Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Flashcard-spil Kost - kostråd
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Ernæring sund & rigtig kost
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Kært barn har mange navne -
Hjertevenlig kost i praksis
Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”
Hvilke hygiejneregler kender i? Snak sammen to og to!
Kost og træning.
Svømmetalenter og optimal kost
Løberens kost og ernæring
Mad til unge på høj- og efterskoler
Slank og lækker.
Tilberednings - metoderne.
SUPERSUND SALATER Kartoffelsalat og Laks med avocadosalat med ærter & spinat. Sidstnævnte salat er fra den nye ”Supersund - Salater” bogen – dog med mine.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
5.1 · Rensning På rundfisk lægges et korrekt bugsnit fra gattet op mellem bugfinnerne til struben uden at beskadige indvoldene. Herefter tages indvoldene.
Perlehønebryst Frisk blomme
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Velkommen!.
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Sådan spredes sygdomme
Kap. 5 Opbevaring I køleskab: • porrer • forårsløg • gulerødder
Kap. 2 Mikroorganismer Mikroorganismer i fødevarer
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
RUL Grønlænderrulninger. Næsten alle kajakroere ønsker at beherske et rul, men det er ikke alle det lykkes for. Et tilbagevendende problem er ”hoftevrikket”.
Fastfood Oksekødsrulle og Hakkebøf med sweet potato fritter og cashewpesto Sidstnævnte er fra Fastfood bogen – dog med mine egne ændringer.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
træningsprincipper og træningsforbedringer
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
VITAMINER OG MINERALER
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Velkommen til uge 8 Ugens emner: Søvn – får du nok? Sult – mærk efter
Opgave Nårvarerne modtages. Hvad bør du gøre af overvejelser, når du skal placere dine produkter på den mest hygiejnemæssige forsvarlige måde inde i køleskabet.
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Forslag til dagskost for en kvinde med lav fysisk aktivitet
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Frokost Hvor kommer protein fra? Skummetmælk 7 g Bolle 6 g Røget laks 4 g Resten < 0,5 g I alt 28 g protein 40 g råt kyllingebryst, 25 g salat, 50 g peberfrugt,
Vitaminer – Eksempler på fødevarer som kan anprises med højt indhold af/betydelig mængde.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Retten på tallerkenen indeholder 19 g fedt 2820 kJ = 670 kcal, hvis der bruges 1 spsk olie ved tilberedning Retten på tallerkenen indeholder 9 g fedt 2440.
Stegt 15 g fedt Rå 15 g fedt Uden fedtkant 8 g fedt FEDTINDHOLD I EN SVINEKOTELET Landbrug & Fødevarer.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD OG HYGIEJNE Mørt ikke tørt –
Aftensmad Hvor kommer protein fra? Kartofler 5 g Skummetmælk 2 g Oksekød 26 g I alt 35,4 g protein 125 g oksekød 9 % fedt, 250 g kartofler, 50 g skummetmælk,
Morgenmad Hvor kommer protein fra? Skinke 3 g Ost 9 g Rugbrød 1 g Peberfrugt - g Agurk - g Kiwi 0,6 g I alt 30,7 g protein 30 g havregryn, 200 g skummetmælk,
10% fedt 6% fedt 18% fedt FEDTINDHOLD I HAKKET SVINEKØD Landbrug & Fødevarer.
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Morgenmad Hvor kommer protein fra? I alt 29,4 g protein
Seks veje til din sundhed
HOTDOG.
FEDTINDHOLD I EN SKIVE BACON
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Fedtstoffer.
Diabetes diæt Hvad anbefaler vi i dag
Mælk og andre Mælkeprodukter.
FEdtstoffer Hvad i alverdnen er det?.
Præsentationens transcript:

Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering

Kap. 1 Kulhydrat, protein og fedt 1 g kulhydrat indeholder 17 kJ/4 kcal 1 g protein indeholder 17 kJ/4 kcal 1 g fedt indeholder 38 kJ/9 kcal

Kap. 1 Kulhydrat og protein? Hvor findes kulhydrat? • Sukkerarter findes fx i almindeligt sukker, honning, frugt og mejeriprodukter • Stivelse findes især i brød, gryn, kartofler, ris og pasta • Kostfibre findes især i brød, gryn, grøntsager og frugt Hvor findes protein? • De vigtigste kilder til protein er kød, fisk, æg, mælk, ost og bælgfrugter

Kap. 1 Fedt? Hvor findes fedt? • Mættede fedtsyrer findes især i levnedsmidler af animalsk oprindelse fx kød, fede mælkeprodukter, blandingsprodukter (fx Kærgården) og stegemargarine • Enkeltumættede fedtsyrer findes fx i olivenolie, avocado og nødder • Flerumættede fedtsyrer findes fx i planteolie, plantemargarine (som alle indeholder n-3 fedtsyrer) og fede fisk (fx sild, laks og makrel, der indeholder n-6 fedtsyrer)

Kap. 1 Vitaminer? Hvor findes vitaminer? • A-vitamin findes især i fede fisk (sild, laks og makrel), æg, indmad og gulerødder • B-vitamin findes især i brød, gryn, mejeriprodukter og kød • C-vitamin findes især i grøntsager æg frugt • D-vitamin dannes i huden, når solen skinner på den. I kosten er fede fisk en god kilde • E-vitamin findes især i olier, fede fisk, nødder og havregryn

Kap. 1 Mineraler? Hvor findes mineraler? • Kalcium findes især i mejeriprodukter og grønne grøntsager • Magnesium findes især i brød, gryn, grøntsager og mejeriprodukter • Jern findes især i indmad, kød, torskerogn og grønne grøntsager • Jod findes især i fisk, æg og mejeriprodukter

