Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU."— Præsentationens transcript:

1 NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU

2 NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU

3 Mediesagkyndige sætter dagsordenen i dag MagtanalysenMedieanalysen ”Et panel på 45 personer fra politik, medier og erhvervsliv ….” Et panel på 107 (210) personer fra medier, organisationer mv. … generelt meget enige Redaktører Mediechefer Medieforskere Organisationsfolk Prisvindere Medieeksperter mv.

4 Udfordringer: inde- og udefra, enig- og uenighed ? Selvcensur og begrænsning af ytringsfrihed Nyhedsmediernes indflydelse på den politiske debat Presset på journalistikkens kvalitet Grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold Produktionspresset på nyhedsmediernes redaktioner Sociale mediers udfordring af de gamle medier De publicistiske virksomheders problemer med at få brugerne til at betale for indhold Den offentlige sektors lukkethed Mediemarkedets opsplitning i nicher Mediestøttens indretning Nyhedsmediernes egne dagsordner og kampagner Kommunikationsbranchens indflydelse på nyhedsmedierne Andet

5 Politisk dækning for overfladisk – selvkritik i et valgår Nyhedsmediernes dækning af dansk politik er for overfladisk. Uenig: Medierne styrer den politiske debat for meget ? De danske nyhedsmedier styrer i for høj grad, hvad politikerne taler om. 12. plads: Indflydelse på politik ?

6 Ikke for kampagneorienterede De danske nyhedsmedier er blevet for kampagneorienterede. Tilstræbt objektivitet gælder stadig Journalisternes gamle ideal om ”tilstræbt objektivitet” kan ikke bruges som ledetråd for nutidig journalistik. 11. plads: Egne dagsordener og kampagner ?

7 Opsplitning i små medier er ikke stort problem – fragmentering og fællesskab Det er et demokratisk problem, at den offentlige debat bliver mere og mere opsplittet i små medier og fora. Store medier fylder ikke for meget… Den offentlige debat domineres for meget af de store mediers nyheder og indhold. 9. plads (delt): Opsplitning i nicher

8 Selvcensur ikke et problem Selvcensur er ikke et reelt problem på danske nyhedsmedier. Medierne skal ikke være mere forsigtige med at støde grupper Det er godt, hvis danske nyhedsmedier generelt bliver mere påpasselige med at offentliggøre indhold, der kan støde grupper af borgere. 9. plads (delt): Selvcensur og ytringsfrihed ?

9 8. plads: Grænser ml. reklame og journalistik ? Reklame og journalistik flyder sammen Grænserne mellem reklame og redaktionelt indhold i medierne er blevet for uklare. … og brugerne har – måske - svært ved at skelne Brugerne kan godt skelne mellem redaktionelt indhold og de nye reklameformer.

10 Journalister er for nemme at påvirke Danske journalister er for lette at påvirke for professionelle kommunikationsfolk. Professionel kommunikation har ikke højnet journalistisk kvalitet Professionaliseringen af kommunikationsarbejdet i danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner er med til at højne kvaliteten af dansk journalistik. 7. Plads: Kom-branchens indflydelse ?

11 Loven indskrænker indblik i lovarbejdet Det er et problem, at den nye offentlighedslov indskrænker offentlighedens indblik i dele af det lovforberedende arbejde. Den styrker ikke kvaliteten af politiske beslutninger Den nye offentlighedslov styrker kvaliteten i de beslutninger, politikerne træffer. 5. plads (delt): Offentlige sektors lukkethed ?

12 Mediestøtten favoriserer de store Mediestøtten favoriserer i for høj grad de etablerede mediehuse på bekostning af nye og mindre medievirksomheder. Private medievirksomheder skal støttes Den danske stat bør overhovedet ikke give støtte til private medievirksomheder. 5. plads (delt): Mediestøttens indretning ?

13 Kvaliteten er presset Kvaliteten af nyhederne fra de danske nyhedsmedier er presset, fordi journalisterne får stadig mindre tid til at lave deres historier. Online-nyheder er ringere Online-nyhederne fra de danske nyhedsmedier er generelt af ringere kvalitet end de øvrige nyheder i aviser, tv og radio. 4. Plads: Produktionspres på redaktionerne ?

14 Deler på midten: Uenighed om, hvorvidt kvaliteten er blevet ringere Kvaliteten af journalistikken i de danske nyhedsmedier er generelt blevet ringere i de senere år. … men medierne er ikke udsat for en urimelig kritik af kvaliteten Danske nyhedsmedier er udsat for en urimelig kritik af deres journalistiske kvalitet i disse år. 2. plads (delt): Pres på journalistisk kvalitet ?

15 Sociale medier svækker nyhedsmedierens betydning De sociale medier har svækket nyhedsmediernes betydning som forum for den offentlige debat. …men de publicistiske medier bliver ikke overflødige De sociale medier vil på længere sigt gøre de publicistiske nyhedsmedier overflødige. 2. plads (delt): Udfordring fra sociale medier ?

16 De publicistiske mediehuses udfordringer med at få folk til at betale for journalistik kan svække kvaliteten af den offentlige debat i Danmark. Små medievirksomheder, freelancere, bloggere og lignende kan sagtens levere tilstrækkeligt med kvalitetsjournalistik, hvis de store gamle publicistiske virksomheder må skære ned på deres produktion. 1. plads: Problem med brugernes betaling ? Etablerede medier kan ikke undværes ift. den offentlige debat … Nye, unge og små medieaktører kan ikke overtage…

17 Udfordringer: K0, K1, K2, K3 og UN ? Selvcensur og begrænsning af ytringsfrihed Nyhedsmediernes indflydelse på den politiske debat Presset på journalistikkens kvalitet Grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold Produktionspresset på nyhedsmediernes redaktioner Sociale mediers udfordring af de gamle medier De publicistiske virksomheders problemer med at få brugerne til at betale for indhold Den offentlige sektors lukkethed Mediemarkedets opsplitning i nicher Mediestøttens indretning Nyhedsmediernes egne dagsordner og kampagner Kommunikationsbranchens indflydelse på nyhedsmedierne Andet

18 Seks hovedpointer fra de Mediesagkyndige ´15 Publicistiske tilstand: generelt meget enigt panel, men intern uenighed om, hvorvidt kvaliteten af journalistik er blevet ringere i senere år Publicistisk hovedimpuls: Idealet om tilstræbt objektivitet er stadig styrende for dansk journalistik Publicistisk udfordring: brugerbetaling nr. 1– og forhold udefra (publikum, kilderne, sociale medier, lovgivning, mediestøtte mv.) Publicismens konkurrent: Sociale medier, som svækker nyheds- mediernes betydning som forum for offentlig debat. Publicistisk selvcensur: Ikke problem i dag, og stort flertal mener ikke medier skal være mere påpasselige med at støde grupper af borgere Publicistiske ledetråde: Mere produktionstid, mindre overfladisk, skelne skarpere ml. reklame og redaktionelt og måske færre jobskift.

19 NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU ”Skaderne tildeles en karakter efter følgende skala i en tilstandsrapport: K0 i en tilstandsrapport - Kosmetiske skader K1 i en tilstandsrapport - Mindre alvorlige skader K2 i en tilstandsrapport - Alvorlige skader K3 i en tilstandsrapport - Kritiske skader UN i en tilstandsrapport - Bør undersøges nærmere


Download ppt "NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google