Progression sprogbaseret undervisning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Advertisements

Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
Sprogbaseret læring i naturfag
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde.
Skriv tekster, der fænger – 7 tips der toptuner din rapport Rikke Dinnetz
Doku:SENtorium Torsdag d. 29. oktober Velkommen Programmet for dagen  Refleksionsøvelse  Fortællerrum  Narrativ evaluering Frokost  Sparringsrum.
(før), Under og efter læsning
Dokumentation med mobilen i dansk - sæt komma med mobilen.
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
SRO SKRIV!. OVERORDNET STRUKTUR SRO SKRIV Gunvor Severinsen GREVE GYMNASIUM, 2016 OPGAVENS HOVEDDEL FORSIDE ABSTRACTABSTRACT INDHOLDS- FORTEG- NELSE INDLEDNING.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
1. klasse skriver fagbøger - eksempel på undervisningsforløb fra Hattingskolen 2007.
IT i danskundervisningen Sydfalster Skole den 15.5 Kort om blogs – igenigen! SMS-noveller (sprog og kommunikation) Skriftlighed og IT Mundtlighed og IT.
Løsningsfokuseret samtale - Pause, tilbagemelding og opgaver Undervisning PKR 5. nov Psykolog Morten Halberg.
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Center for læring i natur, teknik og sundhed Den naturfaglige prøve.
Argumentation - metode og teori Af Bodil Haue-Pedersen, lærer på Espergærde Gymnasium og HF, Gengivet på dansksiderne.dk, 2016.
Feltopgave 1 Julie-Marie Terkildsen
Modul 2.
Fordybelse i et projekt
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Forløb i samfundsfag.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Dronninglund 2/2-05.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.
Undervisning og formativ feedback
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved industriel produktion og mekanik og læsevejleder Aktionslæringsforløb KEND DIT VÆRKTØJ.
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Du skal elske byggepladsen!? EUC Nord 13/ FBK 2258
- at udvælge endelig sag og formulere problemformulering
Faglig læsning og skrivning
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Nyhedsartikel Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter.
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Erfaringer fra virksomhedsbanken
1. kontaktmøde Velkommen til workshop om Kompetenceafklaring, CV og Netværk. Hils på hinanden, jeres networking starter nu
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
International økonomi for matematikere
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
Demokrati og medborgerskab
Krav til informationsformidling
MUNDTLIG FREMSTILLING
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Videnskabeligt projekt
At arbejde datainformeret
Innovation i humanistiske fag
Videnskabeligt projekt
Billedbøger i begynder-undervisningen i engelsk
Innovation i Naturfaglige fag
En introduktion af Otto
- En genre som alle andre
Brydning af lys Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
BRUG FACEBOOK TIL AT SKABE STÆRKE, FRIVILLIGE FÆLLESSKABER
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Progression sprogbaseret undervisning 0. – 6. klasse Et udviklingsarbejde – startet i Køge

Ønske Alle elever ved slutningen af 6. klasse (i dansk) har viden om og kan anvende de teoretiske tekstaktiviteters sproglige mønstre og strukturer Men Hvad skal indholdet være? hvordan skal progressionen være?

Tekstaktiviteter og genrer anmeldelser – interview – breve – nyhedsreportager – artikler – hjemmesider – rejseguider – logbøger – analyser – fortolkninger – fysikrapporter – kommentarer – undervisningsmaterialer – rapporter

Tekstaktivitetens formål At berette At gengive et handlingsforløb i den rækkefølge, det er sket (kronologisk) At instruere At få andre til at rekonstruere en begivenhedsrække som resulterer i et bestemt produkt At beskrive og informere At beskrive et fænomen i forhold til et system og at ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi At forklare At forklare et fænomen: dets udvikling og årsagerne til det At argumentere At overbevise nogen om et standpunkt gennem uddybning af en tese at gøre rede for et synspunkter og overbevise andre om at det er et godt synspunkt At fortælle (narrativ) At underholde ved at fremstille et problem som skal løses

Et eksempel Fortælle om en fælles oplevelse. Personlig beretning 0. klasse Fag: emnerne – oplevelser som er tæt på eleven fx en tur i zoo med klassen   Sprogligt mål: eleven kan mundtligt rammesætte (orientering) en historie ved at inddrage – hvem, hvad og hvornår. I starten med hjælp fra lærere eleven kan lave kronologien i en historie/oplevelse gennem billeder