Kap. 1 De syv kostråd 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Kap. 2 Mikroorganismer Mikroorganismer i fødevarer • nyttige mikroorganismer • fordærvende mikroorganismer • sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Kap. 2 Sygdomsforløb

Kap. 2 Sygdomsforløb

Kap. 2 Hygiejne Personlig hygiejne Tag bad og skift tøj Vask hænder

Kap. 2 Hygiejne Vask altid hænder • før du begynder at lave mad • når du har rørt ved rå madvarer • efter du har været på toilettet • når du har pudset eller pillet næse • når du har rørt ved sår eller bumser • når du har rørt ved andre, fx givet et håndtryk

Kap. 2 Hygiejne Hygiejne i kabyssen Hold kabyssen ren Brug rene redskaber Skift karkluden ofte

Kap. 2 Hygiejne Sørg for hver dag at • Rydde op • Rydde og tørre overflader af • Tørre varmeplader og væg i nærheden af komfur af • Vaske op • Rense vask • Fjerne pletter, feje og vaske dørk • Finde en ren karklud frem • Finde rene viskestykker frem • Tømme skraldespand • Tørre af omkring skraldespand Sørg for hver uge at • Rydde op og gøre rent i køleskab • Tørre ovn og andre maskiner af (både udenpå og indeni) • Gøre grundigt rent i og omkring skraldespand

Kap. 2 Hygiejne Madlavningens tre hygiejne-grundregler • Varm op • Køl af • Undgå at sprede bakterier

Kap. 2 Hygiejne

Kap. 3 Gode vaner Koncentration og gode vaner • Vær opmærksom hele tiden • Følg altid brugsanvisningen nøje • Husk at damp kan give lige så alvorlige forbrændingsskader som vand • Hold hoved og overkrop væk fra ovnen, inden du åbner • Vip låget op til den modsatte side af hvor du står

Kap. 4 Kabyssens udstyr Udbeningskniv Forskærerkniv Urtekniv Filetkniv Paletkniv Kartoffelskræller/tyndskræller Stegegaffel Brødkniv

Kap. 4 Kabyssens udstyr Køkkensaks Hulske Rivejern Dørslag/sigte Piskeris Øse Grydeskeer

Kap. 4 Kabyssens udstyr Kasserolle Sauterpande Gryde Pande Stor gryde

Kap. 4 Kabyssens udstyr Kasserolle Sauterpande Gryde Pande Stor gryde

Kap. 5 Opbevaring I køleskab: • porrer • forårsløg • gulerødder • pastinakker, persillerødder og alle andre rodfrugter • squash/courgetter • agurker • salat og andet bladgrønt (det er bedst at rense og skylle salaten straks og lade den ligge i en ren plasticpose og ’suge væde til sig’, til den skal bruges) • afskårne, friske krydderurter (fx bundter af persille, purløg og dild) • peberfrugter • champignon og svampe

Kap. 5 Opbevaring I svaleskab/kasse på et køligt sted: • kartofler • æbler (kan lægges i en skål på bordet, hvis de skal spises samme dag –det gælder også andre frugter) • pærer • citrusfrugter

Kap. 5 Opbevaring Ved stuetemperatur: • løg (helst mørkt) • hvidløg (helst mørkt) • tomater (læg dem gerne sammen med bananer – de modner hinanden) • bananer (læg dem gerne sammen med tomater – de modner hinanden) • melon (når den er skåret op, skal den i køleskab) • græskar, hokkaido og spaghettisquash • avocado

Kap. 5 Rensning – rundfisk Læg fisken på en plade Skrab slim af fisken Skrab skæl af fisken Bugen åbnes

Kap. 5 Filetering – fladfisk Læg fisken på en plan flade Læg et måneformet snit bag fiskens hoved, og skær ned til benene Skær et langt snit fra hoved mod halen ud mod finnerne Gentag snittet, indtil fileten er gjort fri op til rygsøjlen Skær fileten fri af rygsøjlen. Skær derefter fileten fri af ribbenene med lange snit mod finnerne Gentag fileteringen på den anden side

Kap. 5 Filetering – rundfisk 1. Læg fisken på en plan flade. 2. Læg et skråt snit, så gællerne bliver på hovedet og mest muligt nakkekød bevares på fileten. Læg et vandret snit fra nakke til hale og helt ind til rygsøjlen. 4. Skær fileten fra rygsøjlen. Skær derefter fileten fri af ribbenene med et let vinklet snit. 5. Skær til sidst fileten helt fri. 6. Gentag fileteringen på den anden side.

Kap. 6 Tilberedning Grøntsager kan tilberedes på mange måder. De mest almindelige er: • kogning • dampning

Kap. 6 Tilberedning Kød • Ovnstegning • Grydestegning • Pandestegning • Grillstegning

Kap. 6 Udskæring af en hel kylling 1. Brug en forskærerkniv, og skær gennem skindet mellem låret og kroppen. Fortsæt med at skære, til du er igennem leddet. Vrid eller træk forsigtigt låret af kroppen, og del det i overlår og underlår. 2. Hold underlåret opad i en passende vinkel og skær nedad. Drej efterhånden låret for at stykkerne bliver lige store. 3. Hold overlåret fast med en gaffel, og skær kødet langs med benet. 4. Skær vingen af. Gentag processen på den anden side af kyllingen. 5. Skær brystkødet tyndt ud oppefra og ned. Sørg for at skære på tværs af kødets fibre, så stykkerne ikke flosser.

Kap. 6 Tilberedning Fisk • Kogning • Stegning

Kap. 7 Provianteringsliste

Kap. 8 Borddækning