Progression i samfundsfag Udviklingsprojekt udbudt af og støttet fra undervisningsministeriet Gennemført i jan. 2008-dec. 2008 Deltagere: FALS - Marianne Nordentoft Nærum Gymnasium - Hanne Ziemelis TEC/Frederiksberg Tekniske Gymnasium - Poul Kragh BEC-Business - Lars Jensen Professionshøjskolen UCC - Leon Dalgas Jensen

Projektmål Konkret projektmål udvikle efteruddannelse for lærere i samfundsfag i de gymnasiale uddannelser omhandlende progression i samfundsfag. Kvalificere instruktører og udvikle kursusmateriale med henblik på at forestå efteruddannelsen

Projektaktiviteter Udviklingsgruppen har udvekslet erfaringer med progression i samfundsfag udviklet en fagdidaktisk forståelse af progression i samfundsfag (forløb, niveauerne A, B og C, valgfaget) sat begreber på de faglige mål på forskellige niveauer beskrevet hvordan der kan fokuseres på progressionen kritisk analyseret progressionsforståelsen i læreplanen

Et aftager og brobygningsperspektiv Projektet har inddraget et aftagerperspektiv med udgangspunkt i læreruddannelsen Institut for Statskundskab (KU), som indgår i projektet som aftagere af unge, som uddannes i gymnasiet. et brobygningsperspektiv i forhold til grundskolen

Progressionsforståelser i læreplan/vejledning Bekendtgørelsen – Stx: C: - anvende og kombinere grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå. B og A: redegøre er erstattet med undersøge B: Tilføjet: forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af teorier

Progressionsforståelser i læreplan/vejledning Bekendtgørelsen – Stx: C: skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering B: skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn og forklaringer A: skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

Progressionsforståelser i læreplan/vejledning Bekendtgørelsen – Stx: C: - (ingen afsnit om metode) B: Metode Komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode A: Metode - Komparativ metode, kvalitativ og kvantitativ metode, herunder statistiske mål

Progressionsforståelser i læreplan/vejledning Vejledningen – Stx: C: Ikke sandsynligt at eleverne kan kastes ud i problemorienteret projektarbejde med selvstændigt valg og udvikling af problemformulering. B og A: Der arbejdes hen imod at eleverne kan gennemføre et problemorienteret projektarbejde med selvstændigt valg og udvikling af problemformulering.

Progressionsforståelser i læreplan/vejledning Vejledningen – Stx: C: Der bør indgå talmateriale i form af simple tabeller, hvis budskab det læres at afkode B: (som C men tilføjet) … og senere i forløbet arbejdes der med mere avancerede tabeller og grafiske fremstillinger. A: (som C og B men tilføjet) … , diagrammer og modeller.

Progressionsforståelser i læreplan/vejledning Vejledningen – Stx: C, B og A: - en fordel at begynde med stofområder, som eleverne i et eller andet omfang kan identificere sig med (…) begynde individorienteret med identitetsdannelse og socialisation

Problemstillingerne Hvad bruger vi progressionsforståelser til? Hvad er det som progressionen vedrører? Hvordan kan en faglig progression i samfundsfag beskrives?

Vi bruger progressionsforståelser når vi: beskriver forskellen mellem niveauer i et uddannelsessystem beskriver niveauerne A, B og C beskriver grundskoleniveau, ungdomsuddannelsesniveau, videregående uddannelse

Vi bruger progressionsforståelser når vi: beskriver forskellen mellem niveauer i et uddannelsessystem begrunder differentiering af bedømmelser af elevpræstationer på en skala

Vi bruger progressionsforståelser når vi: begrunder differentiering af bedømmelser af elevpræstationer på en skala det refererende og beskrivende det forklarende, påvisende, tolkende det diskuterende, reflekterende

Vi bruger progressionsforståelser når vi: begrunder differentiering af bedømmelser af elevpræstationer på en skala det hverdagssproglige det fagsproglige

Vi bruger progressionsforståelser når vi: begrunder differentiering af bedømmelser af elevpræstationer på en skala det enkle og unuancerede det komplekse og nuancerede

Vi bruger progressionsforståelser når vi: beskriver forskellen mellem niveauer i et uddannelsessystem begrunder differentiering af bedømmelser af elevpræstationer på en skala opstiller læringsmål og begrunder tidsrækkefølgen i en undervisningsplan

