Besøg i praksis Efterår 17.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Lidt om vejleder rollen
Cooperative learning på SOSU Nord, Vendsyssel
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Et væksthus for børn og voksne
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
Folkeskole-reformen August 2014.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Observation af din/andres undervisning –
ORIENTERING OM LEDELSESEVALUERING – til medarbejdere
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Møde m. skolebestyrelsesformændene d. 19. januar 2011
Alle børn er alles ansvar
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
EUD-reformkonference 17 sep Talentarbejde i Praksis.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Skoleåret  Høj faglighed  Helhedssyn  Respekt  Engagement  Udviklingsorienteret Klik på skyen og se en fortolkning af værdien ”høj faglighed.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Målstyret læringsreform
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
De marginaliserede børn og unge. Farezonen: Ikke deltagende Risikozonen: Svingende deltagelse Registreringsark: Dato: Klasse: Placer eleverne i forhold.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
LÆRING, DER SES!.
T INDERHØJ SKOLE SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014/
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
S KOVBYSKOLEN – DEN NYE SKOLE - FORMANDSBERETNING Skolebestyrelsen årsmøde Skovbyskolen 18. marts 2015.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Aktionslæring og forløbsskema – ligheder og forskelle
CLARA Projektbeskrivelse
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
- Kom tættere på dit barns skolegang
Hvad kan vi tilbyde? Vejledning
Velkommen – hvordan opstod ideen (Mastermodul mm).
Mindset og formativ evaluering i sprogfagene:
Kerneydelsen som grundlag for dialog
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Ungdomsskolen 2021 MISSION
HORSENS STATSSKOLE Ledelseskommissionens anbefalinger En refleksion fra en praktiker - Vejle d. 14. august Flemming Steen Jensen Rektor, Horsens Statsskole.
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Barnesyn og børneperspektiv
Matematikvejlederrollen og opgaver
Præsentationens transcript:

Besøg i praksis Efterår 17

Formål med klassebesøg At praksis udvikles – professionel kapital At den enkelte medarbejder får feedback, anerkendelse og sparring ift. kerneydelsen. At skabe refleksion over styrker og udviklingsområder i den enkeltes praksis.

Vigtigt… Vi er fælles i læring Vi er ikke eksperter, men andre øjne på jeres virkelighed. Vi er der for at spotte det gode og skabe udvikling Besøg i klasserne giver ledelsen indblik i jeres dagligdag, børnene, jeres arbejde og kompetencer.

Rammer for besøget Besøg hos alle lærere af nærmeste leder Afvikles november, december og januar Tidsrammen svarer så vidt muligt til et undervisningsmodul med efterfølgende samtale i 30 minutter. Plan og følgebrev sendes forud for besøg

Hvad skal du som lærer have fokus på? Læreren sætter sig selv i spil i en praksis, der kan give anledning til fælles dialog. Lederen deltager ikke i undervisningen, men observerer, noterer og samtaler med elever.

Fokuspunkter for klassebesøg Læringsmål, der er synlige og forståelige for eleven Undervisningens sammenhæng med de opsatte læringsmål. Tegn på læring Klasserumsledelse og variation i undervisningen Samtaler med elever om læring Brug af MinUddannelse

Ledelse på øvebane Datainformeret praksis. Samtale med elever om deres oplevelse af Mål og sammenhæng Målvidde Tegn på læring Feedback Læringsmiljø Engagement Metalæring Drøftes med jer i efterfølgende samtale

Læringssamtalen Iagttagelser i klassen Input fra samtaler med elever. Fælles refleksion og samtale Drøftelse af styrker og udviklingsområder