Voksenvejledningsnetværk Delresultater fra evalueringen ved Randi Skovhus Debat- og formidlingsseminar 12. marts 2009

Interviews med 5 respondentgrupper i 6 netværk primært fokusgruppeinterviews Respondentgrupper Kerneinstitutioner Andre deltagende institutioner (fx arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, jobcentre) Virksomheder Uddannelsesambassadører Kortuddannede

1. interviewrunde er næsten afsluttet Samlet analyse af empirisk materiale påbegyndes april ↓ Oplægget er et rids af nogle tendenser Fokus: Interviews med kerneinstitutioner

Samarbejde Ansatte på de forskellige uddannelsesinst. i netværket varetager den opsøgende kontakt – nogle steder er der også ansat konsulenter af netværket Første kontakt til virksomheder varetages i flere netværk af bookingbureauer - Tidsbesparende - Billigere - Mere systematisk - Der kan være vanskeligheder med at få booket til ”den rigtige” uddannelsesinst. Jf. Første kontakt til virksomheder varetages i flere netværk af bookingbureauer. Flere netværk angiver at vejlederne/konsulenterne ikke var gearede til at kontakte telefonisk – det kræver bl.a. meget systematik, at have et system der kan holde rede på aftaler, at man har lyst til den telefoniske kontakt hvor man kan opleve sig påtrængende.

Mange kerneinstitutioner, der skal samarbejde: Samarbejde – fortsat Mange kerneinstitutioner, der skal samarbejde: ”… at få det her enormt logistiske apparat op at stå af tolv skoler med x-antal konsulenter på hver, at få dem til at samarbejde og få øje på hinanden….” Dilemma: Konkurrence ↔ Samarbejde Virksomhederne oplever det positivt, at der er samarbejde – man skal ikke gå fra det ene sted til det andet Uddannelsesinstitutionerne/kerneinstitutionerne fremhæver, at de da de gik ind i netværket i vid udstrækning var konkurrenter og at de, selvom de nu i netværket skal samarbejde, i nogen udstrækning stadig er konkurrenter. Det fremhæves at dette aspekt ikke må overses. Det fremhæves, at efterhånden som kerneinstitutionerne og de ansatte heri får mere og mere kendskab til hinanden bliver det lettere at samarbejde. Det personlige kendskab til hinanden, og de uddannelser der er repræsenteret i netværket, er væsentlige elementer i at udvikle samarbejdet. Der henvises til andre kerneinstitutioner ved virksomhedskontakt – der følges op.

Én indgang Tolkes forskelligt Nogle steder fx fælles telefonnummer, sekretariat, hjemmeside Andre steder fx ikke fælles telefonnummer - hvem skal ”have” nummeret? - hvordan kan sikres tilstrækkelig viden ét sted? vil nogen ”sætte sig” på nummeret, så ikke reelt samarbejde? ”Branding” tager tid

Opsøgende vejledning Primært rettet mod ledere eller uddannelsesansvarlige i virksomheden ↓ I langt mindre grad mod øvrige ansatte/kortuddannede i virksomheden Netværkene oplever mulighed for opsøgende kontakt positivt ift. tidligere, hvor virksomhederne skulle tage kontakt Dilemma: Vejledning ↔ Salg

Vejledning – rådgivning – konsulentydelse Tilsyneladende ikke afklaret Der arbejdes tilsyneladende ikke med at skabe fælles forståelse eller diskussion af begreberne i forhold til netværkenes opgave

Uddannelsesambassadørordning Betragtes forskelligt Fx Interesserede, der har meldt sig til at modtage elektronisk nyhedsbrev ↓ Deltagere på kursus af flere dages varighed