Musiksociologi Musikindustrien

Fælles opsummering Hvad talte vi om sidst?

Industrialisering: -Kapital/investering. -Mekaniseret produktion. -Arbejdsdeling. Varegørelse (”commodification”): -Ting/objekter/tjenesteydelser gøres til varer. -Ting produceres ikke kun med henblik på brugbarhed, men også med henblik på salgbarhed. -(Kan man overhovedet sælge kunst? Kan man sælge en æstetisk oplevelse/følelse?)

Skridt på musikindustriens vej 1. Musikere (spiller musik og modtager ydelser). 1a. Specialisering og arbejdsdeling: - Dygtigere musikere, instrumentmagere, agenter (”artisan”/håndværk). - Musikere ansat hos mæcener/fyrster/selskaber (”patronage”). 1b. Notation og bogtrykkerkunst: Komponisten og udgiveren opstår. - Kommerciel (trykt) >< ikke-kommerciel (mundtligt overlev.). - Musik som kunst (snarere end håndværk). - Professionel (komponist, virtuos) >< amatør (derhjemme). - Ejerskab, copyright etc. (Hvem ejer og sælger musik?)

Skridt på musikindustriens vej 2. Optageteknologi. - Musik kan afspilles uden at skulle spilles. - Indspilningsindustri, radio etc. - Optagelsen er et nyt produkt, der kan tjenes penge på. - Ikke-kommerciel-/folke-/populærmusik kan udgives/sælges. - Musikteknologi bliver en afgørende kommerciel og æstetisk drivkraft. 3. Digitalisering. - Nyt ejerskabsbegreb. Immateriel ret><sample-kultur. - Komposition: Skrift -> proces. Autoren er utydelig. - ”Disintermediation”. Direkte kontakt mlm. udøver og forbruger. - Musikindustri og medier bliver tættere og tættere forbundet.

Diskussion/brainstorm: Forholdet mellem mainstream og undergrund, major labels og independent. -Hvordan er det? -Hvordan burde det være? To forståelsesmodeller: 1.Store (konservative) selskaber dominerer. Små selskaber står for det innovative. Dynamikken mellem disse to forhold bølger frem og tilbage. Masseproduktion og standardisering. 2.Musikindustrien er et netværk. Store og små selskaber er forbundet. Industrien er/kan være ”horisontalt” organiseret. Fleksibel produktion og post-fordistiske strukturer.

Friths (2001) karakteristik af nutidens musikindustri En udgivelsesindustri: Musikindustriens produkter: CD’er, DVD’er, plader, bånd, filer etc. -Markedet er koncentreret i Vesten og Japan. -NB. Markedet skifter, der er udsving etc. -Påvirkes især af teknologisk udvikling (ift. hvordan musikken lagres). En rettighedsindustri: Produkterne er i sig selv mindre relevante. -Opførelsesrettigheder (penge, når folk spiller sangen). -Offentlig brug (penge, når indspilningen afspilles). -Mekanisk (penge, når sangen indspilles). -(+ Brand. Se næste dias).

Friths (2001) karakteristik af nutidens musikindustri En talentindustri: - A&R finder og dyrker talenter/stjerner. Marketing promoverer og sælger dem. (Et samarbejde eller en kamp?). -Musikken/musikeren som design/trademark. Tværmedielt. Musikindustrien er en serviceindustri, der tilbyder en oplevelse/image/brand/talent (snarere end et produkt i gammeldags forstand.) En elektronikindustri: -Bekæmpelse og promovering af teknologi. Afhængig af teknologisk udvikling. -NB. Pas på teknologideterminisme! (Hvad ville Adorno sige til teknologiens rolle i musikken?). Teknologien har ikke skabt musikken, men den har givet nye muligheder.

Kulturindustriens interesser (Hesmondhalgh, s ) Egne selskaber: -Profitmaksimering (risikominimering). Lignende selskaber: -Konkurrence, lobbyisme, placering i markedet. Industrien som helhed: - Søger politisk indflydelse.

The complex professional era. Et forsøg på dansk oversættelse: Den sammensatte kulturelle produktionsform. Det er f.eks. sådan nogle som os: -Øget arbejdsdeling. -Direkte ansat i kulturindustrien. -Producere ikke kerneydelsen, men ordner alt muligt ”uden om”. (Er det en fair beskrivelse?) -Medie-/vidensarbejdere.

Organisering af kreativt arbejde Primært kreativt personale: Musikere/komponister(/producere) Tekniske medarb.: Lydteknikere m.fl. Managere: A&R Marketing/reklame: PR Ejere: ”Direktøren for det hele” (har øjnene rettet mod bundlinjen). Ufaglært arbejde: Alt fra billetsælgere til din mor. Hvor er du selv henne?

Stadier i den kulturelle produktion (en frivillig tegner og fortæller, jf. Hesmondhalgh s. 68) Skabelse: Reproduktion: Cirkulation: NB. Kulturindustrien er karakteriseret ved en stor grad af autonomi.

Kreativitet >< Marked …? På hvilke måder er dikotomien reel? (godt/dårligt?) På hvilke måder er den diskursivt konstrueret?

Hesmondhalghs bud på, hvilke temaer/problemstillinger der bør undersøges diskuteres med udgangspunkt i kulturindustriens ”tekster”: -Forskellighed og valg(frihed). -Kvalitet (æstetik/kritik). -Social retfærdighed (politik).