Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
Praksisrettet uddannelse - på tværs af delprojekter Imodus – midtvejskonference – 20/ Henrik Hersom • Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
5 IT-didaktiske principper
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Undervisningsplanlægning
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Hvordan kan man arbejde meningsfuldhed i forandringsprocesser?
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Målet med projekt Entreprenørskab på kryds & tværs er:
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Præsentation af teorien transfer
Gruppen der har arbejdet med transfer på SSA-uddannelsen
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Inspiration til reformarbejdet
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Fem lærere på mentorkursus
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
1. April 2014.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Underviserens evaluering af eleven Forståelse af fagligheden: 0____________________________________________________________10 Vilje: 0____________________________________________________________10.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Erfaringer fra projekt ”Flerkulturel rummelighed i skolen”
KVIST projektet og dets udfordringer Lisbeth N. Hansen, seminarielektor, Kolding pædagogseminarium Susanne Minds, kursusleder, sosu-stv.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Etablering og drift af faciliteter – sammen med frivillige Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Koncept for åbent værksted, materialebank og kompetence- pakke Tilbud om kursus for ledere i virksomheder om deres rolle i medarbejdernes uddannelse og.
Work-shop 3 Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? SIP kursus Aalborg
Lyst til at lære – Skabe lyst til at lære – Lyst til at lære fra os Velkomstbrevet TUP2011 Projekt Transfer i AMU.
Transfer i AMU - Arbejdet med efter processen TUP Midtvejsevaluering onsdag den 14. Marts Roskilde Tekniske skole Sissel Kondrup, Forskerskolen i Livslang.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
UCR, Slagteriskolen Medarbejdere: Lis Schou, Gry Wallin, Deadline: hurtigst Virksomhed:
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Fem lærere på mentorkursus
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Selandia Medarbejdere: Martin Dilling-Hansen,
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Tværgående vejledermøder Juni 2019
Vejledning i forflytning
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Præsentationens transcript:

Evaluering af projektet ”Transfer i AMU” TUP 2010-2012 Henrik Hersom • Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning • Roskilde Universitet

Evalueringens grundlag Interviews med involverede undervisere fra de medvirkende skoler Interviews med arbejdsgivere og kursister Møderække med de involverede lærere på skolerne Observationer af undervisning/kursus Midtvejsevaluering Skriftligt informationsmateriale/beskrivelser og skriftlige evalueringstilbagemeldinger

Evalueringsformål: At skabe rum for erfaringsdeling De forskellige dele af projektet Se tilbage Se frem Hvad tager vi med?

Projektets fokus Hvordan og hvorvidt overfører kursisten erfaringer fra AMU-kursus til sin arbejdspraksis? Interessen har været: - at forøge eksisterende viden om kursisters læringsudbytte - at afprøve forskellige former for opkvalificering i AMU-systemet

Før – under - efter Før Forskellige midler til forøgelse af kursisternes læringsmotivation Video Uddannelsestryghed Under Hvordan opleves kursusforløbet mens det står på? Barrierer (skolemodstand osv.) Motivation (video, Facebook osv.) Efter Overførelse af erfaringer Oplevelse af konkret brugbarhed (praksisrelevans, erhvervsrelevans, anvendelighed, Hands on) Lyst til mere læring? Fortsat samarbejde med virksomheder (organisatoriske forandringer)

Evalueringserfaringer ”Transferbaseret læring er en vej til skabelse af blivende forandringer i kursisterne og dermed i virksomhederne” Formidling af kursusformål og forventningsafstemning Motivation: Hvorvidt vurderer og oplever kursisterne selv at de kan få opfyldt deres forestillinger om mål, indhold og form? Kursisternes forestillinger og forventninger: - Kan indeholde mange - såvel specifikke som uklare elementer - Grad af praksisorientering/direkte brug og anvendelighed - Hvad tænkes om læring/uddannelse? - Forventningstraditioner. Forestillinger om mål, form og indhold (modstand) Kan være stor divergens mellem underviserens og kursisternes opfattelse af kursusformål, hvilket er væsentligt at få klarlagt og afstemt indledningsvis i skabelsen af grundlag for transferprocesser.

