Mixed methods

Start Pragmatisk tilgang Man kombinerer fordi det giver mere viden Afkobling af den vidensskabteoretiske diskussion. Skal derfor anvendes med omtanke.

Hvorfor mixe? Triangulering: to forskellige metoder tll at måle det samme fænomen med. Konvergent validering: man måler det samme på to forskellige måder og ser om man får det samme ud af det. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Hvorfor mixe? Komplementariet: man får mere dækkende eller komplementær viden om et fænomen. Man bekriver mere af fænomenet. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Hvorfor mixe? Kompleksitet: man får mere komplicerede, konfliktfyldte eller mulitfaceterede beskrivelser af fænomenet. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Design Komponentdesign: To eller flere metoder anvendes men de mixes ikke på hverken data, analyse eller metodeniveau.

Typologi for kvan/kval Forskningskomponenter som kan mixes: A: Målet for forskningen (fx udforskning + forudsigelse) B: Data og operationer. C: Typer af analyser D: Typer af udledninger. Leech, N., & Onwuegbuzie, A. (2009). A typology of mixed methods research designs. Quality & Quantity, 43, 265-275.

Typologi for kvan/kval Metoderne mixes også ifht tid: Fuldt mixed metoder mixes løbende over en eller flere af forskningsprocessens komponenter. Devist mixede metoder holdes adskilt og mixes først i den sidste fortolkende del. Blandingen kan i begge tilfælde udføres parallet eller sekventielt. Leech, N., & Onwuegbuzie, A. (2009). A typology of mixed methods research designs. Quality & Quantity, 43, 265-275.

Vægt Endeligt kan man markere enten den kvantitative del eller den kvalitative del. Den ene kan støtte den anden. Eller man kan give dem lige staus. Leech, N., & Onwuegbuzie, A. (2009). A typology of mixed methods research designs. Quality & Quantity, 43, 265-275.

Typer af mix P1: Delvist blandet parallelt med lige status. P2: Delvist blandet parallet med dominerende staus. Leech, N., & Onwuegbuzie, A. (2009). A typology of mixed methods research designs. Quality & Quantity, 43, 265-275.

Typer af mix P3: delvist blandet sekventielt med lige staus. Ex statistisk analyse af effekterne af et sundhedsprogram fulgt af kvalitative interviews med den samme gruppe. P4: Delvist blandet sekventielt med dominerende staus. Ex: Bred kvantitav analyse af udbrændthedstegn blandt sygeplejersker fulgt af et mindre antal kvalitative interview. Leech, N., & Onwuegbuzie, A. (2009). A typology of mixed methods research designs. Quality & Quantity, 43, 265-275.

Typer af mix F1: Fuldt blandet løbende med lige staus F2: Fuldt blandet løbende med dominerende status F3: Fuldt blandet sekventielt med lige status F4: Fuldt blandet sekventielt med dominerende status Leech, N., & Onwuegbuzie, A. (2009). A typology of mixed methods research designs. Quality & Quantity, 43, 265-275.

Typer af design Komponentdesign: To eller flere metoder anvendes men de mixes ikke på hverken data, analyse eller metodeniveau. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Typer af design Iterationsdesign Viden og resultater fra den ene “streng” informerer og former den næste streng. Ex: resultater fra en kvantitativ del følges op af kvalitative interviews. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Typer af design Blandingsdesign Metoder er sammenvævede i store dele af forskningsprocessen (fuldt mixede) Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Typer af design Indlejrede design Uanset om der er tale om parallel eller sekventiel anvendelse så markeres en af meroderne som den vigtigste. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Typer af design Teoridrevet design Et sæt af teoretiske antagelser afgør hvordan man sætter sine metoder sammen. Ex institutionel etnografi. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Metoder Opdelingen i kvalitative og kvantitative metoder er ikke tilstrækkelig. Brewer og Hunter (2006): alternativ opdeling i “forskningsstilarter”: Interviewmetoder Eksperimentelle metoder Feltarbejde Ikke-indgribende metoder Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Metoder Hertil mener Morten Frederiksen at man skal tillægge et spørgsmål om skala. Hvor mange observationer eller enheder? Erstatter måske videnskabsteoretiske og paradigmatiske aspekter (som der jo ses bort fra).

Stilartarternes styrker og svagheder Jf skema s. 208.

Integration Hvad føjes sammen, hvornår og på hvilken måde. Morten Frederiksen lister 6 måder at integrere på: Teoriintergration Designintegration Metodeintegration Dataintegration Analyseintegration Fortolkningsintegration

Teoriintegration Skabes gennem teoretiske antagelser om de epistemologiske og/eller substantielle relationer mellem forskellige dele af forskningsgenstende. Ex “metodekombination i institutionel analyse”. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Designintegration Skabes ved at fæstne de anvendte metoder i forskningspørgmål og det analytiske objekt. Man gør rede for hvorfor de enkelte dele skal anvendes til det de anvendes til. Hvad er meningen med at bruge dem og bruge dem på denne måde,

Metodeintegration Skabes ved at forbinde metoderne. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Dataintegration Skabes ved at finde eller skabe forbindelser mellem forskellige typer af data. Fx indenfor en organisation eller ved konvertering af data. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Analyseintegration Integrering af afskilte analyser i en samlet analyse. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Fortolkningsintegration Sætter analysernes resultater i relation til teori, hypoteser og tidligere forskning. Nye eller eksisterende begreber. Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.

Validitet Slutningkvalitet Ekplicitering og retfærdiggørelse af forskningspraksis. Hvad gjorde man og hvorfor? Frederiksen, M. (2015): Mixed methods-forskning. I: Brinkman & Tanggaard, s. 197 - 216.