Program for dagen Kl – Ankomst og morgenkaffe Kl – Oplæg om mulighederne for samspil mellem SEL og LAB Spørgsmål og udfordringer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

Love og regler på beskæftigelsesområdet
Optimal anvendelse af STU i forhold til førtidspension
Konklusion på Workshop om sindslidende
Ny Førtidspension og fleksjob reform
Reform af førtidspension og fleksjob
Handicap & Psykiatri.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Kursus for jobpakkeambassadører
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Projekt ’fra barriere til karriere’ DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) ogArbejdsmarkedsstyrelsen.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Tværgående indsats for unge årige
Fokus på konkret viden forud for anvendelse af jura
Arbejdsmarkedsperspektivet i en behandlingsmæssig kontekst Succes i intensiv behandling KABS Viden, døgnkonference 3. november 2009 Marika Sabroe Vejle.
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
Det Sociale Kapitel
Servicelovens §96 Før hjælperordning § 96. Kommunalbestyrelsen skal yde et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,
Temadag for repræsentanter i De Regionale Beskæftigelsesråd d Birgit Hagen, DH repræsentant I Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
BPU Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk konsulent Februar 2009 Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE JOB MED LØNTILSKUD TIL FØRTIDSPENSIONISTER MØDE.
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Arbejde for enhver pris? Hvordan kan man i kommunalt regi bruge lovgivningen til at sikre, at arbejdsliv og hverdagslivet i øvrigt hænger bedst sammen?
RÅDGIVNING INFORMATION UDVIKLING
Muligheder og rettigheder
Oplæg om danskuddannelse
Oplæg om de kompenserende ordninger
Grundkursus Specialfunktionen Job & Handicap Dannebrogsgade 3, 1. sal 5000 Odense
Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Rimelige tilpasninger for at afhjælpe funktionsbegrænsning.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
SOF.  Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft.  Reformen betyder, at ansøgninger om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS.
Grundkursus Specialfunktionen Job & Handicap Dannebrogsgade 3, 1. sal 5000 Odense
Inklusionsboliger Bolignetværksmøde den 24. februar 2016.
Merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, forsørgelse, støtteordninger, mentorstøtte, bostøtte mv. Tove Kjeldgaard Socialrådgiver.
Serviceloven §50 Undersøgelse §52 mulige støtteforanstaltninger: Friplads i fritidsklub, ungdomdsklub o.l. Støtte i hjemmet Familiebehandling Aflastning.
Oplæg om DUKH Retssikkerhed og beskæftigelsesområdet.
Hvordan arbejder jobcentrene med afklaring af arbejdsevnen/arbejdsprøvning? Jobcenter Roskilde Birthe Haastrup Anette Perós.
Overenskomstens sociale kapitel Det rummelige arbejdsmarked Oplæg til Hovedudvalgets møde den 17. juni 2009.
’Unge med handicap’ Handicapbegrebet under lup - hvad betyder det for praksis i jobcentrene? Silkeborg 2. oktober 2009.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
Rehabiliteringsteam Organisation og erfaringer ”Den gode indstilling”
Ophør af JAF Inden ophør af et JAF skal kommunen foretage en vurdering af borgerens arbejdsevne og dennes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse,
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Kursus i Tarm febr Hvilke rettigheder har en borger der er misbruger af alkohol? S tøttemuligheder i Serviceloven – Lov om Social Service.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Ansættelse med løntilskud En gennemgang af reglerne.
Integrations- og oplæringsstillinger Etablering af integrations- og oplæringsstillinger i Haderslev Kommune.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Nye arbejdsmiljøregler - fra sikkerhed til arbejdsmiljø august 2010.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Mål og delmål i rehabiliteringsindsatsen.
Velkommen til temadag Forår Velkommen til forårstemadag 2015 Lovgivning i praksis – fra jer Kan et godt samarbejde med A-kasserne styrke indsatsen.
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Beskæftigelsesregion Syddanmark Budgetseminar om indsatsen for forsikrede ledige – kommunernes medfinansiering.
Skanderborg Én indgang – fælles adgang – job som udgang Om at begrænse tilgangen til førtidspension.
Præsentation til Arbejdsmarkedsudvalget Den 3. april 2017
Om sagsbehandling og subsidiaritet - Susanne Wiederquist
De kompenserende ordninger:
Velkommen til NP- netværkstemadag
Opgaven i praksis Kort om de kompenserende ordninger.
Voksenspecialundervisningen i Danmark
Rehabilitering og hjemmehjælp
ArbejdsMarkedsCenter Fleksjob og ledighedsydelsemodtagere
Socialpolitisk statusmøde 2017 LO
Regionale arbejdsmarkedsråd og borgere med funktionsnedsættelse
Præsentationens transcript:

