Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Kunsten at finde tons kvælstof
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Orientering om Vandrammedirektivet
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Grøn Vækst og vandplaner
Rammer for indsatsen EU - Vandplaner- aftale – økonomi mv Mikael Kirkebæk projektleder.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Vandmiljøplan III Proces og grundlag for udarbejdelse af VMP III
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Globale temperaturændringer
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Økonomi i planteværn på 500 ha? Indlæg på Plantekongres Session 1,5 Jens Erik Ørum Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Miljø, naturressourcer.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Fødevareminister Henrik Høegh den 10. juni 2011 kl
Glyphosats betydning for dansk jordbrug og de mulige alternativer
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Ny målrettet regulering
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg

Indhold Rent vand Pesticider Økologi og økonomi Miljøøkonomi Opsummering

Vandrammedirektivet God Økologisk Status i Fjorde (kvælstof) - Søer (fosfor) - Vandløb (Fysisk kvalitet)

Hvad er problemet med vandmiljøet ?

HovedoplandVandløbSøerFjorde Nordlige KattegatModeratGodIngen Fjord LimfjordenModeratRinge Mariager fjordGodRinge Nissum fjordGod Ringe Randers fjordGodModeratRinge ØstersøenRinge Moderat BornholmGod Ingen Fjord

Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder ( ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III Mål 2015

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III Mål 2015 Virkemiddel 1 Virkemiddel 2 Virkemiddel 3 Virkemiddel N

Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr.) VirkemiddelArealTons NTons PKr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) Nye efterafgrøder Ingen jordbearbejdning Omlægning af græs Omlægning af normsystemet ? N-kvotemodel (360?) I alt

Virkemidler i Grøn Vækst - 2 VirkemiddelArealTons NTons PKr/kg N Årlige omk. (kr.) Vådområder (144) 55 P-ådale * (500) 9 Biogas65 Randzoner Grødeskæring -- Energiafgrøder 400 I alt Bem: Vådområder er udregnet over 20 år * kr/kg P NB: Økologi skal vokse med pr. år

Efterafgrøder

Nedre Sø Kystvand 1 Øvre Sø Side Sø Mellem Sø Nedre Sø Kystnært opland Eksempel på sø oplande og kystvand Kystvand 2

Nedre Sø Kystvand 1 Øvre Sø Side Sø Mellem Sø Nedre Sø Kystnært opland Eksempel på sø-oplande og kystvand Kystvand 2 Vådområde Skovrejsning Ådale (P-fjernelse)

Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed

Ringkøbing Fjord analyse 2

Drikkevand til København - Sikkerhedszoner (25 m) - BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder)

Udvikling i behandlingshyppighed - på vej til belastningsindeks

Case : En sø i Danmark En reduktion på 700 kg fosfor 3 virkemidler : -P- vådområder (billig) -Græs for at reducere erosion (middel) -Grave bunden op og fjern P (dyrt) Total omkostning er 1,3 mio. Kr. og gevinst er 1,1 mio. kr.

Marginale omkostninger (kr./ kg P) P-ådale Græs Grave

Totale omkostninger

Total omkostninger og gevinster

Total gevinster og omkostninger (kr)

Marginale omkostninger og gevinster

Reguleringsmodeller En sø er forurenet af fosfor fra mange lodsejere omkring søen. Tabet kan ikke måles for den enkelte, men kun for alle. Hvad gør du ? Sætte en afgift på al udledning. Hvor afgiften er afhængig af hvor stor den samlede udledning er ? Give bøde til en tilfældig lodsejer, hvis udledning i alt er for høj ? Lave et pant system (afgift på input, støtte til solgte produkter) ?

Økologisk areal

Økologi Størrelse på økologiske mælkebedrifter ? Udbytte pr. ha ( %) Mælkeproduktion pr. ko (-10%)

Økologi Lavere N-udvaskning pr. ha Lavere produktion pr. ha Udvaskning pr. prod. enhed er omtrent den samme Intet pesticidforbrug - men ikke den billigste måde at reducere pesticidtrykket !!

FOI rapport nr. 178 (2005) Andel af areal med økologi og hovedtyper

Økologi Mål om 15% økologi i 2020 bliver svær at nå, med udgangspunkt i indtjening. Økologi er hobby på mange mindre plantebedrifter (stor sideindtægt). Omfattende omlægning til økologi er en dyr måde at nå miljømål. Geografisk skævfordeling af bedrifter har betydning for udbud af husdyrgødning. Meget af stigningen i økologisk forbrug skyldes øget import.

Analyseområder på FOI Ammoniak emission og husdyrproduktion Regulering af pesticider i landbruget Placering af motorveje Skal vandløb fritlægges ? Hvordan beskyttes grundvand bedst ? Hvad koster det for landbruget I Danmark at reducere CO2 emissionen ? Øger klimaændringer krige

Se mere på