Tekst viden   Tekst sammenhæng Tekst struktur Personlig beretning Mundtlig beretning om egne oplevelser og hørte fortællinger Grammatik og ordkendskab Tekst og afsnit Sætningsåbnere Omstændigheder tid I går Forbindere Så, da, bagefter Sætningsåbnere(thema) Emne: navne, personlige deltagere, stedord, Omstændigheder: omstændigheder Titel Orientering Hvem, hvad og hvornår Begivenheder Personlig kommentar Lydfil indsættes Sætningsstruktur: Enkle sætninger der kan indeholde omstændigheder Processer: Materielle: Mentale: Relationelle Datid Omstændigheder: Tid Sted Årsag Nominalgruppe:

Stilladseret læring Eleverne lærer at beretninger anvendes til at dele personlige oplevelser med hinanden. Beretninger fortæller, hvad personer gjorde og hvad de synes om det.   Eleverne identificerer ord som viser hvem, hvornår, hvor, hvad og hvorfor – sætter scenen/rammen i forskellige bøger og historier, En tilgang/oversigt med piktogrammer kan anvendes som støtte til genfortælling. HVORNÅR Elevernes billeder af begivenheder opstilles i kronologisk rækkefølge og eleverne kan skrive små undertekster som passer til billederne/eller sætte udarbejdede sætninger under billederne. Elevernes får en skabelon som de kan sætte billederne ind i. De begrunder deres valg ved samtale om, hvilke tidsord og forbindere som passer bedst som sætningsbegyndere. De kan skrive enkle sætninger om tid og sted.

Forløb i min uddannelse

Udarbejde undervisningsforløb Undervisningsforløbene skal være sprogbaserede Det betyder, at undervisningskonteksten skal inddrages

Hvilke tekstaktiviteter (genrer) er typiske for dit fag? Viden om tekster Hvilke tekstaktiviteter (genrer) er typiske for dit fag? Hvordan og hvornår vil du lære eleverne disse teksters struktur? Hvordan forbindes tekstens elementer? Hvordan er tekstens emne bundet sammen og struktureret? Viden om sproglige mønstre Hvilke sætningsstrukturer skal eleverne kende og kunne bruge? Kan eleverne genkende og anvendelse, fx: Forskellige forbindere Sprog der gør deres tekster beskrivende eller spændende. Forstå tekster Viden om tekstaktiviteter Viden om sproglige mønstre Viden om ord og begreber Viden om visuelle design Literacy Viden om visuelle design Hvilke visuelle elementer i tekster støtte eleverne i at skabe den bedste mening? (f.eks diagrammer, tabeller)? Hvilket sprog og færdigheder skal eleverne have for at fortolke og anvende disse visuelle elementer til at bygge deres ideer? Viden om ord og begreber Hvilket fagspecifikt ordforråd har eleverne brug for at udtrykke abstrakte begreber og ideer præcist? Hvordan kan eleverne støttes i at forstå og vælge passende ord? Skrive tekster ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com Efter South Australian Curriculum 2013

Tekst i kontekst Kontekst Tekst ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com

Principper for sprogbaseret læring Organisere aktiviteterne ud fra teksten: struktur og indhold Brobygning mellem elevsprog og fagsprog Progressionen i aktiviteterne: kæde af sprogbrugssituationer fra elevsprog til fagsprog Stilladsering af elevers sproglige udvikling Den viden som opbygges skal være synlig Elevernes aktive og fælles opbygning af  viden  Positioner eleverne primært i initiativrolle

Brobygning er… Winnie Østergaard ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com

...at komme over kløften Winnie Østergaard ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com

Sprogbrugssituationer Sprog som               Sprog som                                Sprog som                            Sprog som  ledsagelse til           kommentar                               rekonstruktion                  konstruktion handling                                                                                                                       og refleksion  ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com Winnie Østergaard

2. princip: Sprogbaseret undervisning er stilladseret sproglig udvikling INGEN BLIVER SPURGT OM NOGET SOM DE IKKE HAR ADGANG TIL AT VIDE ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com

- en kæde af sprogbrugssituationer Winnie Østergaard ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com

International Conference on Education, Diversity and Excellence Mål: lære at læse en informerende fagtekst Kommunikationsmåde Læse Tale Rammesætte situationen Trin i undervisningssituationen Klassesamtale om oplevelse med emnet Tale om teksten Læse teksten Genfortælle oplevelsen – lave mindmap Lave ordlister Undersøge  oplevelsen med emnet Samtale om tekststruktur Fælles læsning af teksten Repetition af hvordan man danner rækkefølge Selvstændig læsning af teksten Udvise kontrol John Polias’ model ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk Grethe Kjær Jacobsen grethe.kjaer.jacobsen@gmail.com Efter John Polias john Polias: john@lexised.com

Men tekstaktiviteter og kontekst er ikke nok Sprogmodellen skal inddrages Genre og tekstaktiviteter anvender forskellige sproglige ressourcer Når undervisnings forløbene er udarbejdet, skal de tjekkes i forhold til sproglige ressourcer – har vi haft fat i alle ?

Appraisal