Temadag Den 6. oktober 2016 Jobskabelse på § 103 – muligheder og perspektiver

Program for dagen Kl. 10.00 – 10.15 Ankomst og morgenkaffe Kl. 10.15 – 12.00 Oplæg om mulighederne for samspil mellem SEL og LAB Spørgsmål og udfordringer Kl. 12.00 -12.45 Frokost Kl. 12.45 -14.00 Udvikling af indsatsmodeller i grupper Kl. 14.00 – 15.00 Fremlæggelse og drøftelse i plenum am@HABEKOST.dk

Trappen 50% 0% 100% Arbejdsevnebarometer Tilbud efter Servicelov Mentor LAB kap. 9b Ordinær uddannelse LAB kap. 10 Virksomheds-praktik LAB kap. 11 Tilbud efter Sundheds-loven Kurser & projekter LAB kap. 10 Ansættelse med løntilskud LAB kap. 12 Aktivering Revalidering Fleksjob Ressourceforløb Førtidspension 100% 50% 0% Arbejdsevnebarometer Jobafklarings-forløb Ressourceforløb ?! Frivillige aktiviteter & Fritidsaktiviteter Tilbud efter Servicelov Fx § 103 og 104 Trappen am@HABEKOST.dk

Beskyttet beskæftigelse Serviceloven § 103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Beskyttet beskæftigelse Serviceloven § 103 am@HABEKOST.dk

Målgruppen Serviceloven § 103 Personkredsen omfatter personer under folkepensionsalderen med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på det normale arbejdsmarked og heller ikke kan opnå aftalebaserede skånejob efter arbejdsmarkedets sociale kapitler, eller fleksjob/skånejob med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 12 eller kap. 13. Der vil ofte være tale om personer, som har førtidspension som forsørgelsesgrundlag eller personer på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse med særlige sociale problemer. Målgruppen Serviceloven § 103 am@HABEKOST.dk

Organiseringen Serviceloven § 103 Ud over beskyttet beskæftigelse på beskyttede værksteder, kan beskyttet beskæftigelse etableres under andre organisatoriske rammer. Fx i forbindelse med andre offentlige tilbud. i tilknytning til boformer for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og i tilknytning til forsorgshjem, væresteder, varmestuer og sociale caféer m.v. Og på private og offentlige arbejdspladser Organiseringen Serviceloven § 103 am@HABEKOST.dk

Indhold Serviceloven § 103 Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som et led i en produktion af varer eller tjenesteydelser. Fx udførelsen af enkle afgrænsede arbejdsfunktioner, der kan udskilles fra et mere omfattende produktionsforløb, der skal udføres i tilknytning til en produktion i en virksomhed. Fx montage- og pakkearbejde. Fx arbejdsfunktioner af anden art f.eks. varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantinedrift, cafedrift eller opgaver af kontormæssig karakter. Indhold Serviceloven § 103 am@HABEKOST.dk

Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb Serviceloven § 103 stk. 2 ”Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer” Beskæftigelsesforløbet kan have karakter af oplæring eller optræning. Beskæftigelsesforløbet kan tilbydes borgere med ophold i en boform efter servicelovens § 110, stk. 1, dvs. forsorgshjem og lignende eller til andre borgere med tilsvarende problemer i tilknytning til denne boform. Tilbuddet kan imidlertid også etableres uafhængigt af botilbud, f.eks. i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104. Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb Serviceloven § 103 stk. 2 am@HABEKOST.dk

Indhold Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb Et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb kan fx. omfatte deltagelse i den interne drift i en boform efter § 110 eller et aktivitets- og samværstilbud (værested, social café, varmestue mv.) efter § 104. Dette kan bestå i rengøring, vask, køkkenarbejde, alm. vedligeholdelse og værkstedsarbejde mv. deltagelse i aktiviteter fx. i form af planlagt undervisning og kulturelle arrangementer, idrætsaktiviteter og andre livskvalitetsforbedrende tilbud. Tilbuddet skal være afpasset den enkeltes ønsker og muligheder. Indhold Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb am@HABEKOST.dk

