Faglige team styrker sygeplejen i Frederikssund kommune Fokus på samarbejde, kvalitet, udvikling og specialisering v/ Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Birthe Dahl Heshe og områdeleder Gitte Daugbjerg

Indhold Hjemmesygeplejens udfordringer Faglige team som metode Organisationsstruktur Praksisfællesskab Bottom up metode Fagligt fokus Implementering af nye ideer og tiltag Nye ideer og tiltag Sundhedspædagogisk indsats et paradigmeskift fra tidligere at være ”handlende ekspert ” Kvalitetsstandarder for sygepleje Et nyt ydelseskatalog Videredelegering af sygeplejeydelser Praksisnær kompetenceudvikling Afrunding Resultat Fremtid og vision Ledelse

Hjemmesygeplejens udfordringer Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at sygeplejersker varetager flere komplekse og specialiserede opgaver Derfor ser sygeplejeledelsen det som en nødvendighed at beskrive, videreudvikle og styrke sygeplejen i Frederikssund kommune Sygeplejegruppen består nuværende af 45 selvvisiterende sygeplejersker i skiftende vagter samt plejeboligernes 5 centersygeplejersker

Faglige team som metode

Organisationsstruktur Som udgangspunkt er hjemmesygeplejersker generalister. Faglige team bidrager med en struktur der tydeliggør sygeplejen virksomhedsfelt og ansvarsområde overfor borgere, samarbejdspartnere, det politiske system samt sygeplejerskerne selv der fremmer en rationel kommunikations- og samarbejdsstruktur for in - og eksterne samarbejdspartnere ifm. faglige henvendelser der dynamisk kan tilpasses nye faglige fokusområder og udviklingstiltag

Faglige team er et praksisfællesskab hvor 2 – 5 sygeplejersker i et team, tager ansvar for et fagligt fokusområde hvor synergieffekten af sygeplejerskernes viden og kompetencer anvendes og udvikles via dialog, refleksion og samarbejde hvor sygeplejersker med udgangspunkt i et praksisbehov, indhenter relevant viden hvor sygeplejersker udarbejder kvalitetsstandarder, undervisningsmaterialer, praktiske procedurer mv.

Faglige team er en bottom up metode der anvender sygeplejerskernes viden og erfaring med sygepleje, kommunens demografiske forhold, organisation og samarbejdspartnere mv. hvor udvikling er en kontinuerlig proces, hvor sygeplejerskerne har medindflydelse på udviklingen Ulempe ved bottom up - der er ikke et klart billede af diverse tiltags endemål Men der er også styrken - at være forandringsparat

Hvorfor faglige team og ikke bare team?

Et fagligt fokus – i højere grad matcher og beskriver Samfundsudviklingen, der går i retning af tiltagende krav om specialiserede behandlingstilbud og samarbejde som eks. forløbsprogrammer Samarbejdet omkring lægefaglige specialer som KOL, diabetes mv. Sygeplejens reelle virksomhedsfelt som medicinadministration, inkontinens, misbrugsproblematik mv. Undervisnings- og vejledningsbehov hos borgere og pårørende samt egen og andre faggrupper Udviklingsbehov herunder behov for uddannelse og ressourcepersoner

Implementerer nye ideer og tiltag Faglige team bidrager i højere grad til at sygeplejersker, der har interesse i, viden om og/ eller erfaring med et fagligt fokus, kan arbejde med emnet samt uddanne og specialiserer sig en kultur i sygeplejegruppen, hvor det er forståeligt, at alle ikke ”ved alt”, derfor relevant at sparre med kollega, der har viden om et fagligt emne at sygeplejen italesættes, udvikles og dokumenteres praksisnært via dialog, samarbejde, refleksion og indhentning af viden at sygeplejersker naturligt deltager i projekter omkring et fagligt fokus

Nye ideer og tiltag i Frederikssund kommunes sygepleje

Paradigmeskifte Borgerne har i dag stor viden om sygdomme og behandlingsmuligheder Der er øget fokus på kroniske sygdomme og hverdagsrehabilitering og dermed på borgernes sundhedsadfærd Sygeplejen er ændret fra primært at være ” den handlende ekspert” (ofte udtrykt som at ”gøre noget”, at lave ”rigtig sygepleje”) til at fokus i dag er på dialog og fælles mål, hvor sygeplejersken kan ses som en kompetent facilitator Understøttes af sundhedslovens Kap 5 ”informeret samtykke” Samfundet har et stigende krav om kvalitet, dokumentation og effektivisering, hvilket fordrer at sygeplejersker kan beskrive og begrunde deres indsats Sundhedslovens kap 5 Fra 13/7 2010 § 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1. Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16. Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1. Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.

Derfor introduceres og implementeres Sundhedspædagogisk indsats som tilgang og metode i Frederikssund kommunes sygepleje, der beskriver Den der gode ”snak” og ”det vi går og gør” …. ”tavs viden og indsats”

Sygeplejerskens sundhedspædagogiske indsats borgeren/pårørende/sundhedspersonale kommunens muligheder og begrænsninger forventningsafstemme Sundhedspædagogisk indsats Dialog og fælles mål Sygdomsspecifik viden Sundhedsfremme Forebygge Rehabilitere Rådgive informere Vejlede undervise Koordinere Forandring og motivation Etik Kommunikere multisygdom komorbiditet verbal og nonverbal Kommunikationsstile: den følgende, den styrende, den vejledende Fokus på: ressourcer levestil, levevilkår og livskvalitet handlekompetence, mestring, egenomsorg KRAM etisk refleksion. Hvad er på spil – og for hvem? afklare løsninger på etiske problemer sygdom med fokus på KRAM utilsigtede hændelser APV forandringsprocesser Redskab: ”den motiverende samtale” samarbejde fælles mål og indsatser borger, medhjælp, personale kommunale tilbud (hverdagsrehabilitering) forløbsprogram (skoler) tværfaglig/tværsektoriel samarbejde med borgeren SP indsats er uddybet I vores KVAS borger pårørende personale

