Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis Jens Aage Poulsen, jeap@ucl.dk HistorieLab – Kongernes Jelling 31. aug. 2015 En model – status – intentioner – thinking history Lærernes opfattelse af læreplanen og skolefaget Forenklede Fælles Mål – en kompetenceorienteret læreplan

Fælles Mål 2004 Historie i fortid og nutid Tid og rum Efter Bruce A. VanSledright Fælles Mål 2004 Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling Indtil begyndelsen af 00’erne Lukkede entydige fortællinger om fortiden Hvad, hvordan, hvorfor, hvor, hvornår, hvem … Historiebevidsthed og identitet siden læreplanen Historie 94

Hvad skal eleverne lærer? Fagets metoder (kildekritik) ”Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad der er foregået før. De skal kende til fortiden [...] både danmarkshistorien og i verdenshistorien”. Reproduktion af kundskaber Kronologisk overblik - fortiden  ”… historieEN er (naturligvis?) al den viden, vi har, om hvad der rent faktisk er sket i fortiden. Inden alle efterrationaliseringerne sætter ind. Historikerens råstof. Hvordan det nogensinde kan blive mindre vigtigt [for eleverne] at have styr på fakta end at kunne udlægge dem, har jeg meget svært ved at forstå”. ”Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad der er foregået før. De skal kende til fortiden [...] både danmarkshistorien og i verdenshistorien” Dannelsesfag => kompetente borgere Gode fortællinger ”[…] det er jo et dannelsesfag. Det er jo for at kunne forstå alt det, der foregår […] Vi giver eleverne en kritisk stillingtagen til hele livet, til samfundet, til de ting der bliver sagt og gjort.” ”[…] at prøve at fortælle den gode historie. Det er det, historie går ud på”. Hvad skal eleverne lærer?

Hvor er begrundelserne fra læreplanen? ”[…] jeg må indrømme, at det (læreplanen) jo ikke er noget, vi sådan hænger os i til daglig”. Manglende præcision? Tradition for en nonchalant holdning til skiftende læreplaner? Fagets status (lav kompetencedækning) Karakteristisk: Lærer/viden om historie – sammenhængende fortælling om fortiden – kronologisk rækkefølge ”I 7. klasse går jeg sådan et stykke tilbage til senmiddelalderen eller deromkring og kører fremad. Der når vi rigtig langt på det skoleår. Og så i 8. er vi omkring midten af 1800-tallet – 1830–40 – dvs. før Grundloven. Og så kører vi videre opad. […] Så når vi når slutningen af 9. klasse, skulle vi gerne være temmelig tæt på nutiden”.

Forenklede Fælles mål Læringsmål – i stedet for undervisningsmål (”synlig læring” – hvad eleverne kan og ved Læringsmålstyret undervisning Kompetencer reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende kvalifikationer (færdigheder og viden) i forskellige situationer. => viden om kategorier, koncepter og procedurer osv., jf. model

Andreas Körber og Waltraud Schreiber

Kronologi og sammen-hæng Efter 9. klasse Kilde-arbejde Historiebrug Kronologi og sammen-hæng Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger Kompetencemål: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetence-områder Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

Kompetence- dækning Kompetenceløft: 2016: 85 % 2020: 95 % Den perfekte historielærer