Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg
Indhold Rent vand Pesticider Økologi og økonomi Miljøøkonomi Opsummering
Vandrammedirektivet God Økologisk Status i Fjorde (kvælstof) - Søer (fosfor) - Vandløb (Fysisk kvalitet)
Hvad er problemet med vandmiljøet ?
HovedoplandVandløbSøerFjorde Nordlige KattegatModeratGodIngen Fjord LimfjordenModeratRinge Mariager fjordGodRinge Nissum fjordGod Ringe Randers fjordGodModeratRinge ØstersøenRinge Moderat BornholmGod Ingen Fjord
Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder ( ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed
Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015
Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III
Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III Mål 2015
Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III Mål 2015 Virkemiddel 1 Virkemiddel 2 Virkemiddel 3 Virkemiddel N
Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr.) VirkemiddelArealTons NTons PKr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) Nye efterafgrøder Ingen jordbearbejdning Omlægning af græs Omlægning af normsystemet ? N-kvotemodel (360?) I alt
Virkemidler i Grøn Vækst - 2 VirkemiddelArealTons NTons PKr/kg N Årlige omk. (kr.) Vådområder (144) 55 P-ådale * (500) 9 Biogas65 Randzoner Grødeskæring -- Energiafgrøder 400 I alt Bem: Vådområder er udregnet over 20 år * kr/kg P NB: Økologi skal vokse med pr. år
Efterafgrøder
Nedre Sø Kystvand 1 Øvre Sø Side Sø Mellem Sø Nedre Sø Kystnært opland Eksempel på sø oplande og kystvand Kystvand 2
Nedre Sø Kystvand 1 Øvre Sø Side Sø Mellem Sø Nedre Sø Kystnært opland Eksempel på sø-oplande og kystvand Kystvand 2 Vådområde Skovrejsning Ådale (P-fjernelse)
Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed
Ringkøbing Fjord analyse 2
Drikkevand til København - Sikkerhedszoner (25 m) - BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder)
Udvikling i behandlingshyppighed - på vej til belastningsindeks
Case : En sø i Danmark En reduktion på 700 kg fosfor 3 virkemidler : -P- vådområder (billig) -Græs for at reducere erosion (middel) -Grave bunden op og fjern P (dyrt) Total omkostning er 1,3 mio. Kr. og gevinst er 1,1 mio. kr.
Marginale omkostninger (kr./ kg P) P-ådale Græs Grave
Totale omkostninger
Total omkostninger og gevinster
Total gevinster og omkostninger (kr)
Marginale omkostninger og gevinster
Reguleringsmodeller En sø er forurenet af fosfor fra mange lodsejere omkring søen. Tabet kan ikke måles for den enkelte, men kun for alle. Hvad gør du ? Sætte en afgift på al udledning. Hvor afgiften er afhængig af hvor stor den samlede udledning er ? Give bøde til en tilfældig lodsejer, hvis udledning i alt er for høj ? Lave et pant system (afgift på input, støtte til solgte produkter) ?
Økologisk areal
Økologi Størrelse på økologiske mælkebedrifter ? Udbytte pr. ha ( %) Mælkeproduktion pr. ko (-10%)
Økologi Lavere N-udvaskning pr. ha Lavere produktion pr. ha Udvaskning pr. prod. enhed er omtrent den samme Intet pesticidforbrug - men ikke den billigste måde at reducere pesticidtrykket !!
FOI rapport nr. 178 (2005) Andel af areal med økologi og hovedtyper
Økologi Mål om 15% økologi i 2020 bliver svær at nå, med udgangspunkt i indtjening. Økologi er hobby på mange mindre plantebedrifter (stor sideindtægt). Omfattende omlægning til økologi er en dyr måde at nå miljømål. Geografisk skævfordeling af bedrifter har betydning for udbud af husdyrgødning. Meget af stigningen i økologisk forbrug skyldes øget import.
Analyseområder på FOI Ammoniak emission og husdyrproduktion Regulering af pesticider i landbruget Placering af motorveje Skal vandløb fritlægges ? Hvordan beskyttes grundvand bedst ? Hvad koster det for landbruget I Danmark at reducere CO2 emissionen ? Øger klimaændringer krige
Se mere på