Vidensafklaring -Hvori består behovet for viden Vidensafklaring -Hvori består behovet for viden? -Klarlæggelse af hvad kursisterne ved og kan - hvori består læringsbehovene? Transferaktiviteter: -Screening, fælles/personlig samtaleform, færdighedstests eller andre klarlægningsmetoder -Fælles for flere af projektets transferaktiviteter er vægtning af kvalifikations- og kompetenceafklaring hos kursisterne - ved kursets begyndelse -Kurserne har ofte den fordel, at det er et relativt konkret indhold der arbejdes med, hvilket til tider muliggør præcise kortlægninger af, hvad der er behov for i forhold til transferoptimering hos deltagerne (?)

2.a. Inspiration, viden og motivation falder relativt hurtigt bort Kursusopfølgning Fra kursus til praksisforankring og praksisforandring 1. Kursusdeltagere bliver inspirerede, veloplyste og motiverede på et kursus 2.a. Inspiration, viden og motivation falder relativt hurtigt bort 2.b. Forankring og forandring. Der eksisterer muligheder for at bruge det lærte direkte i arbejdspraksis - og/eller der foretages en form for opfølgning på kurset. Kursusindhold – f.eks. tests (rengøringskursus). Forankring – f.eks. dybere kontakt (RTS)

Rum for deling af arbejdserfaringer Det er gennemgående, at kursusdeltagere har behov for at tale om og diskutere deres egne konkrete arbejdserfaringer - i relation til undervisningen. (f.eks. stilladsarbejde, rengøringsstandarder, beplantningsløsninger osv.) Etablering af erfaringsdelingsrum i undervisningen. Ikke altid nemt da der er grænser for åbenhed, dele svage sider osv. Kursisterne oplever ofte, at samtalerne med de andre kursister, og underviser, giver dem viden, refleksioner omkring deres arbejde. De kan bruge den fælles erfaringsdeling videre i deres arbejde.

Undervisernes praksiserfaring - Der er flere eksempler på, at underviserne bruger deres erfaringer fra den praksis som undervisningen relaterer sig til. - Ofte er det meget specifikke arbejdserfaringer der er brug for i undervisningen, når der arbejdes med transfer. Det er væsentligt at undervisningen kredser om, hvordan de helt specifikke udfordringer i kursisternes arbejdspraksis håndteres - Det er givende for en transferproces, at underviserne har en form for primær erfaring med de områder som kurset omhandler. ”Hands on” og praksisfundering er generelt et væsentligt aspekt at være opmærksom på, når der arbejdes med transferproblematikker og -processer. - Gennem evalueringens observationer og interviews stod det klart, at der er basis for transfer ved læring gennem praksis. Kursisterne har ofte et ønske om at lære gennem praksis, hvilket bl.a. kan faciliteres gennem undervisernes specifikke erfaringer.

Projektets fokus Hvordan og hvorvidt overfører kursisten erfaringer fra AMU-kursus til sin arbejdspraksis? Interessen har været: - at forøge eksisterende viden om kursisters læringsudbytte - at afprøve forskellige former for opkvalificering i AMU-systemet

Pædagogisk kultur Forskel i lærernes anerkendelse af didaktik og pædagogik som en del af deres arbejde Heterogen lærergruppe (differentierede erfaringer) Integration af fagkulturer og pædagogisk kultur Fælles pædagogisk sprog? Det tager tid - og arbejdstid

Lærernes særlige vilkår samarbejde med kollegaer med vidt forskellige baggrunde medvirke til at bygge bro mellem praktisk og teoretisk læring kvalificere samarbejdet mellem skole og virksomhed medvirke til at eleverne får direkte erhvervskompetence inden for et fagområde kunne transformere deres fagidentitet til en læreridentitet undervise en heterogen elevgruppe

Der er udfordringer i transfer… men… ”Det er evalueringens vurdering, at projektet har etableret erfaringsbaseret viden om transferprocesser hos de medvirkende undervisere, og dermed skabt basis for igangsættelse af flere initiativer, som kan skabe transfer mellem uddannelses- og arbejdspraksis”