Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Musiksociologi 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Musiksociologi 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning."— Præsentationens transcript:

1 Musiksociologi 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning

2 Tekstgennemgang ved Mads Hudson: “Regions and place: music, identity, and place”, Progress in Human Geography 30/5 (2006), s. 626-34

3 Reprise: Musikæstetik -Det subjektive >< det objektive. -Smagsdomme. -Geniæstetik. -Absolut musik. -Autonom musik. -Det 20. årh.: Æstetikken teoretiserer og legitimerer kunsten (komponist-filosoffer, rockkritik mm.) NB. Æstetik i et sociologisk perspektiv: Smag er et socialt fænomen. Vores rolle som analytikere/forskere/studerende er ikke at fælde normative domme, men at undersøge æstetiske kriterier, diskurser, fællesskaber, smagsdomme kritisk. NB. Æstetik i et sociologisk perspektiv: Smag er et socialt fænomen. Vores rolle som analytikere/forskere/studerende er ikke at fælde normative domme, men at undersøge æstetiske kriterier, diskurser, fællesskaber, smagsdomme kritisk.

4 Det musikalske værkbegreb (NB. Værkbegrebet opstår omkring 1800, samtidig med idéer om autonom og absolut musik). Musikalske ”værker”: 1.Afgrænsede. 2.Reproducerbare. 3.Skal kunne tilskrives nogen. Talbot (2000), s. 3-8

5 Horn (2000) 1.Stykke. 2.Identitet/karakter. 3.Præstation. 4.Autor (kreativitet -> autoritet). 5.Originalitet. 6.Status/kanonisering. 7.Aura (jf. Benjamin). 8.Ejendomsret 9.Skema (”blueprint”). Horns nuancering af begrebet ift. populærmusik: Performer-performance-performed Hvordan forholder værkbegrebet sig til ”populærmusikbegivenheden”? Hvordan forholder værkbegrebet sig til indspilningen/udgivelsen? Horns nuancering af begrebet ift. populærmusik: Performer-performance-performed Hvordan forholder værkbegrebet sig til ”populærmusikbegivenheden”? Hvordan forholder værkbegrebet sig til indspilningen/udgivelsen?

6 Liveness’ økologi/økonomi. Historisk: ”The current trend […] is for highly capitalized producers to envision ”projects that can be realized in many different forms […].” (Auslander 2008, s. 29-30) IMPLOSION ”this is where simulation begins.” Jf. Baudrillard IMPLOSION ”this is where simulation begins.” Jf. Baudrillard

7 Musik som performance Cook (2012): Grundlæggende problem: - Man tænker på performance som opførelsen af en ”tekst”. - Man opfører/performer noget. - Performance bliver sekundært til musikken. Løsning: - Vend problematikken på hovedet. -Tekster/værker er spor af performativ praksis. -Musik/performance er social. -Tænk på et manus snarere end en tekst.

8 Musik som performance Cook (2012): Reorientering: Kig/læs/lyt horisontalt (forhold ikke performancen til ”originalen”, men til andre performances) Der er ingen original! Musikkens/værkets identitet ligger et sted imellem ”tekst” og performance.

9 Tekstgennemgang ved Nanna Harman et al.: "Music and figure skating", Bateman & Bale (red.): Sporting Sounds, (Routledge, New York, 2009), s. 85-98

10 Genreteori Genre er en grundlæggende kategori: -Strukturer musiklivet/musikalske fællesskaber (hvem lytter til/spiller med hvad, hvor og hvem). -Det skaber fællesskaber (en musikere kan have sin egen stil, men ikke sin egen genre). -Det skaber forskellighed (der findes ikke ”musik generelt”, kun forskellige slags musik). -Genre er sammenlignende (er en del af vores forventningshorisont ved enhver lytteoplevelse).

11 Genreteori Hvordan skabes genre? Repetition: En genre repeterer tidligere musik og inviterer til selv at blive repeteret i fremtiden. - Både stilistisk og socialt. Genrer er dynamiske: De stilistiske træk kan ændrer sig, men genrekategorien kan fastholdes. Den sociale kontekst/brug kan ændre sig, selv om musikken ikke ændre sig stilistisk. Holt (2007), s. 20: Genrer: 1. Bliver grundlagt (og kodificeret). 2. Gennemgår yderligere forhandling

12 Genreteori Genre er diskurs. Problem: Genrer udleder noget generelt af noget specifikt. Fordel: Genrer samler en række tilsyneladende usammenhængende stykker musik.

13 Definition af begrebet ”genre” En ramme for at tænke om genrer, refleksivt snarere end normativt. Holt (2007), s. 18f: 1.Genre defineres i relation til genregrænser i musikalsk tekst og praksis i musikalske traditioner. 2.Social basis, der kan aflæses i kultur, steder, objekter, mennesker (subkultur, scene, magasiner, websites etc.). 3.Genrer konstitueres i netværk af kommunikation (der forstår stilarter i henhold til tradition).

14 Tekstgennemgang ved Marie-Louise Baym: "The new shape of online community: The example of Swedish independent music fandom", First Monday 12/8, online publ.: http://pear.accc.uic.edu/ojs/index.php/fm/article/view/1978 /1853 (sidst opdateret 08.08.2007)

15 Sidste vejledning….


Download ppt "Musiksociologi 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google