Demokrati-perspektiver i dansk læreruddannelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klub- og Frit netværket i MDI Debatoplæg d. 13. november 2013.
Advertisements

kultur, indvandring og det danske uddannelsessystem
International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale.
Lærerprofessionen.
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Kladde til informationsdias
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
International Linje.
Lærerprofessionen - en definition.
Folkeskolen, forældrene og deres børn! 
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Lærerprofessionen.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Konfliktforebyggelse
Pecha Kucha over: Lærer Læreruddannelsen Folkeskoleloven Innovation i lærerfaget Rene , Anne-Louise , Caroline
Obligatoriske fag Dansk A Teknik A Engelsk B Fysik B Kemi B Matematik B Teknologi B Biologi C Kommunikation/it C Samfundsfag C Teknologihistorie C 3 studieret-
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
De seks bedste billeder fra gruppen
Læreruddannelsen Silkeborg
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
GLAD Global Learning – Advanced professionalism – Dialogue Samarbejde med studerende, undervisere og skoler i DK og Kenya om projekter med undervisning.
Hvad !¤?#¤%$!* er museologi?. Hvad betyder museologi? Ordet museologi er dannet af to ord: ”museo” og ”logos” ”Museo” stammer fra det græske ord ”museion”,
Budskab Synlig læring skaber nye rammer og forudsætninger for: Tydelige forventninger (motivationsorienteringer) Feedback/feedforward Læringsprogression.
Efterslægten – Net-HF  Tilbyder fleksibel enkeltfagsundervisning til de mange kursister, der ikke kan/vil følge normal skematilrettelagt undervisning.
Sproglærer Lone Elbjørn - lærer Sprog : engelsk, tysk, fransk - Sprogkonsulent : Internationale dimension i sprogundervisningen.
DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik
Frivillige og deltagere frem for frivillige og flygtninge.
Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015.
Efterskolen i samfundet Én efterskole – for alle? Om efterskolens samfundsmæssige ansvar og kritiske mulighed Leo Komischke-Konnerup UC Syddanmark.
Undervisningseksperimentarium Nørre Gymnasium. Undervisningseksperimentarium  Planlæg undervisning, hvor der tages udgangspunkt i ressourcer – ikke skema.
Lærer- og pædagoguddannelsen på Færøerne Birgir Sondum og Simone Christensen Helsinki 26/04-11 – 27/04-11.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Hvad er Xclass? En folkeskole. Elever: 143 piger 166 drenge I alt 319
INFORMATION OM FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE
Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Bertel Haarder (Undervisningsminister) :
Faglig udvikling i praksis 2017
Fostering Civic Competence Amongst Students - I matematik
Tro på dig selv - det gør vi
En ny Forberedende Grunduddannelse
Reformerne og samarbejdet mellem grundskoler og ungdomsuddannelser
Praktik på Ernæring- og sundhedsuddannelserne

Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Ungdommens uddannelsesvejledning Ungecenter Mariagerfjord
Undervisningspligten
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Skoleudvikling i Praksis 1
Hvad lærte vi af projektet?
Læreruddannelsens indretning i Danmark
Censormøde KLM Odense 4. april 2018
Teoretisk Pædagogikum
Studieområdet, htx (2017-udgave)
Fag på studieretningen Fællesfag: Dansk, historie, idræt, religion, oldtidskundskab Studieretningsfag & bundne valg: Engelsk A, musik A, samf.
Forberedende ungdomsuddannelse – FGU
Velkommen til Risskov Skole
Dialogforum omkring læringsplatforme og digitale læremidler
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
professionsideal for lærere
Få overblik over naturfaglige læreruddannelsesprofiler
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Didaktiske planlægningsmodeller
Undervisningsplanlægning
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Demokrati-perspektiver i dansk læreruddannelse DEMOKRATI OG LÆRERBEVIDSTHED Nordisk ministerråds seminar ICCS - Oslo 22-23. okt. 2012

et alment lærer-kvalificerende fag, Medborgerskab i et sammensat fag: Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab =KLM siden 2007 KLM = et alment lærer-kvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål i sammenhængen mellem en religionsfaglig, idéhistorisk og medborgerskabsrettet synsvinkel

Mål: tilegne sig kompetencer i VIDEN & HOLDNING DIDAKTISK OPGAVE: a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng, b) at forholde sig til skolens dannelses-opgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.

