Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d. 26.9.2017.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Ørestad Skoles værdier
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lærings- og praksisfortællinger:
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Forædremøde den
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
TIP TEAMET Teamet for inkluderende pædagogik
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Forældremøde X årgang.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Jeg støtter barnet ved:
SFO pr. 1. August 2014 På skoledage:
Tilfredshedsundersøgelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Kortlægningsundersøgelsen 2013
Relationer – børn imellem
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Den gode vuggestue - om pædagogisk arbejde med små børn
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Unge og mistrivsel Perspektiv og støtte
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Fleksible fællesskaber
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Fuglevængets værdier Mangfoldighed Rumlighed Livsglæde
Tendenser i forældresamarbejdet
Målformuleringer i et børneperspektiv
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Jagten på den excellente kommunikationskultur i Børn og Unge
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Den Økologiske Produktionsskole
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d. 26.9.2017

Kontaktpædagogbesvarelser

Børnebesvarelser

Læringsledelse Pigernes vurdering ligger signifikant over gennemsnittet for trivsel, barn-barn relationer og voksen-barn relationer. Kontaktpædagogerne vurderer både drenge og piger til at være på gennemsnittet, men pigerne er væsentligt over gennemsnittet. Havde det kun været kontaktpædagogernes besvarelse, så havde piger og drenge trives og udvikles rigtig godt – men børnebesvarelserne viser forskel mellem kønnenes trivsel.

Vi arbejde i de første læringsledelses moduler, med cases der tog udgangspunkt i drengenes hverdag i institutionen. Grundlæggende opretholdende faktor i forhold til drengenes trivsel var, at vi IKKE var nysgerrige nok på drengenes leg og intentioner. Et af flere tiltag: ”3 ting jeg ikke vidste,” på alle drengene. Derefter opsatte vi mål for, hvordan vi kan styrke drengenes følelse af at være anerkendt og hvordan vi kan blive bedre til give deres bidrag betydning i fællesskabet.

• Drengene skaber gode relationer på tværs af alder. • De er gode til at finde på nye og anderledes lege, når de leger selv. • Drengene skaber gode relationer på tværs af alder. • Når drengene får plads og ro og hjælpes med at skærme legen, kan de lege fordybet og længe. • Drengene har brug for tid, når de får det udvikler legen og aktiviteterne sig. Drengene kan ikke skyndes på, eller stresses til noget. • Når vi er opmærksomme på drengene, får vi øje på, hvor ofte vi misforstår deres intentioner og handlinger. • De har meget omsorg for hinanden. • Der er grundlæggende en god og venlig tone mellem drengene.

Det er tydeligt at de voksne taler anderledes både om og med drengene Det er tydeligt at de voksne taler anderledes både om og med drengene. Øvelsen, hvor alle pædagogerne havde særligt positivt fokus på de enkelte drenge i tre dage, gav en indsigt i og en forståelse af drengene, dr har haft betydning efterfølgende. De voksne viser mere interesse for og energi i at lave aktiviteter for drengene, der faktisk tager udgangspunkt i det, drengene viser os. Vi oplever at pædagogerne har fået mere øje på drengens styrker og at drengene faktisk er bedre til at fordybe sig, end først antaget. Drengene fordyber sig i noget andet end pigerne og drengenes fordybelse, fordrer noget andet end pigernes. Vi oplever i højere grad glade drenge i leg og et mindre frustrations / konflikt niveau. Der har i vores trivselsvurdering, været en lille, men langt fra signifikant tendens til, at drengenes trivsel udvikler sig mere positivt end pigernes.