Formålet med tilbuddene i Lab-loven er, at de skal være midlertidige og kvalificere den ledige til arbejde. Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, der er oprettet som beskyttet beskæftigelse eller særlig tilrettelagt beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103, stk. 1 og 2, vil kunne gives som et tilbud efter reglerne i § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en klar forudsætning, at forløbet for den enkelte ledige, der gives et sådant tilbud, kan leve op til reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder at det opfylder formålet med aktiveringen, at det er et relevant tilbud for den enkelte med henblik på den korteste vej ud af ledigheden, og at det indgår i personens ”Min plan” efter reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jf. Vejledning nr. 10 om Særlig støtte til voksne af 15.02.2011 SL § 103 i relation til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats am@HABEKOST.dk

SL § 103 i relation til ressourceforløb På samme måde må et §103-tilbud i et ressourceforløb vel skulle indeholdes i formålet med dette ?! Er det muligt ? Formålet med ressourceforløb: at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb jf. LAB § 68a Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne (LAB-)lov. Der skal fastsættes uddannelses- og beskæftigelsesmål § 103 stk. 1 vel ikke muligt, da ansættelse dér ikke ”bare” kan ændres, hvis kommunen synes.. Jf. principafgørelse 90-14 og RF er jo midlertidigt.. § 103 stk. 2 vel muligt i RF– til kthj.modtagere og føp- ere – hvis det støtter op om udvikling af arbejdsevnen SL § 103 i relation til ressourceforløb am@HABEKOST.dk

Indsats: Et ressourceforløb kan bestå af indsatser fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, uddannelsesområdet og det sociale område Varighed: Mindst 1 og maks. 5 år. Dog evt. flere forløb til under 40 årige. Også for over 40-årige, hvis de ønsker det og kommunen finder det relevant. Målgruppe: Personer med komplekse problemer, der ikke har kunnet løses gennem beskæftigelsesrettede tilbud i LAB & LAS, og personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang. Ressourceforløb am@HABEKOST.dk

Ressourceforløb Indhold: Alle tilbud, hjælpemidler, mentor mv. efter beskæftigelsesloven Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m. Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen. Ressourceforløb am@HABEKOST.dk

Aktivitets- og samværstilbud serviceloven § 104 ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.” Aktivitets- og samværstilbud serviceloven § 104 am@HABEKOST.dk

Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Formål SL § 104 am@HABEKOST.dk

Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Formål SL § 104 am@HABEKOST.dk

Samspil med andre ordninger SL § 104 Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud etableres forskellige former for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde et mål om en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom det ikke umiddelbart kan forekomme realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbuddet ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at knytte støtte- og kontaktpersonordninger til aktivitets- og samværstilbud. Men hvis det falder ind under formålet med et ressourceforløb, kan det vel godt anvendes i den sammenhæng (som servicelovstilbud) ?! Samspil med andre ordninger SL § 104 am@HABEKOST.dk

Understøttelse af indsats på arbejdspladser Mentor jf. LAB § 31b Støtte-/kontaktperson jf. SL § 85? Personlig assistance jf. LKHE ”kørende” eller ”udplacerede” §103-medarbejdere Understøttelse af indsats på arbejdspladser www.HABEKOST.dk

Understøttelse af indsats på arbejdspladser 1. Mentor jf. LAB § 31b ? Målgruppe: Alle målgrupper i LAB-loven, bl.a. FØP Betingelse: At mentorstøtten er nødvendig for, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse (i LAB-lovs regi?!) Krav om at mentorstøtten har et beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende formål Mentor altid er en midlertidig ordning og kan derfor ikke anvendes overfor personer med vedvarende behov for støtte til at fastholde beskæftigelse. Dvs. kan bruges i ressourceforløb, samt i løntilskudsforløb (”skånejob”), men ikke ved beskyttet beskæftigelse Understøttelse af indsats på arbejdspladser www.HABEKOST.dk

