Det tværsektorielle samarbejde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Etablering af enstrenget og visiteret akutsystem Pr. 1. januar 2014
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Afdeling for Specialfunktioner
Udvikling og implementering af en kommunal model for
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Psykiatriens hus 1.
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Hukommelsesklinikken
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Kliniske retningslinjer!
Afdelingsleder Morten Freil
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Rehabilitering - et redskab til at samarbejde
) Facilitatorordningen Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen & Tom Simonsen.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen 26. Maj 2009 Behandlingsretten set fra en kommunal synsvinkel v. direktør Jens Elmelund.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Almen praksis Kronisk sygdom Konference kronisk sygdom - Region Hovedstaden 15. Januar 2007 Lars Rytter, almen praksis Albertslund Praksiskoordinator,
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Sygehus perspektiv Afgiftning og motivation af misbrugere.
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden FSK Landskursus 8.november 2014 Birgitte Grube European Oncology Nursing Society Past President.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KOL i almen praksis. d d Hvad kan vi i almen praksis … Opsporing Udredning Behandling.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Pakkeforløb for kræftpatienter
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
1 DET KOMMUNALE SAMARBEJDE Jesper Lundh Almen praktiserende læge 17/09/2016.
Resultat af Tønder rapporten 2009 dagklinik Tilstedeværelse af sygeplejerske til mhp overflytning. undersøgelsesklinik ( elektiv og.
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb.
Shared care Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d..
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
December 2008 Centerchef, formand for BUP-DK Hanne Børner 1 Fremtidens børne- og ungdomspsykiatri 3. December 2008.
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
DET KOMMUNALE SAMARBEJDE
Fælles akutmodtagelser og sammenhængende patientforløb for den ældre sårbare medicinske patient – er der en modsætning ? Jørn Munkhof Møller.
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
MTV af Demens: Organisation
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Indsats i Region Syddanmark for personer med kronisk sygdom
Det rette tilbud fra første kontakt.
Tværprofessionelt samarbejde – hvor svært kan det være?
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Præsentationens transcript:

Det tværsektorielle samarbejde Konference onsdag d. 18 januar 2006. DSIM. Chr. borg. Lars Rytter Praksiskoodinator Amtssygehuset i Glostrup DAK projektet (Det almenmedicinske kvalitetsprojekt).

Individuelle løsninger Kræver at læger taler sammen Komplekse organisationer giver risiko uklart ansvar – “left in limbo” Projekt om risikostratificering ”Rette patient på rette sted” og (kvaliteten skal være i orden)

Traditionelle løsninger er skriftlige Henvisninger til Døgnindlæggelse Ambulant

Individuelle løsninger ift. kroniske patienter Systematisk tilbud om rådgivning P Pritchard: move the problem – not the patient (1995) Coaching Anvendes systematisk i Canada Fælles konsultation ml. speciallæge / team og praktiserende læge: fælles plan almen praksis effektuerer planen

Individuelle løsninger ift. akutte patienter Lægelig visitation Visitator skal have adgang til alternativerne observation second opinion subakutte ambulante tider Udrykkende team (jf. gero / geriteam) IKKE ET MÅL BLOT AT SIGE NEJ

Incitamenter? Understøtte rådgivning - visitation? Coaching? Sygehusene er (også) tiltagende aktivitetsorienterede Kasse tænkning understøtter ikke helhed DET ER EN LEDELSESMÆSSIG PRIORITERING

Komplekse organisationer giver uklart ansvar Risiko for “left in Limbo” det er ikke mit ansvar Handling Fælles politikker med fokus på helhed Konkretisering af ansvar Tværgående aktører Koordinerende sygeplejersker Praksiskonsulenter Demenskoordinatorer

Fælles faglige politikker i et amt Klinik NYT – se Sundhed.dk Lokale samarbejdsaftaler – Hvem gør hvad? - Hvem går hvor? Den konkrete lokale udmøntning af Guidelines, MTV anbefalinger mm.

Planlægningsfora, som har alle aktører inddraget NU: Praksiskonsulentordningen i samarbejde med speciallægerne Fælles politik i hvert amt Fremtid ? relevante specialer (tit flere: ex Demens) almen praksis Kommuner med varierende ønsker

”Rette patient på rette sted” SST rapport om kronisk sygdom anb. risikostratificering Samarbejde mellem DGMA - Den gode medicinske afdeling DAK - Det almen medicinske kvalitetsprojekt Kommunal aktør? FAKL (Foreningen af kommunalt ansatte læger). Model: KOL og Type 2 diabetes

Risikostratificering Niveau 3. Sygehusambulatorium Højrisiko – kompliceret – kræver specialistkompetence, evt. specialiseret team. Niveau 2. Almen praksis / Shared care Højrisiko - Almen praksis tovholder- Tidsbegrænset samarbejde med speciallæger Niveau 1. Moderat risiko – ukompliceret – ”Self care” med kommunal kompetence for livsstilsrådgivning og rehabilitering. Almen praksis lægefaglig tovholder.

- indikatormåling To perspektiver: 1. Behandles patienterne på det mest hensigtsmæssige niveau? 2. I hvor høj grad opfylder patienterne de fælles kvalitetsindikatorer? - behandles patienterne godt nok?