Principper for skole-hjem samarbejdet

Synlig læring -mindsæt/teoretisk afsæt (James Nottingham) -tydelig læringskontekst

Paradigme skifte -Fra overordnede læringsmål  helt specifikke læringsmål (fx for en 3 ugers periode) -Hvad skal vi lave  hvad skal vi lære

Fra elevplaner til læringsplaner

3 årligt forløb -”Min uddannelse” udvikles løbende

Nyt skole-hjem samarbejde -Skole-hjem samarbejdet skal tage afsæt i læringsmål og mindre i status. -Der er ikke 1-2 årlige ”statusrapporter”, men en række forløb med læringsmål -Der skal prioriteres, hvilke mål der vigtige ift. at ”blive til noget og nogen” -Langt større inddragelse af børn/unge

Hvad betyder det for os som skolebestyrelse? Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed herunder: Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet  Herunder principper for anvendelsen af læringsplaner Etiske regler for IT-anvendelse Hvad er et princip? Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed bevæger sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, men må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handleplaner. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Læs mere på:

Den digitale løsning til læringsplaner

Det er ifølge folkeskolereformen op til den enkelte kommune, hvordan elevplanerne (GK: læringsplanerne) bliver digitaliseret. Med udviklingen af den digitale løsning til læringsplaner er vi i Gentofte Kommune på forkant, idet vi sammen med UVData, lærere og pædagoger fra Gentofte Kommune siden sidste år har udviklet på et redskab til formålet: MinUddannelse.net Der er i udviklingen af læringsplaner givet udtryk for et behov for et tilhørende og sammenhængende planlægningsredskab. Derfor giver modulet mulighed for en fleksibel udarbejdelse af årsplaner og tilrettelæggelse af forløb - stadig med et primært fokus på læringsmål og nedbrydelse af mål fra de nye Fælles Mål til de individuelle læringsmål i den enkelte elevs læringsplan.

Kobling af individuelle læringsmål med de nye forenklede fælles mål. Udarbejdelse af læringsplaner fra 0-9., samt 10. klassetrin. Mulighed for at arbejde dynamisk med elevplaner i løbet af et skoleår og løbende oprette nye udgaver af planen. Mulighed for inddragelse af elever og forældre i arbejdet med læringsplanen ifm. eksempelvis arbejdet med mål, vurdering af elevens kompetencer osv. Samordning i overensstemmelse med lovgivningen af elevplaner, uddannelsesplaner og uddannelsesparathedsvurderinger, som ligger i samme løsning. Mulighed for nedbrydelse af fælles mål til læringsmål i forløb og aktiviteter og fra læringsmål til individuelle mål for barnet/den unge. Visning af elevprofil, der sikrer at barnet og dets voksne har samme data om barnet fx karakterer, fravær, UPV, mål inden for den alsidige udvikling etc. Arbejdet med uddannelsesparathedsvurderinger og uddannelsesplan for elever, forældre, lærere og vejledere. MinUddannelse håndterer:

Fra elevplaner til læringsplaner

Læringsplanen tilbyder

Umiddelbare gevinster Det bliver muligt at tilføje en eller flere elever til de nedbrudte læringsmål (el. færdigheds- og vidensmål) i forløbet og dermed lade målene flyde ned i den enkelte elevs læringsplan. Den enkelte lærer kan få et overblik over, hvilke kompetencemål (tidl. trinmål), der er inddraget i planlægningen. Det er muligt at bygge nye forløb op på en skabelon af tidligere udarbejdede forløb. Årsplaner og forløb kan også deles mellem kollegaer.

Overordnede gevinster Alle børn og unge oplever at have individuelle læringsmål. Øget tydeliggørelse af læringsmål i alle forløb og aktiviteter. Det opleves som en lettelse og en berigelse for lærere, der allerede i dag arbejder systematisk med års- og forløbsplanlægning. Øget videndeling, koordinering og samarbejde lærerne iblandt og blandt lærere og pædagoger (ift. arbejdet med læringsmål, metoder, aktiviteter, ressourcer, evaluering og undervisningsdifferentiering)

