– Administrative og tekniske udfordringer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?
Jordforurening i Region Nordjylland
KRIPP  At lave et koncept der: ◦går videre end GISP  når der er brug for mere nuanceret prioritering  når der er brug for handlingsforslag ◦giver.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Alternative Feltmetoder MIP-sonderinger og kerneboringer
Der koncentreres i denne serie (nr. 2 af 2) på markante skift fra terrænlæsning til planlægningsorientering. Det er ikke helt det samme som skift fra fin-
Dias nr. 1 JAGG med ”face lift” og større motor, ATV 2010 Hvad med nedbrydning i JAGG 2.0? Per Loll - Dansk Miljørådgivning A/S Anders G. Christensen og.
Copyright © 2012 Grontmij A/S 1 Præsentation v. Kristian Kirkebjerg Indsæt billede: Format: H 165 x B 254 mm 1. Klik på billedeindsættelsesikonen.
Risikovurdering på lokalitetsniveau - Hvilke andre værktøjer findes?
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Region Sjællands strategi på jordområdet? •De nuværende amters strategi for arbejdet •Scenarier for det kommende arbejde i region Sjælland •Handlingsplan.
Indsatser og vandværker
Kommunikation i projekter
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
Risikovurdering på lokalitetsniveau – hvad tænker Miljøstyrelsen? Fagsession om risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening - fra.
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Fremtidens Drikkevand
Hvordan ser vandforsyningerne på det fremtidige behov for risikovurdering af punktkilder? Forsyningen, Esbjerg v/geolog Peter Madsen.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Generel introduktion til EC
Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grundvandsforum Aarhus Kommune 5. oktober 2011.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
08/04/2017 IE-Direktivet De tekniske udfordringer ved basis-tilstands- og ophørsundersøgelser v/ Senior projektleder, civilingeniør Jesper Alrø Steen.
Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering og prioritering af forurenede grunde på oplands- og regionsniveau ? Præsentation af GIS-P. v.
Ved Planteavlskonsulent Henriette Hossy
Udarbejdet for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Grundvandsrensning på en MTBE-forurenet lokalitet
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
JAR KURSUS – UDGAVE Introduktion til JAR Sagstrin er de juridiske afgørelse der foretages. Fx V1 og V2 kortlægninger. Aktiviteter er de brancher/aktiviter.
JAGG med “face lift” og større motor
1 Projekterings- parametre til afværge Jens Peter Nielsen - Rambøll Christian Andersen – VJ ATV Vintermødet Vingsted 2009.
Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.
Nye og alternative undersøgelsesmetoder Holdning som bygherre Anna Toft.
Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Vejledning om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke ATV møde nr. 56, 26. januar 2010, Schæffergården Hvordan kommer vejledningen.
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Virksomhedernes vurderinger af AMU- udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue.
SKI – Indkøbs ABC Hvorfor stå alene, når der findes fællesskaber?
PESTICIDUNDERSØGELSER ODENSE 14 boringer Dræn og regnvandsledninger Geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune Biolog Richard Jensen, Odense Kommune.
- en regional nicheopgave med relativ stor bevågenhed JORDFORURENING.
1) UDVIKLINGEN I ANTAL MIKROBIOLOGISKE OVERSKRIDELSER PÅ VANDVÆRKERNE I ODENSE 2) UNDERSØGELSER AF PESTICIDTRUSLEN MOD GRUNDVANDET I ODENSE Repræsentantskabsmøde.
Vandrådsmøde Lejre 7. April 2016Pernille Weile. Fornyede indvindingstilladelser Indvindingstilladelser til drikkevandsforsyning gives for en periode af.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
- oplæg til budgetforhandlinger JORDFORURENING mio.37 mio. 42 mio. 56 mio. Jord: 45 årsværk Gns =43 mio.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Danmarks Naturfredningsforening
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Kommunerne - Kommunernes boligplacering af flygtninge 2016
Risikovurdering Livet Forstås Baglæns - men må leves forlæns.
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Vækstkaution og Kom-i-gang-lån
20. september Udvalgsmøde
Erfaringer fra Vandsamarbejder
Regionernes pesticidstrategi
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Fra lokalitet til opland
Danmarkspanel uge
Præsentationens transcript:

