Velkommen til workshop om. Introduktion Hvorfor bruge video i virtuel undervisning? 1.For at variere arbejdsformer. 2.For at anvende flere perceptuelle.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
5 IT-didaktiske principper
Advertisements

Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Drejebogen til eksamen på idræt B
Videoredigering Filmen skal være færdig den 17. oktober klokken Du er velkommen til at lave noget den mellemliggende periode. Alle filmene bliver.
Læremidler til Madkamp 2015 Kirsten Marie Pedersen Madkundskab UC Lillebælt/Læreruddannelse n på Fyn.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Dokumentation med mobilen i dansk - sæt komma med mobilen.
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Mål 1: Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Resultatmål.
Erhvervsstyrelsen lancerede den 10. november 2015 PrivacyKompasset – et on-line værktøj, der skal hjælpe virksomheder til bedre brug af data og håndtering.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
Lavet af: Alexander Rasmussen, klasse 1.2.  Lærerne kan ikke nå rundt til alle i timerne.  En anden form for undervisning.  Undervisningen bliver optaget.
1. klasse skriver fagbøger - eksempel på undervisningsforløb fra Hattingskolen 2007.
Frivillige og deltagere frem for frivillige og flygtninge.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Se støjen E-læringsmodul Fysik/kemi It-færdighedsniveau:
På vej mod synkrone læringsmiljøer - erfaringer, analyser og overvejelser Rene B Christiansen Lektor Education Lab Forskning og Innovation University College.
Center for læring i natur, teknik og sundhed Den naturfaglige prøve.
Skriftlighed Det fælles gods - præsentation af progressionsplan.
Forside uden yderligere tekst. Du kan vælge andre forsider ved at højreklikke på slidet og vælge ”Formatér baggrund”. I boksen, der dukker op, vælger du.
Modul 2.
Online arbejdsmiljøuddannelse
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Din kreative online praksis!
Praksiseksempel fra Teater GROB
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Forberedelse til eksamen
Læremidler til MADKAMP Årets fokus: Konservere din køkkenhave
Grupper To eller flere mennesker mellem hvilke der finder et samspil sted Variere stærkt m.h.t. Størrelse Formål Varighed Kommunikationsform.
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved industriel produktion og mekanik og læsevejleder Aktionslæringsforløb KEND DIT VÆRKTØJ.
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
WORKSHOP 4, Gribskov Kommune, 2017.
Program Introduktion Gennemgang af vores idé
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Det man ikke ser har man ikke ondt af
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Præsentationsportfolio
Velkommen til brobygningsdage med Hands & Brains aktiviteter
Tag sikkerhedskopier Når uheldet er ude – enten fordi dine ting går i stykker, eller fordi du bliver offer for kriminalitet – er det godt at have sikret.
Tag sikkerhedskopier Når uheldet er ude – enten fordi dine ting går i stykker, eller fordi du bliver offer for kriminalitet – er det godt at have sikret.
Informationsmøde Førskolen
”Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har”
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
EKsamen på Horsens Gymnasium 2018
Krav til informationsformidling
MUNDTLIG FREMSTILLING
Innovation i humanistiske fag
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
En introduktion af Otto
Velkommen til brobygningsdage med Hands & Brains aktiviteter
Velkommen til førstehjælp
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Lige adgang til lejligheder og sæsoner for alle
Præsentationens transcript:

Velkommen til workshop om

Introduktion Hvorfor bruge video i virtuel undervisning? 1.For at variere arbejdsformer. 2.For at anvende flere perceptuelle elementer (Dunn & Dunn) og derigennem elever, som måske ikke er så udviklede tekstlæsere og de intrapersonelt intelligente. 3.For at bruge et medie, der interesserer mange unge, så man skaber en umiddelbar interesse for undervisningens form og derigennem forhåbentligt også indhold. 4.For at gøre eleverne klar til en virkelighed med store krav til computer- kompetencer. 5.Det giver fleksibilitet. 6.Eleven kan bruge den tid han/hun har behov for, man er ikke låst fast i en traditionel lektionslængdetænkning. Opgaven er udmålt til 60 min. Men den dygtige elev løser den måske på 30, mens den knapt så dygtige kan bruge 90 min. 7.Fordi det åbner nye muligheder…

Multimedie Hvad kan computeren, som overheadprojektoren ikke kan? 1.Computeren og internettet åbner mulighed for at formidle viden på tværs af tid og rum. Det kunne vi også i gamle dage, men der var vi begrænset af datidens medier og teknik. Brevskole og fjernundervisning har været et kendte fænomener i mange år måske specielt i tyndtbefolkede egne. Fælles for de ’gamle’ medier er, at de er begrænset til tekst og tale. I dag kan vi transmittere lyd, billede, video og tekst via internettet, mulighederne er altså meget større.

Multimedie Hvordan? Teknikken er ret simpel. Man kan anvend et webcamera, Det er simpelt og man behøver ikke arbejde med codec, filformater og alle de andre parametre, som videoredigering Normalt kræver. Kvaliteten er ikke overvældende, men det kan sagtens være godt nok til et ’talking head’ eller en demonstration, der ikke kræver alt for mange ’close ups’. Optageprocessen bliver lettest, hvis man laver en drejebog over materialet inden man begynder at optage, således at man ved præcist, hvad der skal siges i hvilke klip osv.

Metode Hvordan gør man så i praksis? Vi har nu etableret et argument for at anvende e-læring som en variation i arbejdsformerne, der kan tilgodese forskellige læringsstile og intelligenser. Der findes mange ’Forfatterværktøjer’, der kan lave multimedieapplikationer, som oven i købet kan sende data til fronter. …men for at gøre det simpelt tager denne workshop afsæt i PowerPoint og fronters prøve redskab.

Metode Hvordan gør man så i praksis? En måde at lave multimedie e-læringsapplikationer kunne være, at lave en PowerPoint, hvor man gennemgår det udvalgte stof med video, billeder, animationer, tekst osv. Hvorefter man laver en lille test i fronter, for at få vished om eleverne har fået de vigtigste fakta med fra PowerPointen.

Metode Hvordan gør man så i praksis? Det er vigtigt, at testen i fronter er udfærdiget således, at det er let at vurdere elevernes resultater. Hvis man nøjes med at bruge de automatiskverificerbare Svarmuligheder, kan man få fronter til at tælle hver elevs score sammen og vise det i en overskuelig oversigt. Hvis man laver noget der skal rettes, er der fare for, at vi kommer til at konvertere uddannelsestid til elevtid.

Metode

Metode Hvordan gør man så i praksis? 1.PowerPoint 2.Fronter test, der automatisk tæller point.