Livets Ord April 2009

"Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer." (Mt 24,42).

Har du lagt mærke til, at man normalt ikke lever livet, men slæber sig igennem det i forventning om, at det "engang" vil blive "bedre". Det er rigtigt, at der vil komme noget "bedre-engang", men det er ikke hvad du forventer. Det er et guddommeligt instinkt, der får dig til at vente på nogen eller noget, der kan stille din længsel.

Du tænker måske på fester, fritid, eller et særligt møde... Men når det er forbi, er du ikke tilfreds, i det mindste ikke helt. Og du fortsætter dit liv i trædemøllen, uden at leve livet med overbevisning, altid afventende.

Sandheden er, at blandt de elementer der udgør også dit liv, er der ét som ingen kan undslippe; det er mødet ansigt til ansigt med Herren der kommer. Dette er det "bedre", du ubevidst længes efter, fordi du er skabt til lykken. Og kun han kan give dig den sande lykke. Og Jesus, der ved hvor blinde du og jeg er i vor søgen efter lykken, advarer os med disse ord:

"Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer."

For der er mange ting, du aldrig kan være sikker på her i verden, men om én ting kan du aldrig tvivle: At du en dag skal dø. Og for den kristne betyder det: at stedes for Kristus der kommer. Våg. Vær på vagt. Vær vågne.

Det kan godt være at også du er som de fleste der bevidst fortrænger døden. Du er bange for det øjeblik og lever som om det ikke fandtes. Ved at leve sådan og blive stadig mere rodfæstet i dette jordiske liv, siger du: Døden får mig til at skælve, og derfor eksisterer den ikke. Men det øjeblik vil komme. For Kristus kommer helt sikkert.

"Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.“

Med disse ord hentyder Kristus til sit komme ved tidernes ende. Ligesom han fór til Himmels blandt apostlene, vil han også komme igen. Men disse ord vil også fortælle os om Herrens komme ved enden af ethvert menneskes liv. Og i øvrigt så ender verden jo for det menneske der dør.

Og alligevel ved du ikke om Kristus kommer i dag, i aften, i morgen, om ét år eller senere. Du må våge, lige som dem der våger, fordi de ved at tyvene vil komme for at tømme deres hus, men de ved ikke hvornår.

Og hvis Jesus kommer, betyder det at dette liv er forgængeligt. Og hvis det er sådan skal du ikke nedvurdere det, men snarere vurdere det endnu højere. Du skal forberede dig til dette møde med et værdigt liv.

"Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.“

Dit liv er ikke kun en rolig række af hændelser. Det er snarere en kamp. Og de mest forskelligartede fristelser, for eksempel forfængelighed, gerrighed, ukyskhed og vold, er dine værste fjender. Det er nødvendigt at også du våger.

Hvis du altid våger, lader du dig ikke overrumple. Men den der elsker, våger godt. Det er af kærlighed vi våger. Når man elsker et andet menneske, våger hjertet altid forventningsfuldt. Og hvert minut tilbragt uden den elskede står i dennes tjeneste.

Sådan gør en kærlig hustru, når hun anstrenger sig eller forbereder maden til sin fraværende ægtefælle. Hun gør det med henblik på ham. Og når han kommer, klinger hele dagens glædesfyldte arbejde i hendes hilsen. Og for manden er det det samme.

Sådan gør en mor der tager sig et lille hvil under sit barns sygdom. Hun sover, men hendes hjerte våger.

Sådan handler også den der elsker Jesus. Han gør alt for ham, som han møder hvert øjeblik i de ligefremme udtryk for hans vilje, og som han møder for alvor den dag han kommer.

Lige som det skete en dag i Brasilien. I Santa Maria, i den sydlige del af landet, var 250 unge ved at afslutte deres møde. Størstedelen kom fra byen Pelotas.

Den første bus kørte af sted med 54 mennesker. Der blev sunget meget, der var stor glæde og stor kærlighed til Jesus. Undervejs bad nogle af de unge sammen om trofasthed mod Gud indtil døden.

En af de overlevende sagde: "Jeg oplevede døden tæt på, men jeg var ikke bange for Gud var dér.” I et vejsving væltede bussen på grund af en mekanisk fejl ned i en afgrund, der var cirka 50 meter dyb. Den vendte tre gange rundt, og der døde seks unge mennesker.

En anden fortalte: "Da det gik op for mig, at jeg kunne dø, midt i vraget af bussen, så jeg mod himmelen der var fyldt af lysende stjerner. Jeg knælede ned mellem mine dødende venner og bad. Gud var dér lige ved siden af os.” Faderen til Carmen Regina, der var et af ofrene, fortalte at pigen ofte sagde: "Det er smukt at dø, far, for man skal være sammen med Jesus.”

"Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.“

De unge fra Pelotas vågede fordi de elskede, og da Herren kom, gik de ham i møde med glæde. “Livets Ord” en månedlig publikation fra Focolare-bevægelsen. Tekst af: Chiara Lubich, december Grafik af Anna Lollo i samarbejde med Placido D’OminaAnna LolloPlacido D’Omina (Sicilien - Italien)