Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen

Præsentationer af emnet: "Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen"— Præsentationens transcript:

1 Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Ursula Dybmose, KL og Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner formandskabet for PASS

2 Hvorfor revision af uddannelsen?
Opgave- og strukturreformen har samlet Sundhedsvæsnet i ét væsen til gavn for borgeren og patienten. Visionerne og strukturerne er på plads for den specialiserede del af Sundhedsvæsnet. Taget hul på at forme visionen om den ikke specialiserede del af Sundhedsvæsnet. Udviklingen går stærkt – kræver løbende tilpasning og ændringer af forløb og tilbud.

3 Demografi Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år
Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant Alderssammensætningen indebærer øget pleje og behandlingsaktivitet i hele sundhedsvæsnet Samtidig falder andelen af erhvervsaktive Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer

4 Demografi 2 Antal personer hhv. +65 og 80+ år. 1990 – 2050
Aldersgruppers udvikling Kilde : Danmarks Statistik / Kilde eSundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

5 Flere kronikere Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere

6 Flere kronikere Diabetes 283.617 Hjerte-kar-sygdomme 656.050
Forekomst af de 5 mest udbredte kroniske sygdomme i befolkningen i 2011 Diabetes Hjerte-kar-sygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt Psykiske sygdomme

7 Øget pres på økonomien Udgifter til indlæggelser af ældre medicinske patienter, Sygehusenes udgifter til fem udvalgte kroniske sygdomsgrupper i mio. kr.

8 Økonomi 2 Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper.
Væksten i genoptræningsplaner (unikke patienter) fordelt på aldersgrupper,

9 Kvalitet Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling Forebyggelse af fejl og reducere spild Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi

10 Tværgående og tværfaglig indsats
Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne Indsats på tværs af faggrupper Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten Øget fokus på kompetence og ansvarsområder

11 Sundhed på tværs Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn (5-6 år) i indskolingsundersøgelserne ( / ) Andel (pct.) der ryger dagligt, er svært overvægtige og har dårligt mentalt helbred i 4 uddannelsesgrupper (ingen erhvervsuddannelse, kort uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse).

12 Inddragelse af patient / borger og pårørende
Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet

13 Rehabiliterende indsats
Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestrings evne Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge

14 Centralisering og specialisering
Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem

15 Øgede krav til faglige kompetencer
Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddanelsen Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb