Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter

Advertisements

Jorden som dyrkningsmedie

Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum

Kunsten at finde tons kvælstof

Efterafgrøder og miljøet

The GreenCarbon Initiative. CO2-binding i mark- og skovsystemer • Udvikling af model tilpasset ejendomsniveau • Godkendelse af modellen som VER- projekt.

Praktiske erfaringer med efterafgrøder

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik

Chefkonsulent Leif Knudsen,

VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser

Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001

Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.

Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.

i kontaktfladen mellem hjul og jord

Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?

Hvor dybt skal der harves?

Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning

Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi Biomarkører – Lic. pharm Helle Weber Ravn.

Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.

Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)

Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.

Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget

Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.

Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning

Fødevareøkonomisk Institut, KU

Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug DJF FØI FØJO TM-Innovation.

Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?

Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.

Jordbearbejdning og trafik Effekt på jordstruktur og jordens funktion

Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.

Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…

The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Er jordens frugtbarhed truet ? Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion.

1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,

Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning

Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.

DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum

Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.

Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,

Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Hvorfor faste kørespor?

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.

Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.

Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.

Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof

TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.

Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.

Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.

FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.

Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. NOVEMBER 2016 SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM AARHUS UNIVERSITET AU JORDSTRUKTUR EFFEKTER AF JORDBEARBEJDNING,

TATION AARHUS UNIVERSITY Temadag: Få succes med efterafgrøder 1.

Temadag: Få succes med efterafgrøder

Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning

Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser

Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og

Præsentationens transcript:

Hvor meget kulstof kan vi binde i jorden ved at ændre på dyrkingspraksis? Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF

Kulstof i landbrugsjord 427 mio. tons C (Miljøstyrelsen 2003, 2007)

Modelforudsigelser Danmark har tiltrådt Kyotoprotokollens artikel 3.4, hvilket medfører at ændringer i jordens indhold af C medregnes i den nationale emission af drivhusgasser. Aktuelt klima (Miljøstyrelsen 2007; C-TOOL beregninger)

Hvor er kulstofindholdet lavt? Lavest på lerjord Lavest v. planteavl Faldende på lerjord

Hvordan øges kulstofindholdet? Højere C-input Højt udbytte Lang vækstsæson Tilbageførsel af størst mulig mængde C Hegn og småbiotoper i landskabet Nedsætte omsætningshastigheden Rumlig og tidslig placering af C-input Påvirke fysiske, kemiske og biologisk betingelser for C-omsætning

Virkemidler -kulstoflagring C-input Red. omsætning Sædskifte +/- (+) Efterafgrøder + Halmnedmuldn. ? Red. jordbearb. Kalkning - Dræning

Effekt af jordbearbejdning? C-input Vækst og biomasseprod. Vekselvirkning m. sædskifte Omsætning Placering af kulstof i profilen Omsætningshastighed Påvirker lattergasemission

Effekt af efterafgrøder? Olieræddike 1. dec. 2006 C-input Forskel ml. efterafgrøder C-afsætning i dybden Omsætning Omsætning af C-input fra efterafgrøder (top/rod) Foto: Ole Green

Hvorfor parkere C i dybden? Petersen, 2007

Ændringer i C-input og omsætningshastighed -25% omsætningshastighed i pløjelaget + 10% C-input Modelberegning af Bjørn Molt Petersen

CoolCrop – nyt projekt Samarbejde mellem DJF og FØI 6 mio. kr 2007-2010 fra DFFE Samarbejde mellem DJF og FØI LR, FRDK og Miljømin. tilknyttet Internationale samarbejdspartnere

CoolCrop – mål og hypotese Omkostningseffektive metoder i planteproduktionen til at reducere udledningen af drivhusgasser. Hypotese: Vores hypotese er, at udledningen kan nedsættes markant ved anvendelse af reduceret jordbearbejdning i kombination med øget dyrkning af vårsafgrøder og efterafgrøder.

Opsummering Der er noget at komme efter Stor C pulje i DK landbrugsjord Små relative ændringer af stor betydning Størst pot. for C-lagring i Østdanmark Vifte af virkemidler (sædskifte, efterafgrøder, halm, jordbearbejdning ….) Vi arbejder på at finde omkostningseffektive metoder

Halmnedmuldning