Vi bruger progressionsforståelser når vi: opstiller læringsmål: eleverne skal kunne gøre rede for de to teorier bruge teorierne til at forklare fænomenet overveje teoriernes forklaringskraft

Vi bruger progressionsforståelser når vi: begrunder tidsrækkefølgen i en undervisningsplan først skal teorierne præsenteres af læreren så skal eleverne i grupper selv bruge teorierne til at forklare til sidst skal eleverne diskutere hvor overbevisende forklaringerne er

Vi bruger progressionsforståelser når vi: beskriver forskellen mellem niveauer i et uddannelsessystem begrunder differentiering af bedømmelser af elevpræstationer på en skala opstiller læringsmål og begrunder tidsrækkefølgen i en undervisningsplan differentierer så dygtige og mindre dygtige elever alle får engagerende læringsudfordringer

Vi bruger progressionsforståelser når vi: differentierer så dygtige og mindre dygtige alle får engagerende læringsudfordringer udformer skriftlige opgaver i samfundsfag der kan besvares på flere niveauer

Vi bruger progressionsforståelser når vi: differentierer så dygtige og mindre dygtige alle får engagerende læringsudfordringer udformer skriftlige opgaver i samfundsfag der kan besvares på flere niveauer stiller spørgsmål til klassen på flere niveauer

Vi bruger progressionsforståelser når vi: differentierer så dygtige og mindre dygtige alle får engagerende læringsudfordringer udformer skriftlige opgaver i samfundsfag der kan besvares på flere niveauer stiller spørgsmål til klassen på flere niveauer vejleder differentieret, når eleverne arbejder selvstændigt

Progression i hvad? progression i undervisningen progression i udviklingen af elevernes kundskaber og færdigheder

Progression i hvad? progression i undervisningen - kan beskrives i en undervisningsplan undervisningen skrider frem ud fra en faglig og didaktisk logik læreren planlægger undervisningens progression

undersøge elevernes læringsudbytte Progression i hvad? progression i udviklingen af elevernes kundskaber og færdigheder kan undersøges iagttagelse af elevaktiviteter, analyse af elevprodukter, afdække elevforståelse ved kommunikation undersøge elevernes læringsudbytte

Progression i hvad? progression i udviklingen af elevernes kundskaber og færdigheder kan undersøges må anskues ud fra læringsmål progression er progression i elevernes læringsudbytte – set i forhold til at nå læringsmål

Hvad er progression Progression er læring set i et forandringsperspektiv over tid Progression er udvikling i elevernes læringsudbytte frem mod læringsmål Progression i undervisningen er undervisning der støtter progression i elevernes læring Læreren fremmer progressionen gennem at støtte og rammesætte læreprocessen

Faglighed og progression i samfundsfag progression i forhold til centrale faglige elementer: vidensområder begreber teorier metoder holdningsdiskussioner

Faglighed og progression i samfundsfag Progression i forhold til vidensområder: fra begrænset til omfattende viden fra enkel til kompleks viden - fra mindre til mere nuanceret viden fra fragmenteret til sammenhængende viden fra konkret til abstrakt viden

Faglighed og progression i samfundsfag Progression i forhold til begreber: kender begrebet og kan definere det kan inddrage begrebet relevant kan bruge begrebet til at identificere, tolke, kategorisere og skelne mellem fænomener kan koble begreber sammen i modeller kan forholde sig reflekterende til konkurrerende begrebsbetydninger

Faglighed og progression i samfundsfag Progression i forhold til teorier: kan gøre rede for enkle teorier om samfundsmæssige sammenhænge kan skelne mellem forskellige teorier og identificere dem i tekster og begrundelser kan anvende teorier relevant til at forklare, vurdere konsekvenser, overveje handling kan reflektere kritisk over dem

Faglighed og progression i samfundsfag Progression i forhold til metoder: kender til metoderne kan vælge relevante metoder i egen undersøgelse kan anvende metoderne til at udvikle argumentation og dokumentation kan reflektere kritisk over metodens muligheder og begrænsninger

Faglighed og progression i samfundsfag Progression i forhold til holdningsdiskussion: kan identificere forskellige holdninger til en sag i tekster/udsagn kan gøre sagligt rede for forskellige holdninger kan argumentere for holdningen i en diskussion (andres/evt. egen) kan vurdere holdninger kritisk (andres/egen)