Læringsmålstyret undervisning - målpilen som værktøj

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
på seminariet Tankegange og indhold
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
BUREAU FOR MARKEDSANALYSER Din genvej til viden, indsigt & overblik Man får et hurtigt overblik ved at kigge på farverne. De grønne farver viser, at her.
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Et væksthus for børn og voksne
Evaluering.
Flipped Classroom IT-faciliteret omlagte undervisningsformer.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Inspiration til reformarbejdet
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Læreplaner i Højvangen
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Hvordan lettes overgangen relevant
Undervisning i særklasse
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Evaluering - metoder og værktøjer -
Den korte version Autenticitet er at kunne udfylde lærerrollen kompetent på et personligt tilegnet værdi-grundlag.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET ET FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDLAG: HVAD VIRKER? KONFERENCE OM HANDLINGSPLANER FOR ØGET GENNEMFØRELSE 11. DECEMBER 2013 PER.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Ny nordisk skole Mandag den 2. februar 2015
Målstyret læringsreform
Digitalt understøttede læringsmål Konference den 11. september 2014
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Observation af elevens læring og lærerens undervisning Skolelederens fokus på sin observation.
Den dynamiske årsplan - Elevprofil
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Målstyret undervisning
Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål?
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
LÆRING, DER SES!.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
WORKSHOP 2A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 20. oktober 2015.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Formativ evaluering Workshop Kort repetition  Formativ evaluering  den lærende skal have indsigt i sin egen læreproces  Formativ evaluering.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 22. AUGUST 2016 ALMEN DIDAKTISK GRUNDKURSUS ADJUNKT HANNE BALSBY THINGHOLM AARHUS UNIVERSITET AU DIDAKTISKE.
John Hattie.
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Det læringsorienterede teammøde
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Mindset og formativ evaluering i sprogfagene:
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Læringsmålstyret undervisning - målpilen som værktøj
Læringsmålstyret undervisning - målpilen som værktøj
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
og få alle elever med Odense Lærerforening, 12. november 2015
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Præsentationens transcript:

Læringsmålstyret undervisning - målpilen som værktøj Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Forandringer i folkeskolens læreplaner Fra Fælles Mål 2009 til Forenklede Fælles Mål (ffm) University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: Fælles mål Behovet for forandringer af Fælles Mål 2009 Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. Undersøgelsen viser: Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning ud fra en målstyret logik. Skolelederne ser ikke brugen af Fælles Mål som en forudsætning for kvalitet i undervisningen. Fælles Mål bliver brugt som en tjekliste eller antages at være indlejret i lærebogen. Lærerne får oftest ikke sat læringsmål for undervisningen. University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte på, hvad eleverne skal lære i fagene Fokus på kompetencemål – bestående af videns- og færdighedsmål Mål er formuleret i faser/trinforløb Oprettelse af en vidensportal med inspiration til læringsmålstyret undervisning: http://ffm.emu.dk/ University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Hjemmeside for fagene: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Eksempel: Kompetencemål i Matematik University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Eksempel: 6 matematiske kompetencer (fx problembehandlingskompetencen) – Videns- og færdighedsmål University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Eksempel: Vejledning i forhold til formulering af læringsmål University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer: fælles mål Kompetencemål i oversigtsform http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20matematik_0.pdf University College Syddanmark, 18. september 2018

Lovmæssige forandringer En didaktisk relationsmodel: LÆRINGSMÅL UNDERVISNINGS-AKTIVITETER EVALUERING University College Syddanmark, 18. september 2018 TEGN PÅ LÆRING

