kl. 18.30-20.30 i kantinen på Lyngholmskolen BØRNEPARAT & AMBITIØS Onsdag den 9. oktober 2013 kl. 18.30-20.30 i kantinen på Lyngholmskolen

BØRNEPARAT &!8:30AMBITIØS Program BØRNEPARAT &!8:30AMBITIØS Oplæg om arbejdet med læring, trivsel, flid og ambitioner på Lyngholmskolen. Skolereformen Gruppedrøftelser Undervejs vil der mulighed for at stille spørgsmål. I oplægget i der lagt små refleksionsopgaver ind, der skal løses i små grupper. vil være mulighed for at stille spørgsmålØRNEPARAT & AMBITIØS

3 af vores fokusområder i kommende skoleår Mål som styringsredskab for elevernes læring ”Flid” Skolereformen

I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt Vi er ambitiøse på alle elevers vegne” Vi skal levere undervisning og tilrettelægge læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og er udfordret i forhold til den enkeltes niveau og måde at lære på mm, dvs. at vi skal udfordre dygtige elever, mindre dygtige elever, almindelige elever og særlige elever m.fl. Børneparat skole Skolen skal tilpasse sig de elever vi har, - vi skal stille krav til forældre og børnehaver om at gøre børnene skoleparate, men når eleverne er her, indretter vi os efter børnene og tager udgangspunkt i den børnegruppe vi har, når vi tilrettelægger vores læringsmiljøer.   Det er de professionelles ansvar at skabe rammerne for læring, og dermed os der skal tilrettelægge lærings-processerne, så alle kan være aktive i undervisningen.

Målsætning fordi? Tydelige mål for folkeskolen er et af de bærende elementer i regeringens seneste folkeskoleudspil: skolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. Forskningen peger på: Elever der ved, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det, har nemmere ved at lære det. Lærere der sætter klare lærings mål i deres undervisning, har et tydeligere billede af, hvordan og hvornår deres elever lærer det, de skal. EVA: Fælles mål bliver ikke brugt som et arbejdsredskab til at planlægge undervisningen. Læringsmål og målstyret undervisning er ikke kendetegnende for den praksis, der udøves i klasselokalet. Undervisningen tager afsæt i, hvilke emner og hvilket stof de skal nå i undervisningen, samt hvilke aktiviteter, den skal indeholde. Fokus er mere på hvad de skal lave end hvad de skal lære! Forvaltning og skoleledelse spørger ikke ind til hvordan lærerene bruger fælles mål eller hvordan de opstiller tydelige læringsmål for eleverne. Anbefalinger: Lærerne skal klædes på til at sætte læringsmål for det enkelte undervisningsforløb, undervise efter dem og følge op på, i hvilken grad de er nået. Ledelsen skal stille tydelige forventninger til lærernes arbejde med målstyret undervisning og følge op på arbejdet.

Målsætning fordi? Undervisningen på Lyngholmskolen skal tage sit udgangspunkt i at vi er børneparate og ambitiøse, så derfor skal vi arbejde med målsætning og materialedifferentiering i undervisningen. At man kan se den pædagogiske gevinst af arbejdet. At man taler målsætninger og kompetencer før man taler aktiviteter i planlægningen. At vi accepterer og er bevidste om, at det tager tid at anvende målsætningerne i forhold til eleverne (at bevidstgøre eleverne om målene) – at arbejdet hele tiden skal holdes op på målene.  

Sproget Citat fra daglig dagen: elev ”hvad skal vi lave i dag?” lærer ” I skal lave opgaven færdig og så får I noget for som I skal lave til på mandag.” Under målbeskrivelserne skal der ikke optræde ord som arbejde med, beskæftige sig med, lave m.m. – prøv at erstatte ordene med lære at, forholde sig til, kende til, redegøre for, kunne, vide, beherske m.m. Nyt ord: potentialebaseret undervisningsdifferentiering: Går interesser og nysgerrighed hånd i hånd med at udfordre de aktuelle færdigheder og kundskaber til højere niveauer.  

