Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Møde med skolebestyrelsen, Østbirk Skole, Skolereform
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Et fagligt løft af folkeskolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Stormøde om reformen Gjøl skole
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
En længere og mere varieret skoledag
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Malling Skole - så langt er vi nu 14. maj 2014.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Præsentationens transcript:

Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013

Kontaktforældremøde 27/11-13 •Velkomst •Fakta om folkeskolereformen •Spørgsmål til skolen •Nyt fra Trivselsambassadørerne, herunder valg •Skolebestyrelsesvalg •Debat omkring ”Retten til at deltage i et fællesskab” •Evt.

Fakta om folkeskolereformen

Folkeskolereform 2014 Kontaktforældremøde November 2013

Tre overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Reformen træder i kraft i august 2014, idet tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne.

Tre overordnede indsatsområder En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

Hovedelementer i folkeskolereformen  Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp  Motion og bevægelse skal indgå i dagligdagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen  Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring  Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaven

Hovedelementer i folkeskolereformen  Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde  Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv

Hovedelementer i folkeskolereformen Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde 0.-3. klasse 30 timer 4.-6. klasse 33 timer 7.-9. klasse 35 timer Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne* 0.-3. klasse 28 timer 4.-6. klasse 30 timer 7.-9. klasse 33 timer * Efter næste folketingsvalg er minimumstimetallet for eleverne hhv. 30, 33 og 35 timer

Folkeskolereformen fagene Mere undervisning i fagene  Øget timetal i dansk og matematik kl. med en ugentlig lektion  Matematik 150 timer svarer til 5 lektioner a’ 45 min.  Dansk 210 timer, svarer til 7 lektioner a’ 45 min.  Engelsk fra 1. klasse med 30 timer årligt, svarende til en ugentlig lektion

Folkeskolereformen fagene  2. fremmedsprog, tysk/fransk begynder i 5. klasse  Obligatorisk i 5. og 6. klasse med hhv. 30 timer og 60 timer  ”Tilbudsfag” fra 7. klasse, omdøbes til 2. fremmedsprog, som kan fravælges  3. fremmedsprog skal kunne vælges som valgfag fra 7. klasse

Folkeskolereformen fagene  Natur og teknik, vejledende timetal øges på 2. og 3. klassetrin med en ugentlig lektion  Håndværk og design indføres fra 4. – 7. klasse  Hjemkundskab bliver til Madkundskab  Musik forhøjes med en lektion i 1. og 5. klasse  Valgfag gøres obligatoriske fra 7. klasse med 2 ugentlige lektioner

Folkeskolereformen understøttende undervisning  Understøttende undervisning er et helt nyt begreb i den danske Folkeskole.  Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer kan varetage.  Det er op til kommunerne at tilrettelægge tiden og beslutte personalesammensætningen i den understøttende undervisning.

Folkeskolereformen understøttende undervisning skal  fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende  øge mulighed for at lære på flere forskellige måder  koble til faglige formål og have tæt sammenhæng til fagene, herunder de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling  variere i tid – fra ti minutter til en hel dag  udgangspunktet er elevernes læring, og formålet med tiden er bestemt af, hvad eleverne har brug for at lære

Folkeskolereformen understøttende undervisning skal  give eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klassetrin  give mulighed for en højere grad af kobling mellem teori og praksis  åbne skolen mod omverdenen og inddrage fx: ungdomsuddannelserne, fritids- og foreningslivet, kunst- og kulturlivet og erhvervslivet  omfatte faglig fordybelse, lektiehjælp og bevægelse

Folkeskolereform andre perspektiver og temaer  klasselæreropgaven kan varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen  indskolingen – lærere og pædagoger kan samarbejde om at forestå undervisningen fra 0. – 3. klasse  dette forudsætter en fælles planlægning

Folkeskolereform andre perspektiver og temaer  Folkeskolens afgangsprøver ◦ Omdøbes til 9.klasseprøve ◦ Afgangsbeviset kan udvides med kurser/fag taget på Ungdomsskolen ◦ Afsluttende prøve i idræt (som udtræksfag)

Folkeskolereform andre perspektiver og temaer  Inklusion  Styrket forældresamarbejde  Bedre undervisningsmiljø  Ro og klasseledelse  Nationalt korps af læringskonsulenter  Trivselsbarometer  Udvikling af nationale test

Folkeskolereformen i Tårnby Der er truffet beslutninger om forhandlingsrammer på følgende områder:  Fritidsområdet – fritidshjemmene lægges ind under en overordnet SFO-leder i hvert skoledistrikt  Nogle fritidshjem bliver måske nedlagt  Nogle bliver på matriklen  Pædagogerne skal med ind i skolen

Folkeskolereformen i Tårnby  Fritidsklubberne omdannes  Der oprettes 4 ungdomsklubber  Der er givet løfte om at bevare ansættelse i kommunen til ansatte i fritidsdelen

Folkeskolereformen i Tårnby  Der er sat rammer for lærernes tilstedeværelse – men de sidste forhold er endnu ikke på plads  Lærerne får 2-3 undervisningstimer mere  Der arbejdes på og drøftes forhold i tilknytning til arbejdspladser til medarbejderne

Hvad gør vi lige nu?  Arbejder os ind i reformen  Drøfter, hvordan skolen skal se ud i fremtiden  Arbejder med de projekter vi er i gang med  Afventer rammerne  Drøftelser med skolebestyrelsen  Planer for information bl.a. i form af informationsmøder i foråret

Hvad gør vi lige nu?  Afventer den endelige lovtekst  Afventer ministerielle bekendtgørelser og uddybninger  Forbereder så meget, som vi kan  Strategi og proces  Interne arbejdsgrupper og kommunale arbejdsgrupper er enten i gang eller ved at blive planlagt

August 2014  Der kommer informationsmøder  Der arbejdes på kommunalt plan på informationsskrivelse  Starten går til august 2014  Udviklingen vil ligge i tiden efter og det vil tage flere år  Ting Tager Tid

Spørgsmål til skolen

Nyt fra Trivselsambassadørerne, herunder valg

Skolebestyrelsesvalg

Debat omkring ”Retten til at deltage i et fællesskab”

Eventuelt ?

Tak for i aften