– Administrative og tekniske udfordringer 16. juni 2009, Schæffergården, Gentofte Hvor langt er vi nået med pesticidpunktkilder i forhold til grundvandet? – Administrative og tekniske udfordringer Jacqueline Falkenberg, NIRAS Nina Tuxen, Orbicon Ida Holm Olesen, Region Syddanmark

Overblik over præsentationen Introduktion Status for regionernes igangværende indsats Giver pesticidpunktkilder et væsentligt bidrag til grundvandsforureningen med pesticider i Danmark? Hvilken indsats er gennemført indtil nu? Hvor mange punktkilder er der? Hvordan håndterer vi pesticidpunktkilderne effektivt? Hvor langt er vi kommet? Igangværende projekt: Formål Administrative udfordringer Tekniske udfordringer Foreløbige resultater Tidsplan for færdiggørelse Opsummering 17-09-2018

Introduktion Hvad er en punktkilde? Hvad kan vi gøre? Koncentreret forurening på et lille område Eksempler på punktkilder til pesticidforurening: Lossepladser Gartnerier Gårdspladser og vaske-/fyldepladser (hvor sprøjten er fyldt op, vasket og måske tømt) Spild ved uheld Hvad kan vi gøre? Forebyggelse, så fremtidig forurening minimeres. Indsats mod eksisterende forurening Bygger på viden spredt i mange forskellige projekter 17-09-2018

Pesticidpunktkilder: Regionernes igangværende indsats Systematisk opsporing V2 Systematisk undersøgelse Andet Ja Nej Ja/Nej * Nordjylland x Sjælland Hovedstaden Aktuelt projekt Midtjylland Projekt vedr. frugt-plantager, fokus på overfladeforurening med bly, arsen og DDT. 2010: Pilotpro-jekt omkring landbrug Syddanmark *) Tages med når regionen alligevel arbejder med en lokalitet. 17-09-2018

Giver pesticidpunktkilder et væsentligt bidrag til grundvandsforureningen med pesticider i Danmark? LOOP data fra 1991-1998: Almindelig anvendelse giver anledning til max. konc. i grundvand på 0,1-0,3 mg/l Højere koncentrationer vurderes at stamme fra punktkilder 17-09-2018

Vandværkernes boringskontrol Hvad finder vi i grundvandet? GRUMO (1065 analyserede filtre) Vandværkernes boringskontrol (5643 analyserede filtre) Koncentration Antal % af fund < 0,1 µg/L 186 57 617 48 0,1 g/L - 0,5 µg/L 106 32 504 39 > 0,5 g/L 35 11 161 13 Totalt antal fund 327 1282 Data fra 1991-1998 Punktkilder er sandsynlig årsag til de høje koncentrationer Punktkilder står for mindst 10-30 % af fundene (fortynding vil mindske konc.) 17-09-2018

Ja, pesticidpunktkilderne giver et væsentligt bidrag Behov for indsats! 17-09-2018

Hvilken indsats er gennemført indtil nu? Enkelte detaljerede case-studies (amt/forskningsinstitution) Amtslige undersøgelser ca. 150 sager indledende kortlægningsopgaver ikke målrettet mod pesticider få boringer – ofte placeret midt mellem punktkilder 17-09-2018

Fund overalt! (selvom formål tit var andet) Høje koncentrationer på ca. 10% 90 forskellige pesticider Ofte flere på samme lokalitet 17-09-2018

Hvor mange punktkilder er der? En stor del af de potentielle pesticidpunktkilder findes på landbrug, f.eks. vaske-/fyldepladser. 0-10.000? 10.000-50.000? 50.000-150.000? Potentielt 100.000 punktkilder i DK (estimeret ud fra antal bedrifter) 17-09-2018

Hypotese Punktkilder udgør en væsentlig andel af problemet med pesticider i grundvandet Kun på en brøkdel af de potentielle punktkilder har uheldig kombination af spild, indretning, geologi osv. givet anledning til væsentlig pesticidforurening af grundvandet Der kan gøres noget ved punktkilderne Forprojekt 2003-2004, finansieret af Miljøstyrelsen 17-09-2018

