Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Organisering og styring af den kommunale sygepleje

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Organisering og styring af den kommunale sygepleje"— Præsentationens transcript:

1 Organisering og styring af den kommunale sygepleje
DSR – konference oktober 2011 Det er muligt at ændre tekst i sidefod. Det gør du at ved at klikke på ’Indsæt' i menuen. Klik på 'Sidehoved eller Sidefod' Skriv herefter din tekst i feltet 'Sidefod’ Klik 'OK'

2 Udfordringerne kort fortalt
Demografien – andelen af 80 +årige vokser eksplosivt Økonomien – vækst på 15.8% de seneste tre år Strukturen – sundhedsområdet er under forandring Den kommunale organisering og kultur er under forandring og vi er på jomfruelig grund Andelen af 80-årige stiger med 30% frem til 2020 og med 170% frem til 2050 De 80-årige er de ”tunge drenge” i vores sundhedsvæsen og står for en meget stor andel af de kroniske sygdomme For første gang i mere end 20 år begynder vi nu at få nationale nøgletal for hjemmesygeplejen og den første opgørelse viser, at udgifterne til hjemmesygepleje er steget med 15.8% de seneste tre år. Vi er langt fra sikre på, at det er de reelle tal, vi forventer, at væksten vil blive endnu højere de kommende år når vi får en højere validitet i datagrundlaget. De store ændringer i sundhedsvæsnet, herunder den nye sundhedslov, den nye opgavefordeling, medfinansiering og sygehusstruktur samt omlægning fra stationær til ambulant behandling har store konsekvenser for kommunerne. Det nære sundhedsvæsen i fokus. Kommunerne arbejder ihærdigt med at tilpasse sig de nye rammer og vilkår og vi kan se, at der igangsat mange spændende initiativer både styringsmæssigt og organisatorisk for at imødekomme de nye udfordringer, men udviklingen bærer også præg af, at vi er på jomfruelig grund- der høstes mange erfaringer og kommunerne dele gerne både gode og dårlige.

3 En stærkere kommunal sundhedsprofil er nødvendig
Et paradigmeskift eller et helt nyt paradigme? Det der kendetegner udviklingen i alle kommuner er et stærkt fokus på, at der er brug for en stærkere kommunal sundhedsprofil. Der arbejdes på et paradigme skifte, hvor der ikke kun tales om borgere, men også om patienter. Kommunerne er samtidig meget bevidste om, at der ikke skal etableres mini-sygehuse i kommunerne – alle de gode erfaringer og viden om socialfaglighed skal integreres i et ”nyt” paradigme, hvor der er fokus på både social- og sundhedsfaglighed.

4 Erfaringerne fra de sidste fire år
Opgaverne kommer forsat i en lind strøm og det vil de blive ved med. Ingen form for organisering dækker alle behov Det handler om at kompensere de uhensigtsmæssige konsekvenser. Behovet for kompetenceudvikling er stort Specialister er nødvendige og hensigtsmæssige – men hvor og hvor mange? De sammenhængende borgerforløb kræver noget særligt. Afslut med en replik om, at kommunerne har taget de nye opgaver alvorligt og set på, hvilke muligheder der er for organisatorisk udvikling for at tilpasse sig de nye udfordringer.

5 Funktionsbærende enheder er tendensen – de dækker sygeplejerskernes behov for organisatoriske rammer men… De funktionsbærende enheder understøtter på mange måder behovet for at skabe gode rammer for den sygeplejefaglige udvikling blandt sygeplejersker, til gengæld oplever mange kommuner også, at det har nogle mere uheldige konsekvenser for den øvrige del af ældre- og sundhedsområdet og ikke mindst for borgerne. Det er blevet vanskeligere at skabe den fornødne faglige udvikling blandt andre faggrupper når sygeplejerskerne organisatorisk fjernes fra det tætte samarbejde. For borgerne gælder, at flere og flere borgere er kendetegnet ved at have flere og mere komplekse problemstillinger og dermed også flere og mere komplekse behov (fra flere kommunale aktører) – med den organisatoriske adskillelse bliver det uklart, hvem der har ansvaret for at sikre sammenhæng og koordinering og hvem der reelt leder det enkelte borgerforløb.

6 Kortlægning af hjemmesygeplejen
Organisering Konsekvensen af den ændrede organisering har også stor betydning for sygeplejen på landets plejecentre.

