Hvad er AT – almen studieforberedelse

Præsentationer af emnet: "Hvad er AT – almen studieforberedelse"— Præsentationens transcript:

1 Hvad er AT – almen studieforberedelse

2 Sag: Kamphunde Brainstorm: Hvad kan man sige om emnet ”kamphund” i de forskellige fag?

3 Fagene hver for sig Biologi: anatomi, hundes adfærd.
Samfundsfag: socialklasse og valg af hunderace. Dansk/sprogfag: fremstilling af hunde i medierne. Historie: Matematik: Religion:

4 Fagligt samspil Problemformulering:
Da + samf.: Er ejere til kamphunde anderledes end andre hundeejere, sådan som det fremgår af medierne? Da + samf.: Hvorfor fremstilles ejere til kamphunde så negativt i medierne?

5 Tekst Kamphund amok: Børn så deres hundehvalp få bidt hovedet i stykker. Amstaff-ejer smilede mens hans hund gik amok i blodrus. Lykken var stor, da Hanne Kortegaard og hendes familie for tre en halv måned siden købte en hundehvalp. I lørdags endte lufteturen i et blodigt mareridt, da Vaks blev bidt og dræbt af en kamphund. Det var familiens første hund. En fem en halv måned gammel blanding mellem en ruhåret gravhund og en dansksvensk gårdhund, - Vaks var en lille, forsigtig én, der logrede med halen, mindes Hanne Kortegaard. Men i lørdags endte familiens gåtur i et frygteligt mareridt. I Blågårdsgade på Nørrebro i København mødte familien en anden hundeejer. bidt-hovedet-i-stykker

6 Danskfaglig analyse af teksten
Artiklens budskab: Hunden bed, fordi den er en kamphund, og fordi ejeren er ond. Patos: Vaks, logrede med halen, familiens første hund. Brug af adjektiver: blodigt (mareridt), (Vaks var) lille og forsigtig.

7 Samfundsfaglig analyse
Hvad kan man sige om ejere af kamphunde? Kvantitativ undersøgelse af hundeejeres indkomst og uddannelse sammenholdt med valg af hunderace: Kamphundeejere har ofte lav indkomst og lav uddannelse. Hundelovens tilblivelse og betydningen af mediernes vinkling

8 Hvad kan fagene sammen Uden dansk vil man ikke kunne sige noget om, hvordan hetzen mod kamphunde og deres ejere kommer til udtryk. Uden samfundsfag vil man ikke kunne argumentere for, om det er en bestemt type mennesker, der køber kamphunde, og om det derfor hundeejeren og ikke hunden der er farlig.

9 Teori og metode i AT Patos (danskfaglig metode) og kvalitative undersøgelser (samfundsfaglig metode) kan gøre læseren i stand forstå baggrunden for hetzen mod kamphunde og dens ejere.

10 Svar på problemformuleringen
Kamphunde kan være farligere end andre hunde, men de er ikke så farlige, som medierne får det til at se ud. Det kommer an på ejeren, som ofte tilhører en lav socialklasse.

11 ”Det, der kan måles og vejes”
Fortolkning og forståelse ”Det særlige – det subjektive” Samfundsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Kollektivers adfærd ”Det, der gentager sig” Naturen ”Det, der kan måles og vejes”

12 De tre hovedområder Naturvidenskab: forudsige
Samfundsvidenskab: forklare Humaniora: forstå

13 Naturvidenskabelig teori og empiri
Empiri: alle fænomener, der kan iagttages enten direkte med de menneskelige sanser eller gennem forsøgsapparatur og eksperimentelle opstillinger (kikkert, mikroskop, infrarødt kamera ,elektriske måleapparater mm.) Teori: Modeller bruges til at beskrive, naturen. Modellerne er ofte formuleret med brug af matematik.

14 Humanioras teori og empiri
Empiri er det materiale vi har brug for: tekster (udvidede tekstbegreb): litteratur, sagprosa, helligtekster, historiske kilder, billeder, musik, bygninger osv.. Vi bruger teori, modeller og metoder til at forstå den kulturskabte verden i fortid og nutid.

15 Samfundsfaglig teori og empiri
Empiri er det materiale, vi har til rådighed i samfundsfag: statistikker, artikler, interviews osv. Vi bruger teorier til at forklare sammenhænge i samfundet om fx økonomi, EU’s udvikling eller staters indbyrdes forhold Teorier kan altså bruges til at forklare nogle af de sammenhænge, vi kan se i vores empiriske materiale

16 AT – læreplan – faglige mål
De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder – foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf – perspektivere sagen – vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag – demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

17 Er den lille fugl god til AT?