Forprojekt: Strategi Pesticidpunktkilder Stigende omkostninger pr. lokalitet Faldende antal lokaliteter Udvælge områder med særlig interesse – fx indvindingsoplande Risikovurdere med skrivebords-værktøjer Lave feltundersøgelser Afværge punktkilder der udgør trussel 17-09-2018

Forprojekt De 5 delprojekter Pesticid database EDB-værktøj til risikovurdering fra skrivebordet Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder Teknikker til oprensning af forurening fra pesticidpunktkilder Miljøøkonomi Fase 1, 2005-2006 Orbicon, Niras og Dansk Jordbrugsforskning. Fase 2, i gang Orbicon, Niras 17-09-2018

www. pesticiddata.dk. Brugernavn/password “pesticid” 17-09-2018

Skærmbillede fra risikovurderingsværktøj (1/2) 17-09-2018

Skærmbillede fra risikovurderingsværktøj (2/2) X vandværk, flux, mg/år 17-09-2018

Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder Strategier over for pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – fase 2 Delprojekt 3: Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder Udførende: 17-09-2018

Formål At validere risikovurderingsværktøjet At udvikle og afprøve metoder til praktisk bestemmelse af pesticidflux fra punktkilder At udbrede kendskabet til pesticiddatabasen, risikovurderingsværktøjet og undersøgelsesmetoder 17-09-2018

17-09-2018

Mange forskellige bidragsydere Store/små organisationer Jordforureningsfolk/vandforureningsfolk Spænder bredt, men også en udfordring at finde fælles ”ramme” 17-09-2018

Administrative udfordringer Vandforsyning + Region + Region = 3 forskellige indfaldsvinkler til udførelsen af undersøgelserne Eksempel: Frivillig deltagelse i undersøgelser eller ej? Region: Undersøgelser sker med hjemmel i Jordforureningsloven Vandforsyning: Frivillighed som udgangspunkt Hvad gør vi så? Grundig undersøgelse af mulighederne for frivillighed. Konklusion: Det kan ikke lade sig gøre. Praktiske undersøgelser gennemført med hjemmel i jordforureningsloven. Fokus på klar kommunikation i forhold til grundejere. 17-09-2018

Tekniske udfordringer Overordnede vilkår Karakteristika ved pesticidpunktkilder Aktiviteter Bruttoliste Interview og besigtigelse Screening Fluxbestemmelser Konklusion Tidsplan og produkter 22 17-09-2018 17-09-2018

Overordnede vilkår Mange potentielle punktkilder Billige undersøgelser – ellers en umulig opgave En rimelig sikkerhed i beslutningen Største udfordring: Balancen mellem økonomi og sikkerhed Risikerer at få falske negativer Ofte aktive landbrug 23 17-09-2018 17-09-2018

Karakteristika ved en punktkilde Lille (få m2) Komplekse forhold Geologi Hydrogeologi Grundvandskemi Spild sandsynligvis sket for mange år tilbage Mistanke til vaskepladser, men også mange andre potentielle kilder Mange stoffer forskellig skæbne Fokus på mobile – (findes kun i ét medie) 24 17-09-2018 17-09-2018

Faseopdelt strategi Pesticidpunktkilder NIRAS ansvarlig for de fysiske undersøgelser Stigende omkostninger pr. lokalitet Faldende antal lokaliteter Bruttoliste Interview og besigtigelse Screening Pesticidpunktkilder 25 Fluxbestemmelse 25 17-09-2018 17-09-2018 17-09-2018

Bruttoliste Kilder Udfordringer Matrikeludtræk CVR registret Kommuners arkiver Regioners kortlægninger Kort og flyfotos (nye og historiske) Landbrugskonsulenter Udfordringer CVR registret mangelfuldt Kort og flyfotos for ”groft” 26 17-09-2018 17-09-2018

Interview og besigtigelse Oplysninger meget vigtige for at finde punktkilderne Paradigma for interview (MST projekt 1158) Oplysninger Ejerforhold Pesticider/typer Opbevaring Påfyldning og vask Renholdelse af gårdsplads Deponi Uheld Andet Interview 27 17-09-2018 17-09-2018