7 Det komplekse borgerforløb
Organisering af hjemmesygeplejen har betydning Hjemmesygepleje Egen ledelse Selvstændigt budget Egen dokumentation Hjemmehjælp Egne ledelse Træning Den store udfordring med denne organisationsform er, at der er stor risiko for, at der opstår en række af de samme sektorovergangsproblemer som vi kender fra sygehus/kommune. Udviklingen fra 2007 til 2010 viser tydeligt, hvordan udviklingen har været (næste planche) Det komplekse borgerforløb

8 Kortlægning af hjemmesygeplejen
Vi har ikke tal på, hvordan fordelingen var i 2007, men vi kan konstatere, at det er tankevænkende

9 Et andet stort og væsentligt spørgsmål er om ”BUM-modellen” fra hjemmepleje-området kan bruges i hjemmesygeplejen? Mange kommuner har afprøvet forskellige former for BUM-modeller (bestiller-udfører-modtagermodeller), hvor en central visitationsenhed er omdrejningspunktet – der findes lige så mange forskellige versioner af BUM-modellen på sygepleje som der findes kommuner, der anvender den.

10 BUM – modellen Reglerne fra Frit-Valg er ikke
optimale i hjemmesygeplejen. Visitationen skal beskrive problem, fastsætte overordnet mål og bevilge rammen Hjemmesygeplejen skal planlægge forløbet, dokumentere den faglige indsats og foretage opfølgninger. Hovedprincipperne i BUM-modellen er vist figuren, hvor det ses, at der i høj grad er tale om økonomistyringsmodel, der skal sikre, at der altid er sammenhæng mellem den visitation der gives og den økonomi der er til rådighed i driftsleddet. Det er visitationsenhedens ansvar, at der visiteres svarende til det politiske fastsatte serviceniveau, og at der er sammenhæng mellem den samlede ramme og de givne visitationer. KL´s strategiprojekt i 2010 med 16 kommuner konstaterede i sin endelige rapport, at den rene ”BUM-model” som vi kender den fra hjemmeplejens Frit-valgsområde ikke egner sig til hjemmesygeplejen. Det er fx ikke meningsfuldt at sende visitatorer ud på hjemmebesøg for at afdække borgernes behov og minituiøst tage stilling til, hvad en sygeplejerske efterfølgende skal foretage sig. En visitator kan ikke i tilstrækkelig grad afgøre, hvordan og hvornår et sår skal skiftes – det ændrer sig jo dag for dag. Derfor kræver en BUM-model på hjemmesygeplejeområdet, at der i langt højere grad visiteres med afsæt i en beskrivelse af problemet, en målformulering for indsatsen og evt. en bevilling af en ressourceramme, og at det herefter er hjemmesygeplejen, der tilrettelægger, udfører og evaluerer forløbet. Og det er reelt den model, der anvendes i de fleste af de kommuner, der anvender en BUM-model.

11 Kortlægning af hjemmesygeplejen
Visitation

12 Modificeret BUM – Controlling
Én sammenhængende bevilling Overblik over de samlede bevillinger  Håndtere delegerede ydelser både i forhold til serviceloven og sundhedsloven Bidrage med ledelsesinformation om de samlede indsatser på individniveau og på tværs af borgere og indsatser.  Håndtere tildeling af ressourcer til relevante aktører – aktivitetsafhængig tildeling Der er også fordele ved en BUM-model. Gennem den centrale visitation har borgeren i større grad mulighed for at opleve en koordineret og sammenhængende indsats i form af én bevilling. Der findes ét sted i kommunen, hvor der er et samlet overblik over indsatser til den enkelte borger – det opvejer nogle af ulemperne ved den funktionsbærende enhed. Det er muligt at gennemføre ”controlling” på tværs af geografiske sygeplejedistrikter og enheder.

13 BUM-modellen er også en måde at organisere samarbejdet.

14 Specialister er nødvendige men hvor og hvor mange?
I takt med at kommunerne har fået mange nye opgaver, borgerne får mere komplekse behov og der etableres funktionsbærende enheder for sygeplejersker stiger antallet og arten af sygeplejespecialister.

15 Kortlægning af hjemmesygeplejen
Specialistfunktioner Der er ingen tvivl om, at der er på nogle områder er behov for specialister, men med denne figur rejser der sig en del spørgsmål. Er det klogt at nedprioritere sygeplejerskerne specialistviden på demensområdet, når 25% af borgerne i hjemmeplejen og op imod 80% af beboerne på plejecentrene har demens? Skal kommunerne have diagnosespecifikke sygeplejersker – hvad betyder det for Dragør Kommune som har 7 sygeplejersker? Har vi i højere grad brug for kronikerspecialister, hvis vi skal koble det bedste fra henholdsvis social- og sundhedsfagligheden?

16 Den ældre medicinske- patient er kendetegnet ved at have flere sygdomme
Hvem skal koordinere koordinatorenes arbejde i det enkelte borgerforløb?

17 Der er mange spændende hjørner i den aktuelle udvikling på hjemmesygeplejeområdet
Og ét er helt sikkert.

18 "De betydningsfulde problemer, vi har, kan ikke løses med den samme tankegang, hvormed vi skabte dem." Albert Einstein


Download ppt "Organisering og styring af den kommunale sygepleje"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google