Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Advertisements

Kompensationsomfang for gennemførte vandplaner og beregning heraf
Vandløbsloven, regulativer og vandløbs-sager
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Vandplanerne – den videre proces
Ændringer i vejr og klima
Orientering om Vandrammedirektivet
Vandmøller og vandplaner
Konsulent Niels Philip Jensen
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Grøn Vækst og vandplaner
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Vandløbslaugsudvalgenes syn på specifikke følger af vandplanerne. Kan du med fordel gøre indsigelser? v/Kristian R. Poulsen.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status for vandløbsindsatser.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Fosforvådområde Informationsmøder.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Effekter af randzoner på natur og miljø
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Ændret vedligeholdelse - forberedende arbejder i Silkeborg kommune Tilsyn/vandstandsmålinger.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Eksport af økologiske markfrø
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Seminar 19. marts  Søren Hansen,  Deltidslandmand – tidligere folkeskolelærer  Gunderød, Fredensborg Kommune  Sekretær Danske Vandløb.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
- Et naturligt valg for det professionelle landbrug Vandløb og vandplaner i Aabenraa Kommune Torben Heisel, LandboSyd og Sønderjyske Vandløb.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
Hvorvidt påvirkes beslutninger af cost-benefit analyser? - Et dansk empirisk studium Otto Anker Nielsen, Professor.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Økologisk investeringsstøtte og LAG
Landbrugets syn på regulativrevision
Signalstrategi VEJ-EU maj 2018.
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Forslag til partsfordeling i forbindelse med etablering af pumpelag for vandløbet Holmen Møde med Arbjedsgruppe for Holmen, Kalundborg Kommune & Agrohydrologerne.
Dialogforum Vandløbsregulativer 20. november 2018.
Præsentationens transcript:

Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA Miljø

Indhold Baggrund Tanker om implementering Tanker om processen Afrunding

Baggrund I virkemiddeludvalg 1 (2007) indgik ophør med vandløbsvedligeholdelse for at sikre den fysiske kvalitet i vandløb. Oversvømmelse på dage om året. Der blev givet et groft skøn på omfang svarende til 10 gange vandløbsbredden eller ha. Omfang km vandløb og 7 ha/km. Der er stor variation fra vandløb til vandløb Reduktion i omkostninger til vedligehold blev anslået til kr. pr. km vandløb I ca km vandløb er spildevandskvaliteten problemet.

Baggrund II I virkemiddeludvalg II (2009) var virkemidlet stadig ophør med vandløbsvedligeholdelse I virkemiddelkataloget (2010) er det nu ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse. Baseret på km vandløb udtages ha. Kompensation sættes til kr. pr. ha og omkostning er 52 mio. kr. (4 ha/km). Naturstyrelsen har siden analyseret omfang med brug af højdemodellen og fundet at omfanget kan være ca ha. Udgangspunkt oversvømmelse. I de endelige vandplaner indgår km vandløb (6% af alle). Det arealmæssige omfang er ikke endeligt opgjort.

Kilde: Naturstyrelsen

Påvirkning og kompensation ? Datagrundlag er begrænset Grødeskæring i dag 0-6 gange om året Typisk grødeskæring om sommer og i efterår Uden grødeskæring kan der forekomme oversvømmelser – typisk i efteråret (høj grøde og megen nedbør). Vandstandsstigning (4- 42 cm) Påvirkning på 0 – 100 ha/km ? Påvirkning på dræn ? Betydelig variation fra lokalitet til lokalitet

Påvirkning og kompensation - II Påvirkning kan både være oversvømmelser og hævet vandspejl (påvirker rodvækst) Påvirkning i antal dage ? Hyppighed i løbet af 10 år ? Forventes arealet at blive taget ud af produktion ? Kan der ske en kobling med naturplaner ? => Indikere behov for flere analyser og forsigtig implementering så påvirkning ikke bliver meget større end forventet.

Tanker om satser PåvirkningEffektSatser Ofte oversvømmelser Arealet kan ikke dyrkesFuld kompensation -Omdriftsareal -Vedvarende græs Oversvømmelser af og til Arealet kan dyrkes men med tab i nogle år - Kompensation for lavere indtjening Sjældne og kortvarige oversvømmelser Arealet dyrkes nærmest uden tab Ingen støtte

Prioritering af indsats 1.Vælg vandløb med gode data og lille påvirkning af areal pr. km vandløb (højdemodel) 2.Foreslå en ny praksis med henblik på at opnå forbedret fysiske forhold (færre eller smartere grødeskæring) 3.Gennemfør en lokal screening og konsekvensvurdering af forslag (realistiske miljømål ?) 4.Vælg de bedste projekter først (ujævnt fordelt) 5.Opfølgningsanalyse – hvor gode er vores modeller (omfang og intensitet) og svarer kompensation til indkomsttab ?

Evaluering af proces 1.Stor usikkerhed om konsekvenser siden Århus Universitet (DCE) har været tilbageholdene med at foreslå projekter, der kan give mere viden og ministerierne har ikke efterspurgt analyser. 3.En god administrativ model er ikke simpel (variation over tid og krav fra EU) 4.Skift fra ophør til reduceret grødeskæring betyder at kommunerne ønsker flere midler 5.Ministerierne har været tilbageholdende med at melde ud om procedure, hvilket har givet øget usikkerhed

Konklusion 1.Stor usikkerhed om konsekvenser fra starten og der er ikke gjort meget for at skabe afklaring 2.Regulering på området er komplex og kompensationsmodeller er svære at opstille bl.a. grundet stor variation 3.En forsigtig tilgang vil give både kommuner og landmænd en vurdering af konsekvenser. Handleplaner kan derfor omfatte mindre end km vandløb. 4.Kobling til naturplaner er naturlig og bør være indeholdt i konsekvensvurderingen så lodsejeren kan deltage og få en realistisk vurdering af produktionsvilkår.

Se mere på