Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse

Introduktion Kort baggrund Resultater To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering for forsikrede ledige Effekter af ordinær uddannelse for ledige – litteraturoversigt Kort baggrund Hvilke uddannelser snakker vi om? Brugen af uddannelsesaktivering Resultater Oversigt: Danske og internationale studier Individuel tilpasning: Er der noget der virker bedre for nogen?

Åregammel diskussion: Skal ledige opkvalificeres først eller hurtigt i job? Formentlig bedst dokumenterede sammenhæng i samfundsvidenskab: Uddannelse øger beskæftigelsesgrad og indkomst Men for ledige? andre uddannelser, andre deltagere, anden situation… Helt firkantet: Skal beskæftigelsesindsats primært matche ledige og virksomheder? Hurtig i job (”stepping stone” og læring i praksis) Eller adressere mismatch i kvalifikationer og efterspørgsel?

Hvilke uddannelser snakker vi om for de ledige? Kilde: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2014): Veje i job – en arbejdsmarkedsindsats med mening

Brugen af uddannelsesaktivering ift. andre tilbud Antal dagpengemodtagere i aktive tilbud:

Brugen af uddannelsesaktivering ift. andre tilbud Antal dagpengemodtagere i aktive tilbud: Kurserne kortere og kortere: DØRS (2007): 23 uger i 1995, 17 uger i 2003. Jobindsats: 9 uger i 2011, 4 uger i 2013 !

Hvordan måles effekter? Forskellige forståelser af effekter Her: i forhold til kontrafaktum: ”Ledig kommer ikke i uddannelse” Resultatmål: Ser på ledighed, beskæftigelsesgrad og indkomst Typer af effekter: To spørgsmål: Opvejer programeffekterne initial fastlåsning? ”Hurtig i job” på bekostning af ”dårligere job”?

Danske studier 15 danske studier ser samlet på ordinær uddannelse. På tværs af alle findes følgende: 3 finder positiv effekt Positiv 3 finder positiv effekt 7 finder ingen effekt Nul 5 finder ingen Positiv effekt Tid efter start Negativ 5 finder negativ effekt ALLE finder initial fastholdelse Samlet effekt: Ikke positiv Tidligt / under aktivering Programeffekt Efter 3 år eller mere

Eksempel: Det Økonomiske Råd (2007) Sandsynligheden for at være i beskæftigelse er 20% lavere for deltagere end ikke-deltagere 1 år efter påbegyndt uddannelse. Bliver aldrig positiv.

Svar på første spørgsmål Opvejer langsigtseffekterne fastholdelsen? Nej, ikke gennemsnitligt set i form af beskæftigelse Men hvad med indkomsten? Uddannelse øger jo løn… ? 6 studier ser på timeløn eller indkomst ALLE finder ingen eller negativ effekt Altså langsommere i job og lavere indkomst eller løn

Hvad betyder det for samfundet? Flere udgifter til forsørgelse (skatteforvridning+administration) Mindre produktionsgevinst (løn) OG store udgifter til uddannelse Eksempel fra DØRS (2007):

Men virker det ikke blot for nogen? Modstridende viden om effekten for ikke-forsikrede (2) Ikke tegn på det virker for ledige med helbredsproblemer (2) Indikation på bedre effekter for kvinder (mindre negative) Modstridende viden opdelt på lediges uddannelse Modstridende viden opdelt på lediges alder Effekterne varierer over konjunkturer

Men er der noget der virker for nogen? Arbejdsmarkedskommissionen (2008):

Udvidet analyse til Koch-udvalget Vi ved at aktivering ofte forlænger ledighed. Giver nogle uddannelser længere beskæftigelse ? Forsikrede ledige 2009-10. Følges til 2012. Typer af uddannelsesaktivering: AMU kursus inden for handel/service AMU kursus inden for transport AMU kursus, andre 6-ugers selvvalgt uddannelse Anden uddannelsesaktivering (ord./øvrig)

Ugeeffekter: ”Tid i beskæftigelse – tid i ledighed” Samlet set: kun privat løntilskud har positive nettoeffekt Al uddannelse forlænger ledighed Men nogle forlænger også beskæftigelse Blot mindre end ledigheden Mens fleste forkorter beskæftigelsen

Vi spørger igen: Virker noget for nogen? For mænd Midler: Få gode resultater for AMU H&S, AMU transport Ingen gode for AMU andet, anden udd.aktiv, 6-ugers selvvalgt Målgrupper: Ingen gode for VU, 36-50

Virker noget for nogen? For kvinder Midler og målgrupper Anden udd.akt, 6-ugers selvvalgt virker for unge Målgrupper: Ingen positive for grund+erhv+VU, 36-65

Supplement: Kan vi dykke længere ned ….? Kurser til 3F’s medlemmer lige så godt som privat løntilskud i lavkonjunktur, men dårligere i højkonjunktur (Damvad 2013) Kurser i ”svejsning og termisk skæring i metal” virker bedre i højkonjunktur:

Internationale studier 35 studier ser samlet på ordinær uddannelse. På tværs af alle findes følgende: 19 finder positiv effekt 11 finder positiv effekt Positiv 16 finder ingen Positiv 6 finder ingen Positiv effekt Nul Tid efter start Negativ Samlet effekt: 7 med positiv, 6 ikke positiv… Bedst for de målt på længere sigt, og primært for kurser op til 1 år, ikke længere ALLE finder initial Fastholdelse - OG Stiger med kursuslængde Tidligt / under aktivering Programeffekt Efter 3 år eller mere

Supplement: Hvem skal tilbydes hvad? Individuelt tilpasset model? Hvordan? Staghøj, Svarer & Rosholm: Statistisk model til forudsige gevinst ved forskellige kurser

Hvad kan vi lære af disse? Konsekvenser skal vurderes på ”lang sigt”! Nogle erhvervsrettede AMU kurser virker… Men helt overordnet har uddannelsesaktivering ikke virket godt i Danmark – hverken for ledige deltagere eller samfundet Måske forkerte kurser, eller forkerte deltagere? Store spørgsmål er hvordan indsatsen kan tilpasses individuelt?