Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kært barn har mange navne -
Advertisements

Supper & Saucer: Af Thomas Buhelt..
Tilberednings - metoderne.
SUPERSUND SALATER Kartoffelsalat og Laks med avocadosalat med ærter & spinat. Sidstnævnte salat er fra den nye ”Supersund - Salater” bogen – dog med mine.
Supper Purésuppe Veloutésuppe Cremesuppe Consommé Kolde supper
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
Fonder Grundsupper Grundsky.
Portfolio opgaven 2kok1122.
Et styrket madkundskab
Fedt, protein og kulhydrater
Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. Herning badminton klub. mandag 24.september 2007.
Blanchering. Kim & Mikkel. Regler for tilberedning samt hvordan man gør i praksis ch?v=CU6jnNtcsQk At blanchere er at sænke.
Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
MADKAMPS relation til faget Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
 Vi har børn i alderen 6 – 23 mdr. der går i dagpleje og vuggestue. Nogle er ikke i dagpleje eller vuggestue det første halve år til et år da barselorloven.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Luftens sammensætning og åndedrættet.
FEDTINDHOLD I EN FRIKADELLE Fedtindhold i hakket svinekød 6% 10% 18% Fedtindhold i en stegt frikadelle 3 g fedt 4 g fedt 7 g fedt Landbrug & Fødevarer.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Bouilloner Okse consomme, kogning af oksekød
Gourmetsaltning 3-8 g salt pr. kg Større kødstykker ca. 1 døgn
Madkamp - DM i madkundskab
Fotosyntese Fokus på energi
Mild champignon- suppe
HOTDOG.
Madkampskursus Oktober 2017.
ERFA-dag Hvem er jeg?.
Aftenmenu Frederiksberg hospital Velbekomme!
Den vigtigste energikilde.
Hygiejne 4.
Rørte og piskede masser
Morgenmåltid Mellemmåltid
Hvad indeholder vores mad.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
- og næringsdeklarationer
Mel og kornets opbygning
Dagens Tema Pølsemageri.
Proteiner Små byggesten.
Fordøjelse af næringsstoffer
Anatomi Lever, nyrer.
Mikrobiel vækst ?.
Sidste nyt om tilberedning
Håndhygiejne Temadag – VVS
Tilberedningsmetoder
Lav dit eget brød.
Dagens Tema Pølsemageri.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Tørring Konservering Opbevaring
Indirekte dejføring Torsdag den 14. september 2017.
Bagehjælpemidler.
HVAD KAN MAN BRUGE SVINEKØD TIL
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Råvarekendskab Gær.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Tilberedningsmetoder
Fra mel til brød Opskrift Dejtemperatur Dejføring Køretid Liggetid
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Præsentation af mad vafler
Gourmetsaltning 3-8 g salt pr. kg Større kødstykker ca. 1 døgn
Mad til unge på høj- og efterskoler
I uge 5 tilbyder køkkenet
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber

Næringsstoffet: Vand Kogeevne: Dampeevne: Kogning af emner, vi udnytter at vand koger ved 100 Blanchering og skoldning Dampeevne: Dampning af emner med lidt bindevæv Opløsningsevnen/ udtrækningsevnen: Udvanding af brisler, hjerter Udvanding af salte emner fx sild, klipfisk Udblødning af tørrede produkter fx. linser, ærter og bønner Skylning af emner hvor vandet opløser blod rester Udtræk af smag ved kogning af fonder og vandopløselige stoffer, fx urenheder

Næringsstoffet: Vand Transport: Fryseevnen: Smag ind i emnet fx marinering Varme ind i emnet ved tilberedning, sprængning af celler så emnet bliver mørt Fryseevnen: Vi udnytter at vand fryser ved 0 C ved is fremstilling

Næringsstoffet: Protein Koaguleringsevnen: Fromage m.m der stivner ved hjælp af gelatine Stivne ved egen kolagen, fx sylte og sky Stivner ved påvirkning af varme fx skum på fonden, blanchering, stegeskorpen, ægge-retter, klaring af fonder Stivner ved påvirkning af salt fx skum på fonden Stivner ved påvirkning af syre, fx pocheret æg, klaring af fonder, au bleu, dødsstivhed, fremstilling af surmælksprodukter Stivner ved påvirkning af enzymer fx ved ostefremstilling

Næringsstoffet: Protein Bindeevnen / størkner: Æg kan binde sin egen vægt i væske fx æggestand, karamelrand Binder væske i fars Limer panering til emnet (beskytter) , fx paneret fisk Konsistensforbedring: Legering med æggeblommer Suffleringsevnen: Tilberedning af souffléer, beignets, soufflefars

Næringsstoffet: Protein Emulsionsevnen: Tilberedning af ægtesaucer Smørpiskede saucer Legering med æggeblommer Fremstilling af soufflefars Fremstilling af mayonnaise Luftbindingsevnen: Piskning af flødeskum og æggehvider, fx soufflé, marengs, mousser, fromager Binder luft i gærbrød (gluten i melet

Næringsstoffet: Fedt Stegeevne: Hjælper ved dannelse af stegeskorpen, rent fedtstof, høj varme, sammensat fedtstof, lavere varme Bageevnen: Tilsættes brøde, holder på fugtigheden/længere frisk Butterdej – det ”souffléer” op og bliver luftig og sprød Mørdej/tærtedej holder på formen og sprødhed

Næringsstoffet: Fedt Smags-forbedrende: Udseende- forbedring: Smør på brødet Montering af saucer, supper m. m Svinger grøntsager i smør Udseende- forbedring: Blanke saucer, supper og grøntsager Giver emnet en cremet farve i visse retter Konsistens-forbedring: Montering af saucer Piskning af smørsaucer Mos af grøntsager Smørret på brødet Varmebeskytter: holder på varmen i grøntsager

Næringsstoffet: Fedt Konserverings- evnen: Fjernelse af ilt, fx confit - ”låget” på sylten Emulsions- evnen: Fremstilling af ægtesaucer, fx. Bearnaise, hollandaise, Mayonnaise Fremstilling af uægtesaucer, fx smørpiskede saucer, olieeddike dressing

Næringsstoffet: Kulhydrat Jævneevne: Med roux, nedbrudt stivelse, til supper og saucer Kartoffelmel til frugtgrød / frugtsaucer Maizena til supper / saucer Stivelseholdige grøntsager purésupper Forklistring: Tilberedning af grød Opsugnings – evne: Fugtig overflader, vendes emnet i mel, så det kan steges Sødeevne: I desserter

Næringsstoffet: Kulhydrat Konsistens-forbedrende: I isfremstilling Brug af glukose ved fremstilling af mandelkurve Karamelviserings- evnen: Fremstilling af karamel til karamelrand Sukkerbrunede kartofler Glasering af soufflér Dannelsen af stegeskorpen, sammen med fedt og protein

Næringsstoffet: Kulhydrat Konserverings-evnen: fremstilling af sukkersyltedet emner, fx syltetøj Smagsforstærker: Fremhæver og afrunder, fx saucer, supper m.m Gæringsevnen: Fremstilling af vin og øl