, så udsatte menneskers ressourcer kommer i spil Puljen 8,5 mio. kr. til den Sociale Kapitalfond Management med fokus på økonomisk bæredygtige socialøkonomiske virksomheder - Rekrutterings- og screeningsforløb for at få overblik over mulige virksomheder - Udvælgelse af 12-16 virksomheder - Udviklingsforløb baseret på erfaringer med lignende vækstprogrammer 43,6 mio. kr. afsat i årene 2012-2015 Finanslovsaftale om socialøkonomi og udvalgsarbejde i EVM

Øget indsats og opstartsstøtte I aftalen om reformen er afsat 1,4 mia til indsatsen i ressourceforløbene og mentorer Afsat midler til etablering af rehabiliteringsteams, samarbejdet i rehabilteringsteamet, kurser om opfølgning i forbindelse med ressourceforløb, udvikling af indsatsen