Hvordan arbejder jeg som underviser så jeg er med til at skabe læring?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Portfolioeksamen Studieområde 2
At forholde sig professionelt Anne Skov
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Hjemmeopgaven i arbejdsmiljøuddannelsen
24. november 2006 Lærerseminar Disposition •Soldaten i centrum •Vigtigt om læring •Din rolle i undervisningen •”Hvad vil jeg som skolechef tilbyde?”
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Eksamen i KS -praktiske og gode råd samt eksempler på eksamensbilag
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
+Læringsteori + Lovgivning + Samfund Klare rammer
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
ClioOnline – den humanistiske pakke. SOSU Nyk. F.
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , Introduktion, s.2 Institut for Regnskab, Tom Hansen I ntroduktion.
Fra vejledning til biologi c
Læring, kommunikation og samarbejde
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Årsplan – en kort en lang
Informationskompetence identificere informationsbehov og formulere spørgsmål på grundlag af behovet indse at relevant og dækkende information er basis.
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Relations kompetencer
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Læringstrekanten Hvad er læring?.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Video i Undervisningen Hvorfor anbefales dette supplement til undervisningen / uddannelsen ??
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Faglig Udvikling i Praksis Teknologi
Pædagogisk Grundlag og Response
Problem- and play- based Learning
Fagdidaktisk kursus i biologi
Oplæg 2 – de fire læringsrum
Skriftlighed i nv Skriftlighed i nv Aalborghus Gymnasium.
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Velkommen til fagligt samspil
Det udvidede praksissamarbejde i Helsingør
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Hvordan arbejder jeg som underviser så jeg er med til at skabe læring? Kirsten Larsen Dansk BiblioteksCenter kl@dbc.dk

Inspireret af: Illeris: Læring. 1999. Det kognitive Piaget Det psykologiske Freud Kolb Erikson Vygotsky Ziehe Polyani Schön Argyris Bruner Bourdieu Giddens Beck Inspireret af: Illeris: Læring. 1999. Det sociale – samfundsmæssige Marx

Hvad er målet for undervisningen? Følelser, holdninger, meninger (det affektive) Viden, forståelse, overblik Færdigheder - det at kunne udføre noget i praksis uden nødvendigvis at tænke bevidst over det

Hvornår lærer vi noget? Fokus på deltagernes læring - ikke på faget (materialerne, databasen, biblioteket, underviseren..) Der skal ske noget med deltagerne!

Behov kontra system - hvad betyder det? Hvis der skal være en god chance for læring, skal man tage udgangspunkt i behovene - ikke i systemet det skal være helt klart, hvorfor man skal lære de enkelte funktioner - man skal kunne se nytten og sammenhængen man skal ikke lære alle funktioner på én gang - de er ikke alle lige vigtige en del skal man lære selv...

Regn ikke med at din undervisning automatisk fører til læring! Vi er alle blevet undervist uden at lære noget Vi lærer heldigvis alle meget uden at blive undervist Vælg mål og metoder for din undervisning, som faktisk har en chance for at føre til læring

Information er ikke det samme som viden Det er ikke mængden af informationer, der er afgørende - snarere tværtimod Det drejer sig snarere om at vælge fra end at vælge til Alle detaljerne skal ikke med! Det er overblikket og sammenhængen, der er det væsentlige

Biblioteksfolkets ”miljø-skade” Alle undtagelserne kan fjerne fokus fra det der var hovedprincippet - man må godt undlade at fortælle hele sandheden Bibliotekarer ved meget mere om informations- og litteratursøgning end deres ”elever” skal vide

Planlægning Hvorfor? Hvem? Hvad? Hvordan? Konkret planlægning

Reklame? Kurs i informasjonskompetanse Obligatorisk opplæring i informasjonskompetanse I forskrift for studier ved Universitetet.... er det fastsatt at det i førstesemester studiet skal gies undervisning og veiledning i informasjonskompetanse i studieprogrammer som leder fram til en bachelorgrad og i mastergradsstudier av 300 studiepoengs omfang.

Reklame? Biblioteket tilbyder at lave forskellige former for undervisning til studerende og ansatte i: Målrettet informationssøgning Brug af … og det væld af elektroniske informationsressourcer, som bibliotekets stiller til rådighed. Hvis det er muligt kan undervisningen lægges på selve studiet i forbindelse med anden undervisning… Læs mere de forskellige former for undervisning Bibliotekets informationsvejledere har erfaring med en bred vifte af forskellige undervisningsaktiviteter. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde mellem informationsvejlederen og den, som ønsker at bestille undervisningen. Informationsvejlederen planlægger et relevant indhold på baggrund af deltagernes forudsætninger og behov, de fysiske rammer, mål og undervisningsform…. Undervisningen/læreprocessen kan have flere former. Bl.a.: Undervisning af storgrupper eller hold, hvor informationsvejlederen formidler, mens deltagerne lytter, iagttager, noterer og stiller spørgsmål….

Afsender- eller modtagerorienteret? 3ØI302 Informasjonskompetanse Undervisning: Dels forelesninger og samlinger, dels serverbasert kursstøtte. Det er 6 tema i kurset. Hvert tema innledes med en kort framstilling av målene med temaet. Temaene har  vevsider med problemstillinger knyttet til ulike fagfelt.  Studentene velger hvilke problemstillinger de vil studere, og utvikler små notater, enten alene eller i grupper. Alle tekstene på vevsidene som er forbundet med temaet, må leses. De regnes som en del av pensum. Notatene vurderes fortløpende, og tekster herfra kan bli tatt inn i de felles vevsidene (samtekster). Notatene skal være en del av evalueringen i faget. Hver student må minst ha bidratt med 3 i løpet av hele kurset. Bruk av ulike kilder er positivt, og vektlegges. Samlingene vil drøfte arbeidsmåtene, og forhåpentligvis være inspirerende.

Hvad virker? Motivation - engagement Gentagelse AV-midler Variation Eksemplariske eksempler fra hverdagen Øvelser - arbejde i praksis Refleksion

Engagér Variér Strukturér Illustrér