Den digitale læringsplan er udviklet med det formål, at skolens medarbejdere, elever og forældre kan mødes om evaluering, målsætning og planlægning med fokus på det enkelte barns udvikling. Et centralt element for at sikre, at hvert enkelt barns ressourcer og potentialer udvikles og udnyttes maksimalt. Læringsplanen skal være et anvendeligt og dynamisk redskab for alle, der er involveret i barnets/den unges læring. Den har tydeligt fokus på den fremadrettede faglige og alsidige udvikling. Den digitale løsning til læringsplaner skal understøtte synlig læring og progression og være et redskab i elevens udvikling. Alle skal have et tydeligt og synligt billede af de faglige og alsidige mål og progression. Mere end mål og forløbsplanlægning

Kommende tiltag Opdateringer bl.a.: Mulighed for oprettelse af tværfaglige hold og forløb (dvs. at mål fra flere fag kan blandes) Dynamiske forløb (muligheden for at tilføje/ændre igangværende mål i forløb) Deling af planer Moduler bl.a.: EAU: Det selvstændige modul til håndteringen af arbejdet med Elevens Alsidige Udvikling lanceres medio september Progressionsmodul herunder: Selvvurdering/evaluering Før- og eftertest Portfolio

Synlig læring og progression Vi sætter fokus på synlig læring og progression og ønsker med den digitale læringsplan at understøtte dette arbejde bedst muligt. Derfor samarbejder vi med UVdata om udviklingen af et egentligt modul til håndtering af progression i form af portfolio og før- og eftertest. Arbejdet med udviklingen af modulet intensiveres ved dette skoleårs begyndelse. Her inddrages både medarbejdere, børn og forældre. Vi gør dette for, at børn og unge kan udnytte og udvikle deres ressourcer og potentialer maksimalt. Børn, der ved a) hvor jeg skal hen b) hvor langt har jeg rykket mig indtil nu? c) Hvad er mit næste skridt? har et bedre udgangspunkt for læring. Critique and feedback - The story of Austin's butterfly:

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kap. 2 § 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå. Stk. 2. En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin. … Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om: 1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse. 2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. 3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere. Stk. 5. Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digitale løsninger.

Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen I medfør af § 13 b, stk. 6, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. xx, fastsættes: Krav til digitale elevplaner og videregivelse § 1. De digitale elevplaner skal som minimum opfylde følgende krav: 1) Adgang for lærere til at oprette og løbende opdatere elevplaner. 2) Adgang for elever og forældre til at skrive i elevplaner. 3) Lagring af elevplaner. 4) Udveksling af elevplaner mellem skole og hjem. 5) Udveksling af elevplaner mellem skoler i forbindelse med skoleflytning. 6) Overførsel af elevplaner i forbindelse med leverandørskifte. 7) Kopiering af Fælles Mål direkte til elevplanen. 8) Udveksling af de relevante dele af elevplanen til Ungdommens Uddannelsesvejledning. 9) Adgang for UU vejleder til at se og skrive i elevplanen i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering. 10) Udveksling af de nødvendige oplysninger i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering fra 8. og 9. klasse til Undervisningsministeriets it-løsning Optagelse.dk

PSS: Fælles ramme for synlig læring Alle faglige forløb, aktiviteter og projekter har synlig og tydelig målsætning Årsplaner indeholder tydelige læringsmål Alle lærere og pædagoger arbejder dynamisk med tydelige mål for det enkelte barn Elevernes progression er omdrejningspunkt for teamsamtaler mellem leder og team Læringsplaner anvendes som udgangspunkt for drøftelse af elever på teammøder Alle børn og unge inddrages aktivt i arbejdet med egne læringsmål – både faglige, sociale og personlige Alle børn og unge kender egne læringsmål* og oplever progression *alle barnets voksne understøtter lyst til læring og refleksion over egen læring Alle børn og unge har i løbet af skoleåret individuelle mål indenfor alle 3 parametre; lærings-, sociale- og personlige kompetencer Alle børn og unge oplever kontinuerlige og systematiske feedbacksamtaler Feedbacksamtaler har fokus på den enkeltes faglige progression og den alsidige udvikling For klasser gælder det, at feedbacksamtaler også har fokus på elevens progression i forhold til individuelle mål om uddannelsesparathed

Hvad betyder det for os som skolebestyrelse? Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed herunder: Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet  Herunder principper for anvendelsen af læringsplaner Etiske regler for IT-anvendelse Hvad er et princip? Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed bevæger sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, men må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handleplaner. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Læs mere på:

Vil du vide mere? Folderen om læringsplaner i Gentofte Kommune er sendt ud til alle skoleledere før sommerferien. Her kan du læse mere. lication/76c7d1e9