Læreruddannelsen 07 (4 årig ) P R A K T I BA Linjefag 2 Historie Idræt Engelsk Dansk Matematik Naturfag Almen Didaktik Kristen-doms-kundskab Livsoplysning Medborgerskab Pædagogik Linjefag I & Pædagogik og Didaktik (O,1) Psykolo-gi P R A K T I BA Linjefag 3 Samme valgmuligheder Almen Didaktik Linjefag 2 Tysk, Fransk, Dansk som 2. sprog, Geografi, Biologi, Billedkunst, Musik, Hjemkundskab, Materiel Design, Kristendomskund-skab /religion Kristen-domskundskab Livsoplysning Medborgerskab Pædagogik Linjefag I & Pædagogik og Didaktik (O,1) Dansk Matematik Naturfag Engelsk Psykologi

Ny læreruddannelse 2013 P R A K T I BA Linjefag 2-3 i fleksible moduler Engelsk Tysk Fransk Natur & teknik Geografi Biologi Fysik Hjemkundskab Billedkunst Musik Materiel Design Idræt Historie Kristendomskundskab /religion Samfundsfag Dansk Matematik Tværprofessionelt projekt Innovation Internationalisering Sex & færdsel Pædagogik / lærerfaglighed Undervisningskendskab og kompetencer Elevens læring og udvikling Specialpædagogik og undervisning af tosprogede Kristendomskund-skab / Livsoplysning Medborgerskab Linjefag I & Pædagogik og Didaktik (O,1) Dansk Matematik

Ny Læreruddannelse Nuværende uddannelse LU 07 Ny uddannelse LU 13 Elementer ECTS Pædagogiske fællesfag KLM Linjefag Praktik Bachelorprojekt   33 17 144 36 10 Pædagogik og lærerfaglighed / KLM Undervisningsfag 60 - 80 120 – 140 30 10 - 30 I alt 240 NB: 20 ECTS point er ikke på forhånd fastlagt i bekendtgørelsen

Målsætninger for lokal udmøntning af LU 13 i Professionshøjskolen VIA i Midtjylland mailto:tjj@jacobjensen.com

Målsætninger for udmøntning af LU 13 i Professionshøjskolen VIA i Midtjylland Uddannelsen er professionsrettet Uddannelsen bygger på et kontinuerligt og eksperimenterende samarbejde med praksis Uddannelsen skaber mulighed for, at den studerende uddanner sig til at varetage opgaver i en demokratisk skole i et samvirke med mange parter og således at den studerende får for at undersøge og udvikle kulturbærende og kulturskabende træk i samfund, skole og uddannelse. Uddannelsen skal gennemføres på en sådan måde, at den studerende kan tilegne sig viden og færdigheder gennem en undervisning præget af alsidige erkendelses- og udtryksformer Uddannelsen forholder sig til aktuelle og kommende kulturteknikker, aktuelt udfordringen med at udvikle den studerendes kompetencer til at integrere digitale medier i undervisningen

Folkeskolens formål 2009 § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Demokratiperspektiver: Folkeskolens formål 1975-2009 1975: […] skabe […] muligheder for […]selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. 1993: […) skabe […] rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. […] gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2006/09: […] forbereder dem til videre uddannelse og lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, […] skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Diskussioner om medborgerskab /undervisning demokrati i læreruddannelsen Sekulariseringsparadigmet: Religion – Myndighed – Oplysning, menneske - borger Pædagogikkens kritiske paradigme: Opdragelse til Myndighed, Selvstændighed, Demokrati = pædagogikkens arvesølv (religions- og kulturkritisk) Globaliseringsparadigmet: Kultur – Historie Identitet - Demokrati Konkurrenceparadigmet: optimering af læring, er der modsætning mellem dannelse  kompetencer, demokrati  faglighed

Læreruddannelse  Folkeskole Et alment kvalificerende fag, der forholder sig til skolens formål værdigrundlag: dansk & europæisk Borger i Danmark of i verden Forberede til et samfund: ligeværd, åndsfrihed, folkestyre Udvikle kritisk sans, stillingtagen og handlekompetence, respekt for hinandens værdier og normer Ikke et fag: men en dimension i alle skolens fag Fortrolighed med dansk kultur – forståelse for andre Forberede til et samfund: åndsfrihed, ligeværd, åndsfrihed, demokrati Fantasi, tillid til egne muligheder, udvikle kritisk sans, stillingtagen og handlekompetence,

KLM er et dannelsesfag, der åbner for et komplekst felt af viden, holdninger og værdier, der er på spil i Kulturkonservativt? Det er et dannelsesfag, der i krydsfelt mellem religionsfaglige og idehistoriske tilgange afdækker medborgerskabets retlige, etiske og kulturelle dimensioner i skolen kultur og etik Tro og viden Samvittighed og funktionel rationalitet Minoritet og majoritet Individ og fælleskab Demokrati som livsform og som styreform Viden om demokratiets institutioner, øvelse og forberedelse på deltagelse i skolen