Sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer; med fokus på kommunikation i relationen til patienten og pårørende, samt hvad fremtidens sygepleje kunne udvikle.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Værdibaseret ledelse i almen praksis
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Sygeplejerskens virke
Historier fra et demonstrationsprojekt
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
All You can do is tickle it, and see how it jumps
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Sygepleje som profession
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse TR Kommunalt møde,
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Afdelingsleder Morten Freil
Kompetent til at støtte livet med kræft
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Etisk dilemma – to definitioner
Vejlederens kommunikation
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
Refleksioner og opsamling ift. i går
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Social- og sundhedshjælper retning
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
brugerinddragelse i Danmark
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Et geriatrisk pakkeforløb – der virker! Virker ….for hvem? …Som patienten ønsker sig, som forpligter fagligt, som organiserer sammenhæng Det kræver: Patientinddragelse,
Årskursus for visitatorer
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Sygeplejens virksomhedsfelt
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
At motivere til forandring
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Kvalitet i plejen.
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
GEB (Guidet egen beslutning) til hæmodialysepatienter
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Metoden brugerstyret behandling
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Sygeplejeetisk Råd PK Generalforsamling november2018.
Sundhed I den pædagogisk praksis
Præsentationens transcript:

Sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer; med fokus på kommunikation i relationen til patienten og pårørende, samt hvad fremtidens sygepleje kunne udvikle sig til. At udøve sygepleje: Yde professionel omsorg over for patient Kommunikere og samarbejde med pt. og pårørende. Udarbejde en individuel plan for plejen. Bedømme psykosociale reaktioner hos pt. og pårørende. Planlægge, gennemføre og evaluere vejledning til pt.

At lede sygepleje: Lede og prioritere arbejdet i plejegrupper, supervisere gruppemedlemmer og delegere arbejdsopgaver. Beherske kommunikationsteknologi ift. Sygeplejen og holde sig ajourført. Ansvar for kvaliteten af sygeplejen – etiske, faglige og juridiske begrundelser. At formidle sygepleje: Beskrive og dokumentere sygeplejen. Kommunikere viden omkring sygeplejen til samarbejdspartnere herunder pt., pårørende og andre faggrupper.

At udvikle sygepleje: Deltage i kvalitetssikring og udviklingsprojekter. Etablere samarbejde i udlandet mhp. sygepleje og egen faglighed. Forholde sig refleksivt i praksis og kontinuerligt udvikle sine faglige kundskaber og udnytte forskningsarbejde.

Kommunikationsteori Herunder Motiverende samtale Kommunikationsformer: Verbale: Sproget Nonverbale: Kropssprog, ordløs adfærd, mimik, tøj og udseende. Paraverbale: Talehastighed, stemmestyrke, stemmeleje, tonehøjde og rytme. Motiverende samtale herunder samtaleteknik: Søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil.

Sundhedsfremme WHO beskriver sundhedsfremme: ”Som en proces der gør mennesket i stand til i højere grad at være herre over at forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende, må den enkelte eller i gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen”.

Sundhedsfremmende tilgang Sociologen Aaron Antonovsky anvender begrebet: ”Oplevelse af sammenhæng” herunder benyttes begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed: En oplevelse – en sanseaktivitet Håndterbarhed: En handling – håndtering af opgaver og kommunikationen med andre. Meningsfuldhed: Samspillet mellem begribelighed og handling giver en meningsfuldhed.

Patogenese (Sygdomsforebyggende): Salutogenese: Fra: Helbred Krop Sygdom Risici Frygt Mangler Viden Salutogenese: (Sundhedsfremmende) Til: Sundhed Liv Livet med sygdom og livskvalitet Muligheder Håb Ressourcer og muligheder Handlinger

Mestringsstrategier Mestring er et sundhedsfremmende tiltag. Pt. ressourcer og kompetencer kommer i fokus – udgangspunkt fra personens mestringssevne er påvirket af faktorer som: Alder, køn, tidligere erfaring med stress, sygdom og krise. Eksempel: Når en lidelse bliver kronisk, bruges mestringsstrategien til at få kontrol over sygdom/lidelse.

