Økologi og økonomi i uddannelsesinstitutionerne s kantiner Hvad tænker skolernes ledelse?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Logistik Mål og strategier
Ørestad Skoles værdier
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
REG LAB EFTERÅRSKONFERENCE En øvelse for livet. REG LAB EFTERÅRSKONFERENCE 2010.
Hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner v/Fødevarestyrelsen
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Christian Bruhn Rieper Kontorchef Fornyelsesfondens sekretariat
Det globale ressourceforbrug
Økomad i daginstitutioner
Teori-Praksis-holdning
MADKULTUR OG MÅLTIDER I ISHØJ KOMMUNE.
Cirkulær Økonomi som ny trend
Firma / virksomheds-klasse Elever lærer af nødvendighed
27. Produktionsstyring Produktionsstyringens mål
Marianne Mollerup KBH Madhus
VISIONEN FRA DET NY NORDISKE KØKKEN
Slagterkurvens nordiske mad
Produkt ProduktionProfil/Politik People GenbrugelighedSvanemærke Økologi Bæredygtighed Kvalitet Mindre CO 2 Ingen spildevand Minimalt udslip Ingen kemikalierGenbrug.
”Tag en kødfri dag og forlæng dine kødretter de øvrige dage med masser af grønt – så er der mere luft i budgettet til økologisk kød”. Kilde:
En buffet af uddannelsesmuligheder
Erfaringer fra SAMBA-projektet
Heidi Wandbæk Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring.
Men vi kan godt gøre en forskel.
MedTech Innovation Center – effektiv kommercialisering af innovationer.
Det Nye Universitetshospital i Århus Arbejdsvision for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri.
FM januar 2004 H:S/Rigshospitalet/Servicecentret H:S-Bestyrelse Københavns kommune - Frederiksberg kommune - Staten H:S-Direktion Administrerende direktør.
Schjerning Farver A/S · Østerallé 21 · 8400 Ebeltoft · Hvorfor ønsker vi at miljømærke vores farver? Hvorfor?
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Centralkøkkenets kunder Rigshospitalet 1200 patienter Frederiksberg Hospital 500 patienter Amager Hospital 375 patienter Personalekantinerne på Rigshospitalet,
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
JORDFORBINDELSE.
Vilje, Engagement, Nysgerrighed, Innovativ. Overblik, Social Kompetent Mad til mennesker Talenttræning.
Velkommen. Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2011.
Fødevare-rådet som ekspertråd for Vækstforum. Vækstforum – et partnerskab Vækstforum KommunerErhvervslivet Regionsråd Andre vækstfora Danmarks Vækstråd.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Luksus tøj/accessoires i EU Gucci, Chanel, Hermes og Louis Vuitton
Hvad gror der på markerne om 10 år? Plantekongres Herning, 8. januar 2007 Thomas Roland Forbrugerrådet.
Øget behov for kompetenceudvikling - og hvordan kan AMU spille ind.
Regeringens konference om kvalitetsreformen Bella Centret, torsdag d. 2. oktober 2008 Et sundt måltid mad - tilrettelæggelsen af madordninger v./ Børne-
SKI – Indkøbs ABC Hvorfor stå alene, når der findes fællesskaber?
TUP Den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommunes Frugt og grønt genudbud 1. Køb og levering af økologisk hel frugt, grønt og krydderurter.
Sundere mad i idrætshaller Pilotprojekt Siden sidst  Temadag i Holing med leverandører  Opfølgende dialogmøde med haller  Nedsættelse af projektgruppe.
Spis Forbi ”On the street, by the street”. Projektramme At skabe nye måltidsfællesskaber Fremme interessen for og tilgængeligheden af sundere måltider.
Kan det betale sig? Michael Høj-Larsen Energiservice Fyn A/S Ejet af energiselskaber
Unges opfattelser af og viden om sundhed
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Samarbejdsaftale Badminton
Fra Muld til Mund.
Funktioner og arbejdsdeling
Konkurrenceforhold afsætning.
Hvorfor valgte jeg SOSU skolen?
Forpligtende aftaler - og loyalitetsaftaler
Reparation – noget må gøres
Købemotiver og gruppepåvirkninger
Idegrundlag og målsætninger
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Forberedende kursus til produktionshygiejne.
Samspil mellem krop, træning og trivsel
Erfaringer med energibesparelser og brugeradfærd: hvad virker?
Introduktion til det tværsektorielle samarbejde om kompetenceudvikling
Storkøkken sygehus.
Mad og måltidspolitik (kostpolitik)
Faciliteter og Aktiviteter ORGANISERET UORGANISERET
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Mød UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Præsentationens transcript:

Økologi og økonomi i uddannelsesinstitutionerne s kantiner Hvad tænker skolernes ledelse?

Økologi og økonomi Tom Ebbe Jakobsen - uddannet som registreret revisor - ansat i skoleverdenen siden 1992 (højskole, CVU og VUC - direktør for Studenterhusfonden på Aarhus Universitet i 10 år (kantinevirksomhed med op til 15 kantiner) - nu økonomi- og administrationschef på Herning HF&VUC

Økologi og økonomi Bæredygtige kantiner/køkkener Er kantiner / køkkener der tager ansvar for kundernes sundhed og klodens fremtid

Økologi og økonomi Hvordan tager kantinerne ansvar - anvender økologiske produkter - producerer fra bunden af - minimerer madsvind

Økologi og økonomi Omstilling i køkkenet Væk med usunde produkter som f.eks. Friture Mindre kød og mere grønt i maden Hjemmebagt bagværk

Økologi og økonomi Omstilling i køkkenet -Rette medarbejdere til rette opgaver -Sikre bredde i det faglige -Kok -Cater -Elev -Ufaglært

Økologi og økonomi Hvis det gøres rigtigt er det ikke dyrt at omlægge til økologi og bæredygtighed

Økologi og økonomi

Vi kan hvis vi vil Vi får kun lov hvis vi lever op til konkurrencen med eksterne virksomheder Er vi omstillingsparate?

Økologi og økonomi Mange skoler og uddannelses institutioner vil gerne have deres eget køkken og deres eget personale Større fleksibilitet Større medejerskab men skolerne er forpligtet på at økonomien hænger sammen og her tæller: Hvad er billigst!

Økologi og økonomi Vi kan hvis: - vi har den rette personalesammensætning - vi har gode indkøbsaftaler og køber fornuftigt ind (f.eks. Ikke køber færdige produkter)

Økologi og økonomi Vejen frem Økologi og bæredygtighed Egne køkkener, men samarbejde på tværs af institutioner De rette medarbejdere Gode råvarer, indkøbt via gode indkøbsaftaler