Kvalitetsstandarder udarbejdes af de faglige team Beskriver sygeplejens tilgang, metode og virksomhedsfelt Henviser til relevant lovgivning, kliniske retningslinjer, teoretisk belæg mv. Henviser til ressourcepersoner, projektdeltagelse, samarbejdspartnere mv. Beskriver sygeplejeydelsernes indhold og tidsangivelser Beskriver leverandørens ønskede kompetenceniveau: Sygeplejerske/ kontaktperson/ ressourceperson. Beskriver hvilke dele af ydelserne SSA og SoSu evt. kan varetage

Nyt ydelseskatalog – i 3 niveauer Sundhedssamtalen - en overordnet, generel dataindsamling og helhedsvurdering Sundhedspædagogisk indsats – som afspejler den komplekse sygepleje med koordination, sundhedsformidlende rådgivning, ”tavs viden” Handling – dækker den mere instrumentel orienterede indsats.

Ydelseskataloget i praksis Sundhedspædagogisk indsats og handling kombineres med et fagligt fokus Eks. Diabetes – sundhedspædagogisk indsats (Dialog, fælles mål, vejledning, koordination mv.) Diabetes – handling (give insulin, måle blodsukker) KOL – sundhedspædagogisk indsats (Dialog, fælles mål, vejledning, koordination mv.) KOL – handling (hjælp til inhalationsmedicin mv.)

Nyt ydelseskatalog – evt. i 4 niveauer Vi overvejer at justere ydelseskataloget med et 4. niveau Akut vurdering/ indsats – ved akut sygdom, fald, mistanke om obstipation/ urinvejsinfektion mv. Målet er akut hjælp samt at forebygge indlæggelser, når det er muligt

Videredelegering Det nye ydelseskatalog bidrager med at præcisere hvilke sygeplejeydelser, der kan videredelegeres Handlingsydelser kan i stabile forløb eventuelt videredelegeres til hjælpergruppen Faglige team udarbejder kvalitetsstandarder for, hvad der skal til, før en handlingsydelse kan videredelegeres En videredelegeret handlingsydelse suppleres altid med, at sygeplejersken følger op via en sundhedspædagogisk indsats For det er ”kun” handlingen der videredelegeres. Det overordnede ansvar for den komplekse sygepleje , er sygeplejerskens! Eks. - Skift af smerteplaster hos borger i optimal behandling, kan videredelegeres - Opfølgning på og samarbejde med borger og egen læge omkring smertebehandling, er en sundhedspædagogisk indsats v/ sygeplejerske

Praksisnær kompetenceudvikling Sygeplejersker udøver praksisnær kompetenceudvikling til borgere, kolleger samt andet internt personale, idet de kan rådgive, undervise og vejlede om et faglige fokus samarbejder om den enkelte borgers problemstilling via ydelsen ”Sundhedspædagogisk indsats” er kontaktled for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt indhentning af ny viden omkring et fagligt fokus udarbejder instruks, praktiske procedurer og undervisningsmateriale til intern anvendelse

Afrunding

Resultat Effekt mål: Vi har 12 faglige team og 3 er på vej Over 80% af sygeplejerskerne er med i et fagligt team Der er udarbejdet 11 kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder for videredelegering, instruks og praktiske procedurer samt undervisningsmateriale er under udarbejdelse Det nye ydelseskatalog er iværksat og de nye ydelserne anvendes Fagligt team KOL og Diabetes deltager i udvikling og drift af forløbsprogram og rehabiliteringstilbud De mere subjektive … Sygeplejerskerne bruger hinandens ”faglige teamviden” i hverdagen ved borgercentrerede problemstillinger og har som sygeplejegruppe en følelse af at følge med udviklingen

”Tværfagligheden spinder alle vinder” Fremtid At etablere tværfaglige netværk, der styrker det borgernære tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring et fagligt fokus - Hvilket så småt er i gang for diabetes og KOL via forløbsprogrammer Vision: ”Tværfagligheden spinder alle vinder”

Beslutningsprocessen i projektet Forventningsniveauer for målopfyldelse er knyttet til deres fagprofessionelle position Problem/ udfordring/ Mål/ Aspirationer Middel – ”bottom up” Belønning Løsning Forhandlinger/refleksion med fagprofessionelle og andre magtfulde i organisationen Organisationen beslutter sig for at følge strategien som gavner gruppen. Vi får en stærk organisatorisk placering, som sikre vores position i fremtiden

En måde at organisere os på for at styrke sygeplejen. Succesen for dette projekt er på baggrund af at: Sygeplejeledelsen gennem styregruppen: sætter klare mål og rammer har tillid til at sygeplejersken påtager ansvaret for at løse opgaven viser respekt for den enkelte og den enkeltes deltagelse i teamsamarbejdet vi konstant er opmærksomme på samarbejdet fungere gennem dialog, dialog, dialog er åbne og lyttende for ideer Udviklingssygeplejerske: holder tungen ”lige i munden” vedholdende og drivende adfærd

Tak for nu ! Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Birthe Dahl Heshe. Mail: bhesh@frederikssund.dk. Områdeleder for sygeplejegruppe Øst Gitte Daugbjerg. Mail: gdaug@frederikssund.dk.