Reformerne og samarbejdet mellem grundskoler og ungdomsuddannelser

Præsentationer af emnet: "Reformerne og samarbejdet mellem grundskoler og ungdomsuddannelser"— Præsentationens transcript:

1 Reformerne og samarbejdet mellem grundskoler og ungdomsuddannelser
Garantiskolen i Silkeborg Den 28. oktober 2013

2 Overblik Reform af folkeskolen med ikrafttræden 1. august (elementer efter næste folketingsvalg medio ) Reform af erhvervsuddannelserne med (ønsket) ikrafttræden den 1. august 2015 Ny fleksuddannelse (ønsket) etableret ”medio 2015” Justering af vejledningen – (ønsket) ikrafttræden medio 2014 Planlagt fremsættelse af EUD i Folketinget februar Reform af kontanthjælp med ikrafttræden 1. januar – FØP/fleksjob 1. august 2013

3 Tværsektorielle udfordringer
Folkeskolereform Erhvervsskolereform Kontanthjælps- og FØP- og fleksjobreform Udfordringen med at få de unge i uddannelse og beskæftigelse angår mange aktører. Centralt: Silotænkning Lokalt: Tværsektorielle udfordringer pga. behov for helhedsorienteret indsats Folkeskolen er en vigtig aktør, men ikke den eneste. Men folkeskolen er en VIGTIG AKTØR: Et fundament. Tillad mig at citere fra Lov om folkeskolen § 1: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. = Idealforestillingen om en borger i det danske samfund – folkeskolen en bærende søjle = Rigtig meget fokus på samspillet med samfundet og tiden EFTER folkeskolen, videre uddannelse, beskæftigelse deltagelse i samfundet

4 Trivsel i folkeskolen Skolebørnsundersøgelsen 2010 Redigeret af Mette Rasmussen og Pernille Due Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet København 2011

5 Mål og værdier i skoleledelse
LEDELSE AF FOLKESKOLERNE - MOGENS JIN PEDERSEN, ANDERS ROSDAHL, SØREN C. WINTER, ANDERS POSSELT LANGHEDE, MIKKEL LYNGGAARD, VILKÅR OG FORMER FOR SKOLELEDELSE sfi 2011

6 Fokus fra skoleledelsen

7 De unges søgemønstre

8 Frafald 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gymnasiale uddannelser 16 %
15 % 14 % 13 % Erhvervsfaglige uddannelser 44 % 43 % 46 % 48 % Uni-C og UVM

9 Studenterhue eller svendebrev?
Undersøgelsen viser, at 13 % af en studenterårgang fire år efter huen enten har taget eller er i gang med at tage en erhvervsuddannelse. 22 % af disse unge havde allerede inden gymnasiet overvejet, om de skulle gå på en erhvervsuddannelse. Men de ender altså med at vælge gymnasiet i stedet. Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet EVA 2013

10 Udfordringer Trivsel og motivation til læring for eleverne, især drenge Skoleledelsens strategiske fokus på ungdomsuddannelse De unges uddannelsesvalg Frafald og omvalg i erhvervsuddannelserne Dobbeltuddannelse Bedre samfundsmæssig nytte af uddannelsessystemet Nytte: Bliver pengene brugt på en fornuftig måde i uddannelsessystemet? Får de unge et job? Får virksomhederne de rigtige og velkvalificerede medarbejdere? Er systemet effektivt?

11 Skolereformen Obligatoriske valgfag fra 7. klasse med 2 lektioner om ugen – koncept for lokale valgfag Elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan UEA skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg Analyse af afgangsprøvens betydning EUD-reform knyttes an til skolereformen med vejledningen som middel til bedre sammenhæng Tilbygning til 10. klasse i EUD-reformen UPV er nævnt i begge reformer Vi skal ikke gennemgå systemet minutiøst, men se på nogle af de elementer som udfolder sig i feltet mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Her zoomer vi så ind på samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne i AFTALEN om skolereformen Obligatoriske valgfag: Her var KL tidligt ude! Beskriv KL’s forslag ift. Folketingets aftale

12 EUD10 Nyt spor ved siden af almen 10. klasse og klasse på fri- og efterskoler og 20/20 modellen For dem der ikke har opnået 02 i 9. klasse Obligatorisk almen del samme som 10. klasse med toning mod EUD Valgfri del som er målrettet EUD 6 ugers obligatorisk brobygning 30 pct. af tiden i samarbejde med erhvervsskole Prøve i dansk og matematik (opnå min. 02)

13 Vejledningsopgaven UPV fremrykkes til 8. kl. med objektive kriterier
Særlig indsats ”fokusering” af vejledningen for de 20 pct. ikke-parate i kl. Ca. 80 pct. skal benytte e-vejledning, ug.dk, kollektiv vejledning og introkurser Alle elever i 8. klasse på introkurser til erhvervsrettede uddannelser Stadig intentioner om at vejledningen skal udfordre de unge på deres uddannelsesvalg (søgemønstre) …30 pct. måltal for EUD

14 Fleksuddannelsen Unge under 25 år som ikke er uddannelsesparate
2-årigt fleksibelt og selvstændigt uddannelsestilbud til ”assistent”-niveau Holdfællesskab 2 fag på D-niveau, det ene dansk Beskæftigelsesrettet – ”erhvervstræning” Samspil med virksomheder Lokale konsortier mellem institutioner, UU visiterer Statslig kvotestyring, udbudssteder, elever pr. sted

15 Hovedelementer i EUD-reformen
Adgangskrav Forenklet struktur Ungdomsmiljø og voksen EUD Videregående uddannelse Mere undervisning Lærerkompetencer Indsats for praktikpladser Adgangskrav spiller op mod FSK-reform Forenklet struktur, fast track er ok MEN kan blive problem fra unge fra kontanthjælp/uddannelsespålæg Lærerkompetencer: Vil man samarbejde med folkeskolen om dette? Ikke så meget fokus på overgangen i EUD-reformen som i folkeskolereformen Fravær af fokus på valgfag og toninger linjer i samarbejde med udskolingen: DET er nødt til at være en lokal prioritering.

16 Samarbejde om udskolingen
Linjer findes mange steder Samarbejde med ungdomsuddannelser er mest om klasse Mest med gymnasiet Er på vej frem