Digtet: ”Jeg kan” Dagen i går var trist og grå, Det var fordi jeg kun tænkte på Alt det jeg ikke længere formår Og alt det jeg kunne sidste år. Alt det på hovedet jeg nu har vendt, Pessimisten jeg på pension har sendt, Jeg har valgt at gå en anden vej, Og ved det ikke bliver en leg. Jeg vil glæde mig over de ting jeg kan gøre, Derved bliver min verden større, Hverdagen sejre skal jeg huske på, Derigennem en større selvtillid jeg vil få, Så er selve grundstenen lagt klar, Et stort skridt i fremtiden jeg tager, På den måde kan jeg bygge igen og igen, Gad vide hvor langt det kan fører mig hen.

Autonomi Individets selvbestemmelsesret – friheden til selv at bestemme. En person der har kompetence til at tage beslutninger vedrørende sig eget liv. I sundhedsloven står der beskrevet omkring patientrettigheder. Pt. medinddragelse i beslutninger Selvbestemmelse i særlige tilfælde. Aktindsigt Information En patient har ret til at frabede sig en behandling.

De sygeplejeetiske retningslinjer Grundlaget for retningslinjerne er bygget op efter tillid og respekt for det enkelte menneske. Mennesket er unikt. Disse værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. Sygepleje baseres på omhu og samvittighedsfuldhed. Forudsætter at den faglige viden er ajourført.

Etiske dilemmaer Sygeplejefaget indeholder et stærkt element af etik fordi vi oplever vanskelige værdikonflikter, hvor vi ved at valget får konsekvenser for andre mennesker. Typiske for etiske dilemmaer er at valget aldrig er entydigt. Man skal se muligheder hos pt., i en given sammenhæng og igangsætte sygeplejeinterventioner.

Anvendelse af retningslinjerne Sygeplejersken skal tage ansvar for at de sygeplejeetiske retningslinjer inddrages i sygeplejen. Fremme og overveje etiske diskussioner. Støtte sygeplejerske i situationer, hvor der skal træffes etiske valg. Fremme den faglige kvalitet i sygeplejen.

Hvorfor er der et sygeplejeetisk råd? At overvåge og fremme sygeplejerskens faglige etiske standarder. At udtale sig om fagetiske spørgsmål der enten er stillet af DSR eller af deres medlemmer. At tage fagetiske spørgsmål op til behandling og vurdering. At vurdere og komme med ændringsforslag til DSR. At udbrede kendskab til DSR.

Sundhedsteknologi Definition: Sundhedsteknologi er af WHO beskrevet som anvendelse af apparater, medicin, vacciner, procedure og systemer med den tilknyttet viden og kompetencer mhp. at løse et sundhedsproblem eller at forbedre livskvalitet. Sundhedsteknologi kan defineres som teknologier der anvendes til at forbedre menneskets sundhed.

Telemedicin I telemedicin kommunikere man via billeder, video, lyd og måleresultater foretaget mere eller mindre elektronisk under inddragelse af eksperter i diagnostik og behandling, der hvor pt. befinder sig, selvom eksperterne ikke er fysisk tilstede.

Hvordan benyttes telemedicin? Telemedicin i Danmark: Telemedicin internt på sygehusene F.eks. Blodsukkermåling Telemedicin mellem sygehusene. Radiologi, herunder røntgen billeder Præhospital af telemedicin: Telefoniske rådgivning fra ambulancen til lægen. Digitale fotos og video konferencer fra skadestedet og under transport. Telemedicin mellem hospital og eget hjem. Hjemmemonitorering

Telemedicinske eksempler Hjemmemonitorering for KOL patienter – KOL kuffert. Telemedicinske sårvurdering via billeder fra mobil. Demonstration og udbredelse af telepsykiatri og internetpsykiatri. Operation gennem robotter hvor speciallægen styrrede robotarmene fra et andet land end hvor operationen udføres.

Fremtidens perspektiv på telemedicin Personale mangel i sundhedssektoren. Der er for nogen længere afstand til behandlingstilbuddene. Samme kvalitetsniveau opretholdes selvom man bor i en by med mindre hospital eller ingen. Væksten i antallet af personer med kroniske lidelser. Ligger stor beslag på en væsentlig del af ressourcerne, der kan ske hjemmemonitorering, som styrker egenomsorg og livskvalitet. Sundhedstilbud i udkantområderne. Flere behandlingsformer samles på færre sygehusenheder, for at sikre kvalitet og effektivitet i behandlingen.