Læringsniveauer

Progression i litteraturlæsning Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Perspekti- vere og vurdere Fortolke og reflektere Bearbejde, sammenligneanalysere Forstå, forklare, eksemplificere Gengive, referere og beskrive

Læringsniveauer reflektere vurdere og konkludere analysere og anvende forstå kende

Lave >< Lære Hvad skal børnene kunne og på hvilket niveau? Hvad skal børnene vide og på hvilket niveau? Hvad er tegnene på, at barnet arbejder mod målet? Hvad er tegnet på at målene er nået? Hvordan kan vi synliggøre målene for børnene?

Målstyret undervisning Hvad tænker I som forældre om: at vi skal have fokus på, hvad skal børnene lære, i stedet for det primære fokus på, hvad skal de lave? potentialebaseret undervisningsdifferentiering?

- på alle elevers vegne på Lyngholm Ambitiøse - på alle elevers vegne på Lyngholm

”Vi er ambitiøse på alle elevers vegne” Vi skal levere undervisning og tilrettelægge læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og er udfordret i forhold til den enkeltes niveau og måde at lære på mm, dvs. at vi skal udfordre dygtige elever, mindre dygtige elever, almindelige elever og særlige elever m.fl. Omdrejningspunkterne er følgende: Lærere og pædagogers tilrettelæggelse af læringsprocesser – jvf. Pias oplæg om at målsætte læreprocesserne Fælles fokus på at vi skal bruge skoletiden til at få mest mulig læring Fokus på processerne – at skabe synlige mål for ”Flid” = gode arbejdsvaner Hvordan står børnene på tæer, lærer at arbejde, gøre sig umage, får gode arbejdsvaner At lektier bruges med tydelige målsætninger, så alle forstår hvad formålet er.

Historik og begrundelse Ændringer i folkeskoleloven i 1993 Behovet for at alle gør sig umage Vi skal i vores undervisning arbejde med en af de gamle dyder ”flid”, der som begreb er gået tabt. Det har betydet, at nogle børn underpræsterer, og ikke får lært nogle gode arbejdsvaner også til senere gavn. Eleverne skal lære, at det betaler sig at gøre en indsats og gøre sig umage samt lære at være udholdende. Eleverne og forældrene skal have en tilbagemelding i udviklingsplanen om arbejdsindsatsen i faget, at det vil alle blive målt på. Talent x arbejde = resultat ”Flid” = gode arbejdsvaner Testning i kommende PISA

Eksempler på målsætning af ”flid”/gode arbejdsvaner Lære at; turde fejle og lære af fejlen Lære at; forstå at alting hænger sammen Lære at; anvende alle deres sanser Lære at; være nysgerrige og stille spørgsmål Lære at; øve sig i at udholde usikkerhed, paradokser og ambivalens

Gode arbejdsvaner

Mål: At alle elever i 6.Z gør sig umage (yder deres bedste)

Mål: At alle elever i 6.Z arbejder koncentreret og udholdende

Mål: At alle elever i 6.Z får gode lektievaner

Mål: At alle elever i 6.Z har orden i deres ting

? Hvad tænker I – som forældre, er det relevant at vi arbejder mere bevidst og målrettet med ”flid”? Hvad tænker I, at vi skal være opmærksomme på? Lektier – en fælles udfordring Hvad mener I, der er vigtigt i forhold til lektier?

Skolereformens mål og midler Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenkling

Centrale nye tiltag i reformen Skoleugens længde 30 timer i 0.-3. klasse (28) 33 timer i 4.-6. klasse (30) 35 timer i 7.-9. klasse (33) To typer undervisning: Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning bl.a lektiecafe og motion/bevægelse

Flere fagopdelte timer

Vores drømme/ønskescenarie for Lyngholmskolen efter reformen Skoledagen: det har været en fantastisk dag når …… Bevægelse: bevægelse i undervisningen giver mening når … Understøttendeundervisning: det er fantastisk når den underst.uv. giver muligheder for… Lektiecafé: er et super tilbud når….