Udfordringer ved besigtigelse Interviewer skal kende til landbrug og sprøjtningskutymer Forholdene kan lettere drøftes med ejeren, når man efter interviewet går en rundtur på lokaliteten Ikke altid muligt at interviewe den rigtige person (ny ejer) Ejeren kan være bange for konsekvenser og give de svar, som de tror, er de ”rigtige” Bedst at der ikke er mere end 1 eller maks. 2 personer Interviewer skal give god tid til at informere om formål Ejeren skal have mulighed at stille spørgsmål Fotodokumentation skal aftales med ejeren og der skal forklares hvorfor der tages billeder 28 17-09-2018 28

Screening Formål: at finde de mest værste, dvs. ”Er der høje koncentrationer i et betydende magasin?” Forskellige strategier ud fra forskellige indledende konceptuelle modeller Screening 29 17-09-2018

Analysepakke Mange pesticider på de værste lokaliteter Muligt at udpege ”indikator-pesticider” Besparelse dog minimal 30 17-09-2018 17-09-2018

Flux Forhold i øvre jordlag meget komplekse Der findes pesticider alle steder Det er fluxen væk fra kilden, der afgør om der er en ”regional” trussel Fokus på det første betydende magasin Mange metoder Niveauspecifik prøvetagning Volumenpumpning Passive prøvetagere Flux 31 17-09-2018 17-09-2018

Foreløbige resultater Placering af transekt ”Smart” prøvetagning Prøver fra alle filtre Få indledende analyser Efterfølgende analyser på baggrund af vurdering 32 17-09-2018 17-09-2018

Foreløbige resultater 33 Filter m u.t. GP01 GP02 GP03 GP04 GP05 GP06 GP07 GP08 GP09 GP10 GP12 4,5-5,5 5,5-6,5 2,6 2,1 6,5-7,5 0,016 0,4 0,57 10 5,1 3,4 7,5-8,5 0,47 3 17-09-2018 17-09-2018

Foreløbige resultater Flux: 3 g/år, heraf 1,25 g atrazin/år (svarende til forurening af en lille vandforsyning på 12.500 m3/år) Vigtigste parametre: Afgrænsning af fane Hydraulisk ledningsevne Vandspejlsgradient Sum pesticid 34 Redox potentiale Ledningsevne 17-09-2018 17-09-2018

Foreløbig konklusion Nødvendigt med et faseopdelt forløb Tæt kobling mellem faser vigtig Vanskeligt at finde balance mellem økonomi og detaljeringsgrad På 1 ud 3 undersøgte lokaliteter var der en væsentlig flux Fluxbestemmelser kan gøres relativt billigt og troværdigt, hvis man er lidt smart 35 17-09-2018 17-09-2018

Tidsplan og produkter Feltarbejde afsluttes i juli Resultater testes i risikovurderingsværktøjet (aug-sep) ”Håndbog” for undersøgelser skrives (sep-okt) Projektet formidles (nov-dec) 36 Undersøgelse af pesticid-punktkilder 17-09-2018 17-09-2018

Opsummering Punktkilder vurderes at være væsentlige bidragsydere til grundvandsforurening med pesticider Problemstillingen er kompleks Mange interesserenter Administrative udfordringer Tekniske udfordringer Vi er optimistiske Interessenter har samme mål Vilje til at løse administrative udfordringer Det er muligt at undersøge punktkilder billigt – men hvad med sikkerheden? 37 17-09-2018 17-09-2018

Udvalgte referencer Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder, Miljøprojekt nr. 1159, 2007 Risikovurdering af pesticidpunktkilder, Miljøprojekt nr. 1158, 2007 Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala – pesticiddatabase og risikovurdering”, Miljøprojekt nr. 1152, 2007 Tuxen, N., Albrechtsen, H.-J. og Bjerg, P.L., 2001. Forurening af grundvandet med pesticider – hvor mange fund kan relateres til pesticidpunktkilder, AVJ info, 10, 11-13. AVJ, 2002. Erfaringsopsamling – amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Amternes Videnscenter for Jordforurening, Teknik og Administration, nr. 2, 2002. Bay, H. og Hansen, H.P.B., 2001. Gårdspladser og vaskepladser forurener grundvandet med pesticider. Vandteknik, 1, 12-17. Bay, H., 2002. Hvilke pesticider finder man ved en punktkilde. ATV møde ”Pesticider og punktkilder”, januar 2002, 1-12. 38 17-09-2018 17-09-2018