Indsigter fra pædagogisk forskning Klarhed og strukturerethed Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (fx Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009). Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. (Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever). Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier. Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve grundidéer og centrale begreber – tilbud om læringshjælp. University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring Opdeling af mål i 3-5 niveauer ifølge John Hattie (2013:85ff.) Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig forståelse ”Have en idé om…” ”Have mange idéer om..” ”Kunne forbinde idéer…” ”Kunne foretage en udvidelse af idéer…” University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning John Biggs’ SOLO-taksonomi (”structure of observed learning outcomes”): University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Værdien af feedback og vurdering for læring Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med undervisningen. ”At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/præstation og et ønsket mål” (Hattie & Timperley, 2014: 21). Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden. Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive læringsstratetgier og feedback. University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Værdien af feedback og vurdering for læring Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet mål (vurdering af læring; summativ evaluering) Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå målet (vurdering for læring; formativ evaluering) “En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver information, der kan bruges som feedback af lærere og deres elever, til at vurdere sig selv og hinanden, for at ændre de undervisnings- og læringsaktiviteter de er engageret i.” (Paul Black) University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Eksempler på brug af forskellige formative vurderingsstrategier (Black, 2003; se også Wille, 2013) 1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning 2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver 3. Klassekammeraters vurdering (”peer assessment”) og selvvurdering 4. Formativ brug af summativ evaluering University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Ad 1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning Lægge op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper Øge ”ventetiden” ”Ingen hænder” – hvis man kender svaret Støttende klima – brug af forkerte svar Brainstorming i par University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Ad 2. Feedback på skriftlige og mundtlige opgaver Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere effektive end karakterer Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra produkt til procesniveau) Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger Lave opgaver om University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra pædagogisk forskning Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio) Metakognition (”lære hvordan man lærer”) Samarbejde i grupper (”cooperative learning”) Konstruktiv kritik fra kammerater ”Trafiklys” (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke) University College Syddanmark, 18. september 2018

Indsigter fra didaktisk forskning Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer Summativ evaluering forsvinder næppe helt – udtænke et positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og selvvurderinger) Få overblik over emner (opmærksomhedsområder) ”Trafiklys” University College Syddanmark, 18. september 2018

Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet Målpilen som værktøj Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet Demonstrationsskoler.dk Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg Universitet) og Marie Slot (lektor, University College Lillebælt) University College Syddanmark, 18. september 2018

Målpilen som værktøj Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Grundtanke: tydelige og konkretiserede læringsmål Relatere til forenklede Fælles Mål Overordnet beskrivelse af mål Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1

Målpilen som værktøj Brug af målpil-skabelonen: University College Syddanmark, 18. september 2018

Målpilen som værktøj Brug af målpil-skabelonen: University College Syddanmark, 18. september 2018

Målpilen som værktøj Eksempel på brug af værktøjet i matematik: University College Syddanmark, 18. september 2018

Målpilen som værktøj Eksempel på brug af værktøjet i dansk: University College Syddanmark, 18. september 2018

Målpilen som værktøj Differentieringsmuligheder: Hvad alle som minimum skal kunne Hvad de fleste skal kunne Så langt som nogen kan komme Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering) University College Syddanmark, 18. september 2018

Muligheder i lærerteamet Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde læringsorienteret i lærerteamet. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne faglig progression –inden for og/eller på tværs af fag (indsamling af data omkring den enkelte elev). Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for læring – lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde konkret med Fælles Mål. University College Syddanmark, 18. september 2018

University College Syddanmark, 18. september 2018

Referencer Black, Paul m.fl. (2003). Assessment For Learning: Putting it into Practice. Berkshire: McGraw-Hill Education. Hattie, John (2013). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo. Hattie, John & Timperley, Helen (2013). Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 13-58). Frederikshavn: Dafolo. Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. Meyer, Hilbert (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Wille, Trude Slemmen (2013). Vurdering for læring. I: Rune Andreassen mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 59-80). Frederikshavn: Dafolo. University College Syddanmark, 18. september 2018

ANDRE RESSOURCER – links til relevante hjemmesider http://ffm.emu.dk/ eller http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://emunns.wordpress.com/2014/10/13/malstyret-undervisning-4-tegn-pa-laering/#more-360 http://demonstrationsskoler.dk/ http://auuc.demonstrationsskoler.dk/digitalt-understoettede-laeringsmaal/laerere/hvad-er-projektet-og-m%C3%A5lpilen https://www.youtube.com/watch?v=ZrRIzDjBWIw https://www.youtube.com/watch?v=wxsTl6cjQRI http://www.aaia.org.uk/afl/ University College Syddanmark, 18. september 2018