Understøttelse af indsats på arbejdspladser Kan det bruges på job ? 2. Støtte-/kontaktperson jf. SL § 85 ? Målgruppe: Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. At styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv. For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med den socialpædagogiske bistand også at yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse NEJ! Understøttelse af indsats på arbejdspladser www.HABEKOST.dk

Understøttelse af indsats på arbejdspladser Er føp´er omfattet ? 3. Personlig assistance til handicappede i erhverv Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv kan der "ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand", jf. lovens § 4. Formålet med ordningen er således at kompensere den pågældende for de begrænsninger, der er konsekvensen af personens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Der kan være tale om en vedvarende ordning Målgruppen for personlig assistance er snæver, idet der udelukkende er tale om personer med varig og betydelig funktionsnedsættelse. Den personlige assistents opgaver er at kompensere med særlig hjælp til de praktiske arbejdsrelaterede opgaver, som personen på grund af sit handicap ikke selv kan klare. ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver. JA! Som følge af ændringerne af lov om social bistand, hvorefter betegnelserne for individuelt beskyttede stillinger efter socialministeriets 50/50- og 1/3 -ordninger ændres til henholdsvis fleksjob og til skånejob til personer, som modtager social pension, foreslås det, at henholdsvis fleksjob og skånejob til personer, som modtager social pension, indsættes i den foreslåede § 5 i stedet for. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18 JF. lovforslag af L21 af 1997/98 Understøttelse af indsats på arbejdspladser www.HABEKOST.dk

Understøttelse af indsats på arbejdspladser 3. Personlig assistance til handicappede i erhverv Ydes under bl.a.: Virksomhedspraktik jf. LAB kap. 11 Løntilskud jf. LAB kap. 12 Fleksjob Understøttelse af indsats på arbejdspladser www.HABEKOST.dk

Understøttelse af indsats på arbejdspladser 4.”Kørende” eller ”udplaceret” §103- medarbejder ? I og med at servicelovens § 103 giver hjemmel til at tilbuddet kan etableres på virksomheder – enten som gruppe eller individuelt tilbud - må der ligeledes være mulighed for at medarbejdere på §103-tilbud arbejder dér hvor tilbuddene er placeret ? Understøttelse af indsats på arbejdspladser www.HABEKOST.dk

Løntilskud til førtidspensionister LAB kap. 12 Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil førtidspensionister kunne ansættes i løntilskudsjob på private eller offentlige virksomheder. Der gælder for disse typer ansættelser særlige regler med hensyn til forholdet mellem antal ansatte med og uden løntilskud, (dog mulighed for dispensation) krav om, at løntilskudsstillingen skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden, eller alternativt krav om at stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseelse. Løntilskud til førtidspensionister LAB kap. 12 am@HABEKOST.dk

Støtteintensitet (støtteloft) m.v. BAB§ 86. Bruttostøtteintensiteten for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-6, 8 og 11-14, beregnet som en procentdel af lønomkostningerne, kan over en periode på et år efter ansættelsen ikke overstige 50 pct. for personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, 5, 12 og 13 og 75 pct. for personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6, 8, 11 og 14. Stk. 2. Støtteloftet efter stk. 1 omfatter udover løntilskuddet al støtte i tilknytning til ansættelsen, uanset om denne finansieres udelukkende af offentlige midler eller finansieres delvist af EU. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan støtte i tilknytning til ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6 og 8, kumuleres med anden støtte, som vedrører samme støtteberettigede omkostninger, udover støtteloftet i stk. 1, forudsat at kumuleringen ikke medfører en støtteintensitet, der overstiger 100 pct. af de relevante omkostninger i de perioder, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftigede. § 87. Udbetaling af løntilskud til en enkelt virksomhed eller et enkelt foretagende skal anmeldes til EU-Kommissionen, hvis støttebeløbet overstiger 5 mio. EUR årligt am@HABEKOST.dk

Drøftelser af indsatsmodeller Gruppedrøftelse Find sammen med kollegerne fra din arbejdsplads, eller find sammen med andre, der ønsker at debattere de samme temaer, som dig. Drøft muligheder og udfordringer ved jeres tema med henblik på at udvikle nye indsatsmodeller. Fælles præsentation og opsamling kl. 14.00. Drøftelser af indsatsmodeller am@HABEKOST.dk