- i almen studieforberedelse (AT) Elevernes rolle - i almen studieforberedelse (AT) Poul V. Thomsen Center for Naturfagenes Didaktik Steno Instituttet Aarhus Universitet pvt@si.au.dk

Et stærkt eksempel på overgang fra til Gymnasiereformen: Et stærkt eksempel på overgang fra til Pensumstyring Kompetencestyring Læseplan Læreplan Undervisning Læring (og hvad med evaluering af kompetencer & anden læring??) Læreren i centrum Eleven i centrum Enkeltlærer Lærerteams

AT stiller store krav til eleverne: Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtids- orienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse.

Store krav til eleverne: Faglige mål – eleverne skal kunne: Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse Vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter

’SOLO-taxonomi’: J. Biggs (efter Piaget) Anvende på ’fjerne’ problemer Generalisere Teoretisere Hypotesere Reflektere Anvende på ’nære’ problemer Analysere Forklare Argumentere Relatere Sammenligne Kombinere Klassificere Beskrive Identificere Kunne ting Huske Udvidet abstrakt tænkning (3B) Relationel tænkning (3A) Multistrukturel tænkning Monostrukturel tænkning

SOLO: en AT-relevant taxonomi for ’sager’ (”Structure Of Learning Outcomes”, Biggs, 1982 & 2004) umiddelbart relevante aspekter o extraordinære, perspektiverende aspekter x irrelevante aspekter R respons, d.v.s. svar på opgave Udvidet abstrakt Relationel Multistrukturel Mono-strukturel ● R1 R2 R3 ● R

- CSMS-survey: 14.000 pupils – England 1978 Hvor er eleverne? - CSMS-survey: 14.000 pupils – England 1978 PIAGETIAN(BIGGS) LEVEL 1A 1B 2A 2A/2B 2B 2B* 3A 3A/3B 3B 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 AGE (years) Formal operational Concrete operational Average Udvidet abstrakt tænkning Relationel tænkning Multistrukturel tænkning Monostrukturel tænkning 5th%ile 10th%ile 25th%ile 75th%ile 90th%ile 95th percentile

Danmark? 2 8 12 4 1

    16 25 Cola Gin ingen under 18 år drikker alkohol Stærkt kontekstafhængigt, hvordan man klarer sig! Ved en bar sidder 4 personer og får sig en drink De to kender vi alderen på , og vi ved, hvad de andre drikker 16     25 Cola Gin Der kommer nu en politibetjent og vil kontrollere, at ingen under 18 år drikker alkohol Hvem kan han nøjes med at checke?

A K 4 7 ’Hvis der er en vokal på den ene side, På et bord ligger 4 kort. Der er et bogstav på den ene side og et tal på den anden. 2 af kortene vender bogstavsiden op, de andre talsiden: A K 4 7 Hvilke(t) kort kan man nøjes med at vende for at kontrollere, om følgende regel er opfyldt: ’Hvis der er en vokal på den ene side, er der et lige tal på den anden’

Multiple intelligenser? (Howard Gardner) Sproglig Visuelt-rumlig Musikalsk Kropslig-kinæstetisk Logisk-matematisk Interpersonel Intrapersonel Naturalist

Store krav til eleverne: Almen studieforberedelse skal … tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand bygger på en fortsat diskussion og argumentation Gymnasiets tre faglige hovedområder udgør således den faglige grundstruktur for arbejdet med emner i almen studie-forberedelse i alle studieretninger

Politiken, 16.01.05 (Videnskab & Debat): 1,3 milliarder kan ikke tage fejl Selv om en stor del af kinesernes tusindvis af traditionelle naturlægemidler muligvis ikke har nogen effekt på de sygdomme, de skulle kunne kurere, er det også planter, som med stor sikkerhed vil vise at have en effekt. ”Det skulle være mærkeligt, om 1,3 milliarder kinesere kan tage fuldstændig fejl”, siger gartneritekniker og planteekspert (navnet slettet!) fra Danmarks Jordbrudsforskning i Aarslev.

Argumentation (Toulmin iflg Hegelund 2004*) Belæg Konkrete oplysninger, udsagn & teorier – egne og andres Påstand ? Styrke? ? Hjemmel & rygdækning Grund til at tro: belæg -> påstand Relevant belæg? Enighed i grundsynspunkt/paradigme? Anerkendt metode? Autoritativ kilde? Flere, uafhængige kilder? Gendrivelse Tvivl om hjemmel/rygdækning? Utroværdige/partiske kilder? Andre kilder som siger andet? Problematisk teori/metode? ? *) i Rienecker m.fl: Den gode opgave, Samfundslitteratur

Store krav til elevernes kognitive formåen: At holde styr på påstand, belæg, hjemmel og især gendrivelse, hvor to konkurrerende paradigmer holdes op mod hinanden og vurderes (højeste niveau hos Bloom, umuligt i følge ’den unge Kuhn’!). Ifølge Biggs og Piaget kræver dette evne til (udvidet) abstrakt tænkning på højeste niveau (3B). Det samme gør fx at sammenholde viden og metoder mellem fag, mens simpel analyse inden for ét paradigme ’kun’ kræver relationel tænkning (3A). Jf. Snow’s to kulturer – humanistisk og naturvidenskabelig – og så én til!

Store krav til eleverne: HUM Ingen fagkamp, men se en sag under tre vinkler på én gang: Udvidet abstrakt: 3B SAG SAM NAT

Og hvor var det nu, eleverne var?

Alignment a la Biggs (- og sund fornuft): Undervisning/ Mål Evaluering materialer Samme SOLO niveau kende beskrive redegøre forklare analysere anvende formulere anvende ’fjernt’ hypotesere planlægge vurdere Facts-baseret Diskurs-baseret Projekt-baseret Huske-baseret Mono/multi- strukturel Relationel Udvidet abstrakt Diskurs-baseret Projekt-baseret

+ Store krav til lærerne! Holde mange bolde i luften på én gang: 3B Tilrettelægge emner, arbejde og opgaver i elevernes ’zone for nærmeste udvikling’ målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering og progression: - fagligt fra det lettere til det sværere - kognitivt fra multistrukturel til udvidet abstrakt Få eleverne til at tro på, at de kan klare det! – og selv kunne! Opgive individuel metodefrihed til fordel for teammetodik - og holde mange møder!