Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor Kurt Nielsen Bidrag fra: DMU, DHI, GEUS, Fyns Amt, Århus Amt og DJF

Sammenhæng mellem miljøtilstand og ud-ledning af næringsstoffer – “responskæden”

Fosfors betydning for søer (Søndergaard et al., 1999)

Fosfortilførsel og -koncentrationer til overvågningssøer (27) Udviklingen i den totale fosfortilførsel til de 27 overvågningssøer i perioden 1989-2001 (hele søjler) samt spildevandsandelen heraf (punktkilder, nederste del af søjlerne). Kurven angiver indløbskoncen-trationen for totalfosfor til søerne. (Jensen et al., 2002)

Krav til målsætninger – amter og Vandrammedirektiv Krav til højeste tilladte fosforkoncentration i søvandet, hvis den nuværende målsætning (amter) eller eksempel på Vandrammedirektivets målsætning skal opfyldes. (Søndergaard et al., 2003)

Krav i målsætninger versus målte fosforkoncentrationer i søer Krav til fosforkoncentration i relation til den aktuelle søkoncentration i de 27 søer. Krav er fastlagt af amterne. (Søndergaard et al., 2003)

Effekt af halvering af fosforkilder til søer Reduktion i indløbskoncentration af fosfor, hvis den nuværende tilførsel fra hhv. landbrug, spredt bebyggelse og spildevand reduceres med 50 % i de 27 overvågningssøer. (Søndergaard et al., 2003)

Transportveje for fosfor (Nielsen et al., 2003)

Fosforbalancer for deloplande på Fyn (2001) (Jørgensen, in prep.)

Transportmodel for opløst fosfor for deloplande i Odense Fjords opland Sammenligning af målte og beregnede værdier. Afvigende værdier er fra ét drænet sand-jords opland med stor husdyrtæthed. (Andersen et al., in prep.)

Fosfor-index for Odense Fjords opland Mangler inden indekset er operationelt: viden om udvaskning fosforstatus i jorden på detailniveau brinkerosion indgår ikke nedvaskning via makroporer usikker (Andersen et al., in prep.)

Fosfor og vandmiljø P afgørende for de fleste søers tilstand Målsætning kun opfyldt i 1/3 af søerne Forbedret miljøtilstand forudsætter nedsat landbrugsbidrag P stor betydning i mange fjorde Manglende regulering Þ investeringer i spildevandsrensning vil være spildt

Fosfor og landbrugsbidrag Stor husdyrtæthed  P-overskud  risiko for øget P-transport P-overskud er faldende pga. mindre forbrug af handelsgødning. Yderligere fald forventes pga. fytase Erosion – lokalt problem, lille areal, hurtig respons på indsats Udvaskning – generelt problem, stort areal, langsom respons på indsats

Kvælstofmodeller – Odense Fjord og opland Daisy Udvaskning fra rodzonen MIKE SHE Transport fra rodzone til vandløb/vådområde MIKE II Transport i vandløb og vådområder 3D-model Økologisk effekt i fjorden

Kvælstof- og fosforkilder i Odense Fjords opland (Nielsen og Windolf, in prep.)

Effekt af kvælstoftilførsel på søsalat i den indre del af Odense Fjord (Dahl-Madsen et al., in prep.)

Kortlægning af sårbare områder ud fra modelberegninger Områder, hvor størstedelen af nitrat fra marker ikke fjernes i grundvand og løber til vandløb via dræn. Metode til differentiering af indsats. (Styczen et al., in prep.)

Effekt af areal relaterede virkemidler i Odense Fjords opland Vådområder Modelberegning tyder på lav fjernelse; modelberegninger er meget usikre Færre egnede arealer end forventet Skovområder Placering afhænger af, om grundvand eller fjord prioriteres 5000 ha giver en reduktion i udvaskning på 150 tons pr. år (Styczen et al., in prep.)

Effekt af driftsændringer i landbruget Kvælstofoverskud = handelsgødning + husdyrgødning + fixering ÷ høst. Kvælstofoverskud på marken og udvaskning hænger sammen. Mindre kvælstof overskud  mindre udvaskning. Målinger fra landovervågningsoplande (gennemsnit for 12 år). (Thorsen og Blicher-Mathiesen, upub.)

Miljømål og reduktioner af tilførsel af næringsstoffer i Mariager Fjord Sigtdybde om sommeren > 4 m Effekten af indsats er 20-30 år forsinket Opfyldelse af målsætning forudsætter reduktion af både kvælstof og fosfor Udtagning af arealer alene  op til 15-20 % af arealet (Nielsen et al., 2003.)

Udvikling i kvælstof- og fosforkoncentration i fjorde og havområder 1989-2002 Koncentrationerne er korri-geret for variation i tilførslen af ferskvand. Signifikante fald med undtagelse af kvælstof i de åbne havområder. (Rasmussen et al., 2003.)

Iltsvind i havområde (Christensen, 2002.)

Modelberegning af sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og iltsvind i de indre danske farvande Tilførslen af kvælstof fra danske, tyske og svenske kilder, samt bidrag fra atmosfæren. (Hansen et al., 2003.)

Kvælstof – fjorde og havområder Landbrugsbidrag har meget stor betydning for miljøtilstanden i fjorde Signifikante fald i kvælstofkoncentrationer i fjorde Danmarks bidrag til de indre danske farvande er ca. 1/3 Målsætninger er ikke opfyldt for langt de fleste fjorde og åbne havområder pga. eutrofiering

Kvælstof – landbrugsbidrag Landbrugets andel af kvælstoftilførslen til marine områder er faldet med omkring 30 % i perioden 1989-2002 Miljøtilstanden i fjorde er meget langt fra referencetilstanden med den nuværende tilførsel af næringsstoffer